21. december: Thyra Frank satte sig på Flemming Møller Mortensen under valgkamp
I dagens afsnit fortæller Flemming møller Mortensen en anekdote fra en af sine mange valgkampe.
Det er blevet tid til at åbne den tredje sidste låge i TV2 Nords politiske julekalender. Her bringer vores politiske analytiker, Thomas Funding, hver dag frem til jul en lille julehilsen fra folk på Christiansborg, der har et særligt forhold til Nordjylland.
Bag dagens kalenderlåge gemmer sig socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen. Han er uddannet sygeplejerske og siden 2007 har han været medlem af socialdemokratiet, og er valgt for Socialdemokraterne i Himmerlandskredsen.
Flemming møller Mortensen var slet ikke i tvivl om, at han skulle fortælle netop denne historie, som han fortæller i dagens afsnit.
Hun havde sat sig på mig, og jeg kan fortælle, at Thyra og jeg har moret os kosteligt over den her episode.
Flemming Møller Mortensen, MF, Socialdemokratiet
Historien starter en dag i valgkamp, hvor tre personer helt uafhængige af hinanden ringer til Flemming Møller Mortensen og bekymret spørger, hvordan han har det, hvordan det går med vejrtrækningen, og om han tror, han kan klare opgaven.
- Som sygeplejerske synes jeg, jeg plejer at have godt styr på mit helbred både mentalt og fysisk, så jeg var virkelig overrasket over, at de ringede og spurgte, om jeg var okay, siger Flemming Møller Mortensen.
Det var der dog en helt specifik årsag til. Alle tre personer var nemlig kommet forbi den store rundkørsel ved motorvejen i Støvring, og her hang Flemming Møller Mortensens valgplakater.
Der var dog lige det, at Flemming Møller Mortensens valgplakat ikke hang alene på den centrale lygtepæl i rundkørslen. Ovenover hang Tyra Frank Nemlig.
Thyra Franks valgplakat var dog gledet ned over Flemming Møller Mortensens valgplakat, så man lige præcis ikke kunne se hans ansigt.
- Hun havde sat sig på mig, og jeg kan fortælle, at Thyra og jeg har moret os kosteligt over den her episode, siger Flemming Møller Mortensen.
Du kan høre hele historien i videoen øverst i artiklen.