31-årige Kristina er bundet til sengen i smerter: Ikke længere nogen hjælp at hente i Danmark

Veninder har derfor startet indsamling.

400.000 kroner er målet, der skal gøre Kristina til Kristina igen.

Fra den 28. februar går indsamlingen i luften, orkestreret af tre veninder til den 31-årige aalborgensiske pige.

I øjeblikket er hun så dårlig, at hun nærmest lever i sengen hos et vennepar. Det sidste halve år er det kun gået en vej for Kristina Hansen.

Anne Bak Pedersen (tv) er en af Kristinas veninder, som har startet indsamlingen.
Anne Bak Pedersen (tv) er en af Kristinas veninder, som har startet indsamlingen.
Foto: Privatfoto

- Hun kan ikke stå op længere end fem minutter, så besvimer hun, siger Anne Bak Pedersen, Kristinas veninde, der er en af dem, der står bag indsamlingen.

Se video af Kristina øverst.

- Det står virkelig slemt til. Hun burde sidde i kørestol – hun er så syg, så enten er det lam eller dø, lyder det fra Anne Bak Pedersen.

Hun er en af de få som Kristina, der før var en social pige, men nu kun rummer daglige facetime-opkald, taler med – ofte hvor hun er nødt til at afbryde dem.

- Vores glade Kristina er der ikke mere. Hun er fuldstændig væk. Hun kan ingenting. Hun græder. Hun rummer simpelthen ikke at være social mere, siger veninden.

Normal teenager, der tog i byen og festede

Årsagen til den 31-årige nordjydes dårligdom er sygdommen ME, der bærer den latinske betegnelse Myalgisk Encephalomyelitis.

Hun fik sygdommen, der rammer immunforsvaret, nervesystemet og hormonsystemet, på en backpackertur i Thailand.

Kristina måtte pludselig afbryde sin rundrejse i Asien grundet sygdom.
Kristina måtte pludselig afbryde sin rundrejse i Asien grundet sygdom.
Foto: Privatfoto

- Hun blev lige pludselig mega dårlig på ferien og måtte afbryde rundrejsen og tage hjem. Kunne næsten ikke gå. Hun har efter sin sygdom haft forhøjet tryk i hjernen, men der er ikke nogen behandling i Danmark, forklarer Anne Bak Pedersen.

Faktisk mener hun, at det danske sundhedssystem, der godt nok anerkender sygdommen, men som en såkaldt ”funktionel lidelse”, gør situationen værre.

Derfor driver desperationen dem til en indsamling – og mod udlandet.

De to piger lærte hinanden at kende i 2009-2010 på efterskole. Det udviklede sig til et venskab, der holder ved den dag i dag.

Derfor har Anne Bak Pedersen kunnet se, hvordan sygdommen langsomt, sikkert og modbydeligt har ændret hende.

- Vi levede som normale unge vilde teenagepiger, der tog i byen og havde det sjovt. En pige med en masse selvironi og en pisse smuk pige, husker Anne, og fortsætter hurtigt:

- Ikke at hun er grim nu, men hun er bare ligbleg. Bare udseendemæssigt er der sket en forvandling.

kristina2
Foto: Privatfoto

Håb eller håbløst?

Og det er ikke, fordi veninden ikke har gjort en indsats.

Hun har været i både Polen og Barcelona for at få specialister til at kigge på hende. I den catalanske storby var der endda tale om en akutoperation. Men ikke til hjælp.

- Indtil for et halvt år siden var sygdommen meget på samme niveau, hvor hun nogle dage kunne lidt, men så betalte prisen dagen efter.

Er der håb?

- Selv har hun intet håb. Så det krævede overtalelse, for hun syntes, det var grænseoverskridende med en indsamling. 

- Men hvis hun får en rygmarvsoperation og stamceller i nakken, så ja, der er håb, siger veninden og understreger, at Kristinas nuværende tilværelse er uudholdelig.

Indsamlingen er styret af en fælles Facebook-gruppe


Seneste nyt

fra Nordjylland