11 kvinder fortæller om sexisme i Forsvaret: - Han tog 15 billeder af min bagdel

Af Julie Kragh Thisgaard & Signe Walgren Daugbjerg, tv2.dk.

Respekt. Tillid. Sammenhold. Mod.

Det er, hvad Forsvaret med egne ord står for.

Forsvaret bryster sig af at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne skal kunne stole på hinanden – og derfor har de nultolerance over for krænkende adfærd. Men over 100 kvinder, som 'Operation X' har talt med, fortæller en anden historie.

De har oplevet sexistisk adfærd eller seksuelle krænkelser i Forsvaret. Og nogle af dem har oplevet ledere, som ikke har håndteret deres sager.

En konstabelelev på Aalborg Kaserne fik for eksempel taget billeder af sin bagdel under en skydeøvelse i 2020. En værnepligtig i Livgarden blev gentagne gange befamlet i skridtet og fik beskeder om, at hun skulle "kneppes hårdt" og "fyldes med sæd". Og en anden værnepligtig oplevede en voldtægt, som ikke blev meldt eller noteret nogen steder.

11 kvinder – nuværende og tidligere soldater – deler nu deres historier i håbet om, at det kan gøre op med sexismen i det danske forsvar.

- Jeg bladrede stakken af billeder langsomt igennem. Over for mig sad en mand fra Forsvarsministeriets Auditørkorps, som efterforskede min sag.

Det er mig. Det er også mig. Det er også mig, bekræftede jeg.

Jeg genkendte flere veninder og kvindelige kollegaer fra Aalborg Kaserne, hvor jeg var konstabel. Så fik jeg øje på mig selv igen. Billedet var fra en skydeøvelse i 2020.

Jeg blev draget af sammenholdet

Jeg var 20 år gammel og havde været konstabel på Aalborg Kaserne i knap et halvt år. Jeg var blevet betaget af det stærke fællesskab i Forsvaret under min værnepligt, og derfor havde jeg søgt videre som konstabel for at specialisere mig inden for logistik og transport.

Jeg var glad for det. Dagene på uddannelsen var spændende, og jeg var draget af den følelse, det gav mig, når vi løste svære opgaver eller gennemførte hårde feltture sammen.

Men under skydeøvelsen i 2020 skete der noget, som ændrede det for mig.

De fandt 148 billeder

Jeg sad på hug ved skydebanen og var opslugt af at samle et gevær.

Instruktøren trak sin mobil op ad lommen og tog et billede af min bagdel.

Jeg så det ikke selv, men dagen efter trak min talsmand mig til side og fortalte, at hun ville starte en sag hos Forsvarsministeriets Auditørkorps. To af de andre konstabelelever havde meldt instruktøren til hende.

Og et halvt år senere sad jeg altså over for en auditør med billederne foran mig.

Der var 148 i alt.

Alle taget med instruktørens telefon og med fokus på min og andre kvindelige soldaters bagdele. Han havde taget 15 billeder af min bagdel.

Jeg spurgte auditøren, om de andre kvinder, der var på billederne, ikke også skulle have besked. Men han svarede, at det ikke var nødvendigt. Så da jeg havde peget mig selv ud på billederne, sluttede mødet.

Nultolerance er åbenbart tolerance

Jeg regnede med, at manden ville blive fyret. Men i de næste mange måneder stødte jeg på ham på gangene på Aalborg Kaserne, hvor vi begge arbejdede.

Jeg følte mig glemt og svigtet af systemet. Flere gange måtte jeg selv sende en mail for at finde ud af, om der var nyt i sagen.

Det virkede ikke som om, at den blev taget alvorligt. De prædiker nultolerance over for krænkende adfærd – og det her var jo krænkende adfærd – men han fik lov til at beholde sit arbejde. Så der var åbenbart tolerance over for det, han havde gjort.

Efterskrift

I juli 2021 idømte Forsvarsministeriets Auditørkorps manden en bøde på 3500 kroner for overtrædelse af den militære straffelovsparagraf 27 om pligtforsømmelse og paragraf 19 for krænkelse af en sideordnet.

I dag arbejder både han og Helene Munk fortsat på Aalborg Kaserne.

Manden har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

'Operation X' har været i kontakt med én af de andre kvinder, som var på billederne, manden tog. Hun fortæller, at hun aldrig er blevet kontaktet om sagen af Forsvaret.

