Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborg-restauranter om Wolts løsning: - Det er dødsstødet

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

- Vi har ikke en tryllestav til at løse det. Sådan lyder det blandt andet fra Wolts kommunikationsmanager.

Den sidste uge har udbringsningstjenesten Wolt været i massiv modvind fra mere end 30 af de restauranter og takeawaysteder i Aalborg, de samarbejder med. Men nu boykotter de Wolt til ubestemt tid.

Konflikten skyldes den høje procentsats, op mod 33 procent, som Wolt kræver for deres service, men som spisesteder er ”ved at brække nakken over”. Det oplyser Ann-Britt Pedersen, indehaver af Casa Pazza og talsperson for byens utilfredse spisesteder. 

Det er fremlagt som et ultimatum

Kommunikationsmanager, Wolt

På mandag er der indkaldt til et hastemøde, der skal afgøre, om de og Wolt kan nå til enighed, men allerede nu har parterne løftet sløret for, hvad de hver især forventer af hinanden.

- Vi vil gerne have et udkast til en løsning, som er en lavere procentsats på 18 eller 20 procent for en periode, så vi kan hjælpe hinanden. Det er den eneste løsning, siger Ann-Britt Pedersen fra Casa Pazza.

Men at sænke procentdelen er ikke det oplagte forslag fra Wolt. Det oplyser Mikkel Tofte Jørgensen, kommunikationsmanager hos Wolt, til TV2 Nord.

- At sænke gebyret er ikke det første løsningsforslag. Vi er ligesom alle andre ramt af de galoperende prisstigninger, men vi har en række løsningforslag, der kan styrke deres omsætning. Det siger Mikkel Tofte Jørgensen velvidende, at det ikke er ønskescenariet for de oprørende spisesteder.

Så dør vi

Restauratør

- Det er fremlagt som et ultimatum, så der er ikke lagt op til andre løsninger end, at vi skal sænke gebyret.

Ikke desto mindre er han optimistisk i forhold til mandagens møde.

- Vi tror, at når restauranterne har lyttet til vores forslag, kommer der en større forståelse for, at Wolt kan være en hjælper, men ikke er den eneste redningskrans. For der er så mange udefrakomne faktorer, som vi ikke er herrer over, siger han og tilføjer:

- Det er en problemstilling, som vi ikke har en tryllestav til at løse.

Restauranter i boykot

Casa Pazza

Chickies

Bagel Caféen

Penny Lane Cafe

Caspars

Catch Sushi

Sara’ pizza

Falafel House

OnTheDot

Suzumi

Flamestone

Nunu kebab

Vestbyens pizza

Which sandwich

WeFeat

Boba Drop

Grill Bazaren

Net-Bazar

Pizza Bianka

Candylicious

Panda Sushi

HD Slagter

Bønkels

Lifli sushi

Wok This Way

Bridge Fried Chicken

Burger Beast

The Pita House (Aalborg)

Kastet Grill & Burger

Istanbul Kebab

... og flere til, der ikke har ønsket at være offentlige omkring det.

Kilde: Ann-Britt Pedersen, indehaver af Casa Pazza og talsperson for bevægelsen

Løsning eller død

Ikke desto mindre er Mikkel Tofte Jørgensen og resten af Wolt-teamet er nået frem til en række løsningsforslag.

- Vi har introduceret vores abonnementsaftale. Vi forsøger at flytte et større fokus på restauranterne, så de kan få flere ordrer og på flere tidspunkter. Vi har udvidet vores åbningstider. Det er en måde at fordele ordrerne ud over dagen, siger han og tilføjer:

- Det gør måske ikke den store forskel for en restaurant, der åbner klokken 11, men det skal ses som en helhedsindsats.

Men netop den nye abonnementsløsning, kan blive enden for flere spisesteder i Aalborg.

- Vi skal betale 3 procent ekstra ved et Wolt plus abonnement. Det er dødsstødet for restauranterne. Så dør vi, siger Ann-Britt Pedersen, der får 90 procent af sine bestillinger i Casa Pazza gennem Wolt.

Hun er derfor tydeligt berørt af situationen.

- Wolt brændte os af

Hvordan det kunne komme så vidt, er der forskellige forklaringer på.

- Vi har haft en løbende kontakt med de involverede spisesteder, men vi er ikke blevet bekendt med deres ultimatum, før det blev fremstillet i medierne tidligere på ugen, siger Mikkel Tofte Jørgensen, kommunikationsmanager i Wolt, og tilføjer:

- Siden da har vi været i kontakt med talspersonen. Vi har forsøgt at reagere rimelig hurtigt ved at melde ud torsdag formiddag med en invitation til mandagens møde.

Spørger man Ann-Britt Pedersen, er realiteterne dog en anden.

- Vi har snakket med en salgsmanager i Wolt i starten af ugen og blev enige om at holde et møde torsdag. Der sad vi 17 restauranter og ventede, da Wolt pludselig aflyste det uden begrundelse, siger hun.

Det skete efter, flere af restauratørerne måtte finde afløsere til at få deres vagter besat i de forskellige butikker.

Sværget at tie

Selvom meget står på spil, er forventningerne til mødet dog ikke så store.

