LIGE NU:

AaB dominerer og vinder 3-0 over Brøndby

AaB sidder på spillet og chancerne i opgøret mod Brøndby IF, der skal hjem til øen med et sviende nederlag i kampen om tredjepladsen i Superligaen.

AaB sætter jagten ind på topholdene med en stensikker 3-0-sejr over drengene fra Vestegnen. 

Nordjyderne havde bolden 65 procent af tiden, og det tal understreger med al tydelighed AaBs dominans i kampen, hvor Brøndby ikke blev noteret for et eneste skud på mål. 

AaB formåede at spille sig gennem Brøndbys forsvar. Hele 534 afleveringer  blev det til i løbet af kampen for nordjyderne, mens sjællænderne kun spillede bolden videre 173 gange. 

- Vi skulle have scoret nogle flere mål, men i dag var præstationen helstøbt efter nogle svingende præstationer, sagde anfører Rasmus Würtz til Kanal 9 efter kampen. 

Nikolaj Thomsen startede målfesten med en elegant scoring i det 51. minut, inden Brøndbys Frederik Rønnow scorede selvmål i det 62. minut. 

AaBs topscorer Lukas Spalvis cementerede sin rolle som målmager med en stensikker scoring på straffe et kvarter før tid. 

Med sejren kravler AaB op på en tredjeplads, hvis resultatet 1-0 mellem FC København og FC Midtjylland (18.06, red) holder. 

Kampfakta: