Aalborg Håndbold tabte vigtige point på hjemmebane

Med et nederlag på 20-23 til Meshkow Brest placerer Aalborg Håndbold sig på sjettepladsen i tabellen.

Det var en kamp, der gerne skulle vindes, da Aalborg Håndbold mødte hviderussiske Meshkov Brest på hjemmebane i Champions League.

Men det blev til en skuffelse, selvom holdene længe fulgtes ad, og Mikael Aggefors havde en redningsprocent på over 50 procent i første halvleg.

- Vi spiller en god første halvleg. Den store forskel kommer i begyndelsen af anden halvleg, og det bliver en rigtig vigtig periode i kampen, siger Mikael Aggefors.

Resultatet blev 23-20, og det betyder at Aalborg Håndbold indtager en sjetteplads i gruppespillet, mens Meshkov Brest ligger på fjerdepladsen.

- Vi har kun spillet fire kampe i Champions League, så det er for tidligt at sige noget om vores chancer, siger Mikael Aggefors.

Søndag 15. oktober møder Aalborg Håndbold Paris Saint-Germain på hjemmebane.


Seneste nyt

fra Nordjylland