Tjansen som dyrevelfærdsordfører var ikke lige det, Karsten Lauritzen havde håbet på, da han i 2007 for første gang blev valgt til Folketinget for Venstre. Det var helt andre ønsker, der stod på den seddel, som han dengang afleverede til den daværende gruppeformand, Hans Christian Schmidt.

- Jeg tænkte, finansudvalget, det er da spændende, fødevareudvalget, det er da spændende. Jeg afleverer sedlen og kommer ned til Venstres gruppeformand, der siger: "Ja, Karsten, vi har diskuteret din fremtid, hvad du skal lave i Venstres folketingsgruppe og gruppebestyrelsen, og vi blev enige om, at du ikke får opfyldt nogen af dine ønsker. Så så jeg lidt slukøret ud, for jeg troede, at jeg skulle revolutionere det hele, fortæller Karsten Lauritzen i TV2 Nords politiske julekalender.

Men gruppeformanden havde ikke sat Karsten Lauritzen, som jo i dag er landets skatteminister, helt uden for indflydelse.

- Så siger han til mig: "Vi har fundet noget, du skal lave. Du skal være dyrevelfærdsordfører". Jeg er født og opvokset på en gård, og det var måske ikke lige derfor, jeg havde stillet op i politik, siger Karsten Lauritzen.

Det var lidt af et slag for den dengang 24-årige, nyvalgte og håbefulde Lauritzen, men den noget mere rutinerede gruppeformand fik ham til at se en anelse mere nuanceret på tingene.

- Så fortæller han mig en god lektie, som virkelig sætter tingene i perspektiv. Han sagde, at da han blev valgt i Folketinget tyve år tidligere, havde han den samme snak med Venstres gruppeformand. Der fik han at vide, at du får ikke opfyldt nogen af dine ønsker, men du bliver til gengæld parkeringskælderordfører.

- Så siger Hans Christian Schmidt til mig: "Der skal du sætte tingene i perspektiv. Er det ikke bedre at være dyrevelfærdsordfører end parkeringskælderordfører?", og det måtte jeg jo give ham ret i, siger Karsten Lauritzen.

Trods den ummidelbare skuffelse, holdt Karsten Lauritzen ved, og han blev i 2015 udpeget som skatteminister. Og tiden som dyrevelfærdsordfører var på ingen måde spildt.

- Hvis jeg ikke havde siddet i Folketinget i syv år og lært det politiske håndværk og det parlamentariske håndværk fra bunden ved at være dyrevelfærdsordfører og kæmpe mig op, så havde jeg ikke været i stand til at varetage min ministergerning på den måde, jeg har haft mulighed for i dag. Det var lidt hårdt, men det var meget godt.