Oplev Vesthimmerlands Kommune bag kulissen i aften
I aften kan du opleve Vesthimmerlands Kommune og TV2 Nords tv-produktion på tætteste hold på Himmerlandsgade 79 i Aars.
I forbindelse med Nordjylland LIVE på Tour har vi lavet en skæv præsentation af aftenens værtskommune. I aften kan du opleve kommunen og TV2 Nords tv-produktion på tætteste hold på Himmerlandsgade 79 i Aars.
Hen over sommeren drager TV2 Nord ud til alle de nordjyske kommuner, hvor vi i en hel udsendelse sætter fokus på den enkelte kommune.
Her får du mulighed for at lære mere om de nordjyske kommuner, og du kan også komme tæt på tv-produktionen og se, hvordan vores udsendelse ser ud bag kameraerne.
Alt dette kan du opleve live i aften på Himmerlandsgade 79 i Aars, hvor vi sender fra klokken 19.50. Vi gæster både Aars, Vindblæs og Løgstør med flere spændende livegæster og en række indslag fra og om kommunen.
Vidste du det?
Vesthimmerlands Kommunes borgmester er eksempelvis ikke bleg for at tage en lur efter en lang arbejdsdag, en bager i Løgstør har forsøgt at bage verdens største lagkage, og så er det godt at være husejer i Vesthimmerland.
Se resten af præsentationen i videoen herover.