Aalborg Håndbold vandt

Aalborg Håndbold sikrede sig lørdag sejr i det første opgør mod schweiziske St. Gallen med cifrene 30-20.

Kampen var ret lige i det første kvarter, hvor gæsterne primært fulgte med i kraft af gode kontra-mål fra venstre fløj. Buster Juul havde også gang i den fra venstre fløj, og generelt havde Aalborg Håndbold godt fat i modstanderne i det etablerede spil, oplyser klubben på deres hjemmeside.

Dagens 100-kamp jubilar, Christian Jensen, bød ind med tre scoringer fra højre fløj.

Før returkampen i Schweiz står Aalborg Håndbold med gode muligheder for at sikre sig adgang til gruppespillet til foråret.


Seneste nyt

fra Nordjylland