Solouheld: Bilist smadrer ind i træ

Torsdag morgen tog en bilist mellem Aalestrup og Aars en ubehagelig og utilsigtet koldbøttetur efter et sammenstød med et træ.

07:50 modtog Nordjyllands Politi et opkald om et færdselsuheld lige uden for Aalestrup. 

Her var en sølvgrå Pegeout kørt ind i et træ på Testrupvej i Vesthimmerlands Kommune. Bilen slog adskillige koldbøtter, inden den landede på siden. 

Artiklen fortsætter under billedet. Foto: Mick Knive Anderson
Artiklen fortsætter under billedet. Foto: Mick Knive Anderson
Foto: Mick Knive Andersen / TV2 Nord

Der er mistanke om, at føreren af bilen var spirituspåvirket, og der skal nu foretages en blodprøve for at undersøge det nærmere, oplyser vagtchef for Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

Vagtchefen fortæller videre, at der ikke er nogen, der er kommet alvorligt tilskade som følge af uheldet.

Ifølge TV2 Nords oplysninger var det en bagvedkørende bil, der kontaktede politiet og anmeldte føreren, der efter sigende var på slingerkurs flere gang, inden uheldet indtraf.

Foto: Mick Knive Anderson

Seneste nyt

fra Nordjylland