Johnny Sort Jensen bliver kørt ihjel af et tog fredag den 13. November 1981.
Vennerne hjemme fra Nordjylland er på vej til Albertslund, hvor Johnny bor, mens han læser.
Han skal møde dem på Københavns Hovedbanegård.
Da han løber ned til S-toget for at køre derind, falder han på perronen og glider ned på togskinnerne
Johnny dør tre gange den nat.
Han er i god form og tager trapperne op til perronen i fuld fart.
Han vil hurtigst muligt ind på hovedbanen og mødes med gutterne.
Ovenfor trappen på perronen drejer han. Der er is.
Hovedet rammer kanten af perronen hårdt. Han mister bevidstheden, falder ned på banelegemet, lander imellem skinnerne med højre arm på det ene spor.
Han ligger stille.
Alt bliver sort.