Rekord i tilmeldinger til kreativ messe
Video: Ib William Christensen
Der har aldrig været så mange udstillere, som der er i år til den store kreative messe.
I denne weekend har 105 udstillere med alt inden for knipling, vævning, garn, betonkunst og så videre været til stedet til Kreativ Forårs Hobby.
Det er Messecenter Vesthimmerland, der står bag arrangementet, og det er den 6. udgave af messen.
- Vi er kommet rigtig godt i gang ovenpå corona, og jeg tror, der er rigtig mange udstillere, der har brug for at komme ud og møde deres kunder, så det, tror jeg, er er en af grundene til, at vi har haft rekordtilmelding, siger Brian Otte, der er direktør i Messecenter Vesthimmerland.
En messe for hele familien
Kreativ Forårs Hobby er for hele familien, lyder det fra dem selv.
Der bydes på alt indenfor hobbyområdet - fra de feminine hobbyer med perler og garn til de maskuline i beton og træ.
Igen i år var der også en del for smagsløgene, hvor der kunne stiftes bekendtskab med blandt andet tørret pesto, krydderier og mjød.
- Vi blev løbet over ende i går af besøgende, så det er helt fantastisk, siger Brian Otte og tilføjer:
- Vi regner med et besøgstal på mellem 4500 og 5000 på den weekend her, så det er supergodt.