Opdateret: 12. juni 2023
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sigurd står til at miste sin skole: - Det ville være så trist

Om få dage beslutter Vesthimmerlands Kommune, hvilke skoler der fra næste sommer må dreje nøglen om og sende eleverne andre steder hen. Selvom fremtiden ser sort ud, kæmper forældre til elever på Ullits Skole lige nu en hård kamp for at netop deres skole undgår at blive lukket. Men det er ikke helt nemt at få politikere til at ændre mening.

På trods af utallige skolelukninger i de nordjyske kommuner, fortsætter sparekniven med at blive svunget.

Der er liv på sportspladsen på Ullits Skole - men som planerne ser ud lige nu lukker skolen efter næste skoleår, og sportspladsen bliver tom. 

Det bliver dog ikke uden kamp fra forældre og elever.

- Det ville være så trist, hvis skolen lukkede, siger Sigurd Ebdrup Kjær, som går i 4. klasse på Ullits skole, og bliver fulgt op af en af forældrene. 

- Jeg tænker, det er noget lort. De her børn får langt i skole, mange af dem kører jo i bus i allerede 20 minutter til en halv time, siger Brian Kuch Poulsen. 

Spare, spare og spare

Endnu engang skal skoleområdet i Vesthimmerlands Kommune spare. 

Og de seneste måneder har kommunen arbejdet sig gennem flere forskellige scenarier for, hvilke skoler der skulle lukke.

I forløbet ønskede båder skoler og forældre en fast grænse for, hvornår ens skole var i fare for lukning, og derfor besluttede Vesthimmerlands Kommune at alle skoler med under 75 elever i to år i træk fra skoleåret 2024/2025 skal indstilles til lukning.

En grænse, de på Ullits Skole er meget tæt på at være over. Til næste skoleår er de nemlig 74 elever på skolen, og derfor ønsker skolebestyrelsesformanden mere tid, inden byrådet bestemmer sig for at lukke skolen.

- Helt optimalt vil jeg gerne have Ullits Skole til at bestå, og det kan jeg godt forstå, de har svært ved at sige, men derfor vil jeg gerne have lov til at prøve at nå op på 75 elever inden skæringsdatoen for at fortsætte, hvis vi er under 75 elever, så kan de lukke os ned efter planen, siger Martin Rieks, der er skolebestyrelsesformand for Ullits Skole. 

Topper trivselsmålinger

Men helt enig er borgmester i Vesthimmerlands kommune, Per Bach Laursen (V), dog ikke. 

- Jeg synes, de har prøvet. Og med min viden om byrådets holdning på det her område, så bliver der ikke ændret på det.

Det på trods af, at Ullits Skole ifølge den seneste trivselsmåling har den bedste trivsel på folkeskolerne i Vesthimmerlands Kommune, men står det til Børne- og Familieudvalget i kommunen er det Ranum-, Vester Hornum- og altså Ullits Skole, der skal lukke.

- Det gør ond helt inde i sjælen at vide, hvor tæt vi er på. Det gør specielt ondt, når man ved der er børn og unge, der gerne vil gå på Ullits Skole og forældre, der gerne vil have dem her hen. Måske fordi man ikke trives på en anden skole og har brug for at komme i lidt mere trygge rammer, siger Martin Rieks. 

Men for kommunen er det ikke trivslen, men økonomien, der presser. 

- Vi bliver nødt til at samle det lidt sammen nogle forskellige steder, og de børn der har behov for et tilbud på en mindre skole, det mener vi også vi kan tilbyde, men det ligger desværre ikke rundt om hjørnet, siger Per Bach Laursen (V). 

Selvom det ser svært ud at give Ullits Skole mere end et år tilbage, så håber Brian Kuch Poulsen alligevel på, at politikerne tænker sig om en ekstra gang.

- Nu ved jeg, at der har været en elev til samtale og se skolen, men de tør da ikke at sige, at det vil vi gerne, for hvis eleven alligevel skal flytte næste år, så er det ren galimatias. Så jeg håber helt klart, at de lige stikker fingeren i jorden og lader os finde en fornuftig løsning, for jeg tror, at det går den forkerte vej, siger han. 


uri Knorr. Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Ingen tur på rådhuset, men Juri Knorr og landsholdet fejrede alligevel sølvmedaljen

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg-spilleren er godt tilfreds med Tysklands præstation, selvom det ikke endte med guldmedaljen.

