Royale højdepunkter: Lige fra klappende betjente til royalt flirteri
Store dele af torsdagen har TV2 Nords linse været rettet mod dronningen. Det er der kommet en masse fjernsyn ud af. Her giver vi dig et overblik over nogle af højdepunkterne.
Den røde løber var klar, flagene blafrede i vinden og kameraerne knipsede løs. Det er én - af mange - ting der kunne observeres i løbet af torsdagen i Hobro, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe var på besøg.
Hun ankom på havnen til en fornem velkomst at unge såvel som gamle. Dernæst fulgte et tætpakket program, der blandt andet indebar en karettur gennem byen.TV2 Nord har her samlet en guide til nogle af de mest mindeværdige øjeblikke fra dagens besøg.
I løbet af dronningens program fik hun besøg af 300 skoleelever, der torsdag eftermiddag præsenterede et korprojekt for Dronningen. Se mere til det her:
Ved den officielle velkomst på havnen var det borgmesteren der førte ordet, men det var i høj grad to lokale designere, der løb med opmærksomheden. De står nemlig bag de to genstande, der var Mariagerfjord Kommunes officielle gaver til dronningen.
Den ene af gaverne er et sjal, som er designet af tekstildesigner Hanne Falkenberg fra Mariager. Den anden gave går ganske glimrende hånd i hånd med den første. Nummer to gave er nemlig en broche monteret på sjalet. Det er lavet i oxideret sølv designet af smykkedesigner Helga Winther, ligeledes fra Mariager.
Og slutteligt kan vi jo lige nævne, at det tilsyneladende lykkes et kongeligt medlem at erhverve sig en lille flirt. I videoen her lader det da i hvert fald til, at et af de mindste medlemmer af kongefamilien mødte et sødt bekendtskab.
Fredag kommer Kongeskibet Dannebrog til Mariager Fjord. TV2 Nord sendte torsdag aften en halv times ekstraudsendelse fra festlighederne i Hobro. Det kan du se lige her.
PROGRAM FOR DRONNINGENS BESØG I MARIAGER
Mariagergjord - 16. juni
10.00: Ankomst
10.10: Aage Vestergaard Larsen A/S
10.50: Rosenhaven
11.30: Mariager Kirke
12.00: Hohøj
12.35: Afsked på Mariager Havn