Trafikuheld: Bil ramte flere træer og endte på siden

Nordjyllands Politi måtte rykke ud til et solouheld ved Aggersund. Føreren af bilen mistænkes for spirituskørsel.

To mænd med bopæl i Thisted blev fredag aften kørt på hospitalet, efter at de havde været impliceret i et solouheld på Fjerritslevvej ved Aggersund. 

De to mænd bragede ind i flere træer i siden af vejen, og bilen endte derefter med at rulle rundt flere gange, inden den endte på siden. 

Den ene mand slap uskadt fra uheldet, mens den anden pådrog sig flere brækkede knogler. Blandt andet brud på bækken og ryggen. Den tilskadekomne er dog uden for livsfare. 

De to mænd var herboende udlændinge på henholdsvis 26 og 27 år, og politiet har taget blodprøve af føreren, da de mistænker ham for at have været spirituspåvirket. 


Seneste nyt

fra Nordjylland