- Da min ven skubbede mig ind på toilettet, frøs jeg. Selvom jeg vidste, at mine stuekammerater lå inde ved siden af, kunne jeg ikke sige en lyd.

Jeg var 22 år gammel og havde været værnepligtig i tre uger. Det havde på mange måder været en befrielse for mig at komme ind i Forsvarets verden, hvor man falder ind på række, følger reglerne og kan slippe nogle af hverdagens bekymringer.

Men det ændrede sig den torsdag nat på kasernen, efter at delingen og jeg havde været i byen.

Jeg troede, han var min ven

Han trådte ind på badeværelset, da jeg stod i T-shirt og trusser og børstede tænder. Hans blik var målrettet. Det var min ven, som også havde været med på byturen.

Jeg bad ham om at gå ind til sig selv og sove. Men han trådte tættere på. Han pressede mig ud på toilettet og rev mine trusser ned. Det gjorde ondt på en måde, jeg aldrig havde prøvet før, da han trængte op.

Han var styrende, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle stoppe ham. Jeg følte mig som en dukke, der blev trukket rundt.

Da han var færdig, stod jeg i hjørnet af det lille toilet, mens sæden løb ned ad mine ben. Jeg havde lyst til at kaste op. Alt i min krop sitrede, jeg frøs, og jeg græd. Så snart han var gået, tændte jeg bruseren for at vaske lugten af ham væk.

Samme nat fortalte jeg det til min veninde, og dagen efter gik jeg til mine overordnede. Men jeg indså hurtigt, at de, som jeg skulle stole på, ikke havde min ryg.

Jeg havde en forventning om, at kaptajnen gik videre med sagen. Det skete ikke. Der var ingen, som tog ansvar for at håndtere sagen. Det føltes mere som om, at de var interesserede i at få det lukket ned så hurtigt som muligt.

Efterskrift

Anna er ikke kvindens rigtige navn. Hun er anonym af hensyn til sagens karakter. Hendes fulde identitet er bekendt af redaktionen.

'Operation X' har søgt aktindsigt i Annas sag. Men der er hverken oprettet en sag eller skrevet notater om hendes oplevelse, selvom chefer ifølge Forsvarets retningslinjer har notatpligt i sager om krænkende handlinger.

Kaptajnen, som Anna var til samtale hos, skriver til 'Operation X', at han er "oprigtig ked af" Annas oplevelse, men at han på ingen måde har en interesse i ikke at håndtere sager om krænkende adfærd korrekt. Han forklarer, at han afventede en anmeldelse fra hende, før han kunne gå videre med sagen. Ifølge ham er det årsagen til, at der ikke findes nogen notater i sagen.

Anna genkender ikke kaptajnens udlægning af, at han afventede en anmeldelse fra hende. Hun var i den tro, at hun netop ved at gå til kaptajnen havde bedt om hjælp.

'Operation X' har talt med Annas veninde, som bekræfter, at de to mødtes den nat. Her fortalte Anna hende om episoden, og hun opfordrede herefter Anna til at gå videre med sagen.

Anna har efterfølgende ikke selv anmeldt sagen til politiet. Af hensyn til Annas anonymitet har 'Operation X' ikke forelagt Annas historie for den mandlige værnepligtige.

To kvinder om kulturen i Forsvaret

- Han spurgte, om han skulle gå med i bad og vaske mig mellem brysterne. Vi stod midt i værkstedet på Flyvestation Karup, hvor jeg gik og dampede af efter en løbetur. Ordene fra min kollega gjorde mig paf, men det lykkedes mig at fremstamme et "Det sagde du bare ikke".

Det fik ham til at fnise og trække på smilebåndet. Sådan reagerede han, hver gang jeg sagde fra over for hans verbale tilnærmelser.

Den seksuelle chikane stod på over flere år, hvor jeg selv forsøgte at stoppe ham. Men da jeg hørte, at han rørte ved en kvindelig kollega, fik jeg nok. Jeg gik til min tillidsmand i efteråret 2019 og fortalte om chikanen.

Han tog det meget alvorligt og gik videre til eskadrilleledelsen, og jeg tænkte, at nu ville det blive stoppet. Men det føltes ikke som om, der var nogen i ledelsen, som tog det seriøst.