Selvom Juri Knorr og det tyske landshold måtte se sig slået af danskerne i finalen og nøjes med en sølvmedalje om halsen, så er det altså ikke en utilfreds Aalborg-spiller, som var mødt op til torsdagens træning efter EM-slutrunden.

- Jeg er virkelig tilfreds med den turnering. Selvfølgelig var der op- og nedture for os som hold, og vi havde det svært i gruppen, men vi kom tilbage, og vi har et godt hold, så vi kan være stolte af vores præstation, fortæller han, selvom han dog anerkender, at finalekampen ikke var god nok set med tyske briller.

- Finalen var ikke god nok, men Danmark var bedre, og de fortjener det, pointerer han.

Fejrede sølvmedaljen

Men selvom det altså 'kun' blev til en sølvmedalje, så kunne det tyske landshold godt finde ud af fejre den. Og selvom det ikke var med en tur på rådhuset ligesom danskerne, så blev tyskernes præstation stadig anerkendt.

- Vi havde også en god tid. Vi tog til Silkeborg, fordi hele turneringen var der, og her fejrede vi det med familie og venner, så det var sjovt. Mandag var vi også i Hamborg, og ja vi havde en god tid, så det var godt, fortæller Juri Knorr.

- Vi kan være virkelig tilfredse

I begyndelsen af slutrunden var de tyske medier lidt hårde ved det tyske landshold, som hurtigt blev kaldt en katastrofe. Flere af medierne ændrede dog hurtigt tone, og begyndte i stedet at kalde holdet fantastisk, og det er altså noget, som Aalborg-spilleren er vant til.

- Ja, det er egentlig altid det samme i januar, især med de tyske medier. Der er så mange medier, og selvfølgelig vil de også skrive noget, så det er en del af turneringen, men ja, jeg kender det, og man skal leve med det, det er en del af det, men som jeg sagde før, så kan vi være virkelig tilfredse med vores præstation, og det betyder meget for os, påpeger Aalborg-spilleren.

Nu er det tyske stortalent tilbage i Aalborg sammen med resten af truppen.

- Ja, selvfølgelig er det svært, når du spiller næsten en hel måned med et andet hold, så vi skal selvfølgelig omstille os igen, fordi der venter mange store opgaver for os, men vi har stort mod på det, understreger han.


Elly bruger 1700 kroner om måneden på fugle i haven

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Elly Hansen fra Bedsted holder meget af de fugle, der besøger hendes have. Dog er vintervejret en udfordring - men nu har hun fundet en løsning.

1700 kroner bruger Elly Hansen på at passe og pleje de fugle, der besøger hendes have.

- Vi elsker begge to naturen og allermest fulgene, forklarer Elly Hansen fra Bedsted, der deler sin kærlighed for fugle med sin mand.

I haven har hun mellem 200 til 300 fugle, når der er flest - og hver dag kommer der også et par egern forbi til nødder.

- Vand er næsten det allervigtigste i øjeblikket, hvor det er så koldt og blæser så meget, fortæller Elly Hansen.

Hvad er dine bedste råd til at få lokket dem til?

- Foder med nogle solsikke- og majsebolde og æbler til solsorterne om vinteren, uddyber hun.

Fuglespa

Når vinterkulden nu når nye højder de næste par dage, så udfordrer det fuglene.

Men Elly Hansen er klar med en snedig metode, så fulgene stadig kan få vand trods minusgraderne.

Hun har nemlig anskaffet sig et elektrisk opvarmet fuglebad.

Der er delte meninger, om fuglefodring er at gøre fuglene en bjørnetjeneste. Skal naturen ikke bare gå sin gang?

- Vi fodrer hele året rundt. Og når man gør det, så mener jeg ikke, at man gør noget forkert, forklarer Elly Hansen, der ikke har i sinde at stoppe med at forpleje de mange besøgende i haven.

- Det giver en fantastisk glæde at se det liv, der er her, og få så mange fugle tiltrukket i vores egen have. Det vil vi ikke undvære, fortsætter hun.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.