Selvkørende teknologier kommer til at redde liv
Foto: Maurizio Gambarini / Scanpix
Det muligvis den selvkørende Olli her, der vil trille rundt i Aars og omegn helt på egen hånd.
De nye teknologier kan redde liv i trafikken, når førerløse biler bliver tilladt denne sommer i Vesthimmerland.
De selvkørende biler er lige om hjørnet i Vesthimmerland, hvor kommunen længe har forberedt sig på de førerløse biler, der bliver gjort lovlige til test denne sommer.
Nu viser en ny analyse fra Vejdirektoratet, at selvkørende eller delvist selvkørende biler vil redde liv i trafikken. Der er nemlig sådan, at op mod 94 procent af alle ulykker, sker på grund af bilisten bag rattet. Med de nye selvkørende teknologier vil de hjælpe på statistikerne, lyder det.
- Netop fordi menneskelige fejl fylder så overvældende meget i ulykkesstatistikkerne, er det oplagt, at vi arbejder på at minimere den menneskelige faktor i ulykkerne. Selvkørende biler og ny sikkerhedsteknologi kan være med til at vende udviklingen og forebygge mange trafikulykker, siger administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller.
Det giver nogle interessante perspektiver på fremtidens bil, som i langt højere grad end i dag vil være selvkørende. Det mener transport-, bygnings- og boligministeren.
- Sikkerhedsteknologi og selvkørende biler skal være med til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. For i takt med, at teknologien bliver bedre og målrettes forbedret trafiksikkerhed, vil det blive mere sikkert at køre bil og at færdes i trafikken som blød trafikant. Det er en udvikling, som vi skal være åbne overfor, siger Ole Birk Olesen.
Et af de første steder i Danmark, hvor de nyeste teknologier vil blive testet ude i trafikken, vil være i Vesthimmerland. Her glæder de sig til juli i år, hvor der bliver åbnet op for ansøgninger til test af bilerne uden rat – her vil Vesthimmerlands Kommune gerne gå allerforrest.
- Vi sender også en ansøgning ind, når dette bliver muligt. Således af et af de første steder i Danmark, hvor vi ser selvkørende biler på vejene bliver i Vesthimmerlands Kommune, skriver Fonden Autonomous, der samarbejder med Vesthimmerlands Kommune.