AaB-ejere har hyret top influencere: Nu viser de klubben frem
AaB håber på at udbrede kendskabet til klubben i både Tyskland og Danmark.
AaB offentliggjorde fredag, at storaktionærgruppen SSE22, der sidste år erhvervede sig cirka 20 procent af aktierne i AaB, blev styrket af tre af Tysklands største influencere ViscaBarca, Trymacs og Sascha Hellinger.
Det gør klubben i tro om, at det nye netværk blandt andet vil være med til at øge opmærksomhed og kendskabsgrad til klubben i både Tyskland og Danmark.
Det sker også i en tid, hvor man ser et nyt og mere morderne AaB, der kæmper for at rykke op i 3F Superligaen, efter den historiske nedrykning sidste sommer.
- Vi glæder os til et fremtidigt samarbejde med dem gennem SSE22. Forhåbentlig kan de være med til at udbrede kendskabet om vores klub og vores historie, samtidig med at vi kan drage nytte af deres kompetencer, udtaler Jesper Dalum, der er midlertidig administrerende direktør i AaB, indtil Michael Tuxen Boll tiltræder om en uge, 1. marts 2024, i en pressemeddelelse.
Første influencer viser klubben frem
Nu har den første tyske influencer ViscaBarca offentliggjort sin første video om AaB.
I videoen viser influenceren Aalborg frem, mens han også fortæller om klubbens historie. Blandt andet fortæller han om Champions League kampene mod Manchester United, der dengang havde både Christiano Ronaldo og Wayne Rooney.
Desuden får influenceren en snak med nogle af klubbens ansatte, mens han viser faciliteterne på Hornevej frem.
ViscaBarca er Tysklands største stadion-vlogger med 1,8 millioner abonnenter på YouTube, hvor han lægger stadion-vlogs op fra forskellige fodboldoplevelser i hele verden.
De tre influncere har tilsammen flere end seks millioner følgere på deres respektive platforme. Videoen har i skrivende stund fået 53.496 visninger på Youtube og 7464 likes.
Har du endnu ikke set videoen, kan de se den herunder. Videoen er dog på tysk, så det er med at spidse ører.