De meldte det ikke til Forsvarsministeriets Auditørkorps, men bad mig og den anden kvinde om selv at løse problemet ved at tale med vores kollega – for måske havde vi ikke sagt ordentligt fra, og måske havde vi selv inviteret ham?

Det gjorde mig så ked af det. Hvorfor skulle jeg lyve? Det var ubehageligt hele tiden at skulle holde på, at det var rigtigt, hvad jeg havde oplevet.

Jeg var konstant i kamp-mode

En mellemleder sørgede for, at sagen blev meldt til auditørkorpset. Derefter blev jeg blev afhørt og fik at vide, at min mandlige kollega ville blive sendt hjem, så længe sagen stod på.

Men fem uger senere, lige op til julen 2019, var han pludselig på arbejde igen.

Det samme var han efter jul. Hjemsendelsen var tilsyneladende slut, selvom sagen ikke var det.

Hver nat sov jeg for lidt, fordi sagen fyldte i mine tanker. Og hver dag brugte jeg det meste af min energi på at forberede mig på at støde ind i ham på gangene. Jeg var konstant i kamp-mode. Indtil det blev for meget for mig en morgen i marts 2020.

Jeg kunne ikke få luft

På vej op mod indgangen til kontorbygningen stoppede jeg med at gå. Tårerne løb allerede ned ad kinderne. Mit hjerte hamrede i brystet, og jeg kunne ikke få luft. Mine tanker var uvirkeligt høje, som om nogen stod og råbte mig ind i hovedet med en megafon.

Jeg prøvede at tage mig sammen, så jeg kunne møde ind, men angsten havde taget over. Jeg kunne ikke mere, og det endte med, at jeg blev sygemeldt.

Retssagen mod min kollega skulle være begyndt i Retten i Viborg i august 2020, men den blev aflyst, fordi han var på arbejde i udlandet.

Jeg blev rasende. Ledelsen vidste, at vi skulle i retten, og alligevel havde de sendt min kollega til udlandet. De havde min mandlige kollegas ryg. Det var som om, han gav mere værdi for arbejdspladsen, end jeg gjorde.

Derfor sendte jeg en mail til Forsvarsministeriet 11. september 2020 om min utilfredshed med sagens forløb. Jeg skrev også, at jeg ikke ville anmelde en eventuel sag om krænkelser i fremtiden, fordi det ikke var besværet med ledelsen værd.

Efterskrift

Lotte har ikke ønsket sit efternavn frem.

Efter Lottes henvendelse til Forsvarsministeriet blev retssagen berammet på ny. Lottes mandlige kollega blev i august 2021 idømt ti dages betinget fængsel og senere fyret fra sin stilling på Flyvestation Karup.

Manden, der blev dømt for krænkelserne, er ikke vendt tilbage på 'Operation X's henvendelser.

'Operation X' har forelagt ledelsen, som var involveret i Lottes sag, hendes kritik, men ledelsen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

Som konsekvens af ledelsens håndtering af sagen har Lotte sagt op og forladt Forsvaret.

To kvinder om kulturen i Forsvaret

- Jeg stod i kantinen på kasernen, da jeg mærkede ham gribe fat mellem mine ben. Det var ikke første gang, men det var den værste.

For nu var det ikke længere kun noget, han gjorde i smug. Ved bordene rundt om os sad de andre værnepligtiges familier og spiste.

Jeg gik i panik, greb hans arm og skubbede ham væk. Imens så jeg ned mod det bord, hvor min familie sad. Min mors ansigtsudtryk afslørede, at hun havde set det.

Han var værnepligtig ligesom mig. Vi var i samme feltgruppe og blev hurtigt gode venner. Men efter kort tid begyndte han at opføre sig grænseoverskridende og seksuelt over for mig.

Når vi for eksempel skulle stå i geled, nappede eller klappede han mig bagi, mens sergenterne så den anden vej.

Jeg kunne ikke sige noget til det. Jeg kunne bare stå der og tage imod.

Allerede når han indtog pladsen bag mig blinkede og smilede han til mig. For derfra kunne han "se på min røv", som han skrev til mig på Snapchat.

Han skrev også, at jeg "skulle kneppes hårdt" og "fyldes med sæd".

Var det min egen skyld?

Jeg synes, at beskederne var meget grænseoverskridende. Men jeg turde ikke at fortælle nogen om dem, for jeg frygtede, at de ville tænke, at jeg var snerpet eller selv havde bedt om det.

Efter episoden i kantinen opfordrede min mor mig til at melde det. Men selvom jeg vidste, at det var forkert af ham, tænkte jeg på, om det mon var min egen skyld. Om jeg havde gjort eller sagt noget, som fik ham til at tro, at han kunne tillade sig at befamle mig på den måde.

Først da den fysiske og digitale chikane havde stået på i tre måneder, fik jeg nok af at skulle leve med hans opførsel. Så jeg gik til min delingsfører og fortalte det hele.

Efterskrift

I alt sendte kollegaen ifølge Mette Simsek over 100 beskeder til hende og befamlede hende mellem 10 og 20 gange.

Sagen endte hos Forsvarsministeriets Auditørkorps, som sanktionerede manden med en bøde på 2500 kroner. Han fik lov at blive som værnepligtig samme sted, men i en anden funktion.

Mette Simsek forlod Livgarden efter ni måneders værnepligt. Det samme gjorde manden, som krænkede hende.

Den mandlige kollega har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

To kvinder om kulturen i Forsvaret

- Jeg hørte befalingsmanden ude på gangen. Jeg lå på mit værelse en sommeraften i 1982.

Han kom hjem efter en bytur, men han gik ikke ind til sig selv. Døren til mit værelse gik op, og han trådte ind i mørket til mig.

Detaljerne i overgrebet har jeg fortrængt. Men jeg har ikke glemt følelsen af, at jeg burde have skreget. Jeg burde have slået fra mig og gjort det tydeligt, at det ikke var velkomment.

Men jeg turde ikke. Jeg lå bare stille og ventede på, at det var overstået.

Jeg lukkede ikke et øje resten af natten. Den mand, som jeg som konstabel skulle følge blindt i enhver skarp situation, havde misbrugt sin magt, brudt min tillid og udsat mig for et overgreb.

Jeg delte det ikke med nogen

Han var befalingsmand med autoritet. Jeg var konstabel, 20 år og den ene af to kvinder på skolen. Så jeg tvivlede på, at nogen ville tro på mig, hvis jeg fortalte, hvad han havde gjort. Og den tvivl blev bekræftet, da jeg mødte min delingsinstruktør morgenen efter.

Han sagde til mig, at jeg skulle passe på mit rygte.

Jeg var sikker på, at det var, fordi befalingsmanden havde taget fat i ham om morgenen for at cleare sin vej. Kommentaren styrkede min følelse af skyld og skam, og den sikrede, at jeg holdt oplevelsen for mig selv.

Jeg prøvede at fortrænge det, der var sket og passe mit arbejde, men det var svært at være et sted, hvor jeg hver dag var nødt til at se min overgrebsmand i øjnene. Derfor søgte jeg ind på sergentskolen i Frederikshavn i stedet.

Efterskrift

Lene Palludan meldte aldrig overgrebet. 'Operation X' har set dokumenter fra Lene Palludans psykolog, som understøtter hendes beretning.

'Operation X' har ikke forelagt Lene Palludans historie for befalingsmanden, da episoden skete for 40 år siden.

Forsvarschef erkender ledelsessvigt

Forsvarschef Flemming Lentfer erkender, at Forsvarets nultolerance over for krænkende adfærd ikke "bliver omsat ordentligt i praksis" ude på kasernerne. Det er et svigt i forhold til det ledelsesansvar, som de har over for medarbejdere, som bliver krænket, lyder det. Derfor vil Forsvarets ledelse nu overveje grundigt, hvordan man sikrer en bedre sagsbehandling af sager af denne karakter.

Du kan læse et uddybende interview med Flemming Lentfer her.

Du kan se kvinderne her og en mandlig kaptajn fortælle om deres oplevelser med krænkelser og Forsvarets håndtering af dem i 'Operation X: I krig og krænkelser'. Programmet vises torsdag klokken 20.00 på TV 2 og er allerede nu tilgængeligt på TV 2 PLAY.

Denne webdok er udarbejdet af Julie Kragh Thisgaard & Signe Walgren Daugbjerg, tv2.dk.