- De ser vel mulighed for at samle os på mandag og vise et eller andet slideshow. Stop jer selv.

- Vi har åbenlyst sagt, at vi er ved at knække nakken, og hvis de ikke hjælper, så lukker vi ned, siger Ann-Britt Pedersen og fortsætter:

- Men de siger, der ikke er noget at gøre. Vi skal forestille at være samarbejdspartner, men jeg kan ikke betale mine regninger og ansatte. For en periode kunne de sænke procenterne, så det kunne lade sig gøre, siger Ann-Britt Pedersen, der lige nu betaler 27 procent i gebyr. 

En procentdel hun for nylig forhandlede sig frem til, fra før at have været 28 procent, mod at hæve samtlige af sine priser med 4 kroner.

Stop jer selv

Restauratør

Men alle byens spisesteder betaler ikke det samme i gebyr, da det svinger fra 22 til 33 procent. En viden, som Ann-Britt Pedersen og byens andre spisesteder ellers ikke skulle komme i besiddelse af.

- Vi har fået at vide, at vi ikke må sige, hvilken procentsats vi har til andre, men det har vi alligevel fundet ud af ved at snakke sammen.

Og det er særlig uretfærdigt, mener Ann-Britt Pedersen, der er overbevist om, at det er store navne som McDonald’s, Penny Lane og Lagkagehuset, der har en aftale om en lavere procentsats.

- Jeg har også mange kunder, og jeg synes, vi skal behandles ens, lyder det i protest.

Spisestederne starter deres eget

Det er dermed ikke en god forretning at samarbejde med Wolt, mener Ann-Britt, der, som før nævnt, er indehaver af Casa Pazza. Hele 90 procent af deres bestillinger kommer fra Wolt, og uden dem er der derfor kun 10 procent tilbage. En fremtid hun ikke tør gisne om, da realiteternne allerede er så alvorlige som, de kan blive:

- Jeg kan ikke betale løn til mig selv eller mine ansatte den her måned.

Hun har dermed været nødt til at undvære de 13.000 kroner, hun har fået udbetalt hver måned siden de åbnede butikken.

Men ifølge Mikkel Tofte Jørgensen bliver Wolt ikke deres redningsmand.

- Det er ikke meningen, at man skal lægge hele sin forretning i Wolt. Wolt skal være en ekstra indtjening, mens du alligevel har kogepladerne tændt og laver mad til nogle andre.

Ann-Britt fra Casa Pazza og restauratørerne fra de øvrige spisesteder i Reberbansgade har derfor også en nødplan, såfremt mandagens møde bliver en skuffende affære. For i så fald er samtlige spisesteder i Reberbansgade klar til at afslutte samarbejdet.

- Vi vil hjælpe hinanden med at udvikle en fælles portal med alle restauranter i Reberbansgade. Vi er blevet kontaktet af flere, som kan tilbyde en anden løsning end Wolt, og ellers så snakker vi også om at starte vores eget leveringsservice, siger Ann-Britt Pedersen, der er klar over, at deres kunder ikke kan undvære levering. Det er de blevet for dovne til, udtaler hun.

Det er planen på trods af de dårlige erfaringer, man før har haft med et lignende koncept, hvor man selv stod for leverancen.

- Da vi brugte vores egne chauffører og levering, var det et logistisk mareridt.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- En forlængelse med Mathias er bestemt ikke noget, vi har taget for givet, for der har været og er stadig masser af interesse for ham, men vi ser hans tilsagn som et massivt statement om, at vi har store sportslige ambitioner og ønsker at beholde vores bedste spillere så længe som muligt, fastslår James Gow, der er sportsdirektør ved AaB.

Mathias Jørgensen kom til AaB for under et år siden, da han blev købt fri fra sin kontrakt med Esbjerg fB. Og siden da har det været en succes at have ham på holdet.

Han blev i sommeren udnævnt til anfører for AaB.

- Forlængelsen er også et udtryk for, at vi har et miljø, hvor en spiller som Mathias føler sig hjemme og ønsker at være en del af. Mathias er en excellent anfører og leder, der samtidig selv præsterer på et topniveau, og at han er parat til fortsat at fighte og levere for AaB og Aalborg, er et boost for hele klubben og vores selvforståelse, konstaterer James Gow.

Mathias Jørgensen glæder sig over at have tilføjet endnu et år til sin aftale:

- Da muligheden for en forlængelse opstod, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville, og jeg er superglad og stolt over at kunne forlænge min aftale med AaB.

- Jeg har snart været her i et år, og det har været et fuldstændig fantastisk år for mig. Dengang tænkte jeg, at det var et ”match made in heaven”, og det synes jeg, at det har været lige siden. Jeg har det dejligt både på banen og uden for banen her i Aalborg. Jeg sætter pris på min hverdag i klubben og de personligheder, der omgiver mig, så jeg ser meget frem til endnu mere tid i AaB-trøjen, siger Mathias Jørgensen


Markante kvinder bliver hyldet ved busstoppestedet

Foto: Lisbet Christensen

Jens-Christian Hansen er formidlingschef ved Vendstssel Historiske Museum. Her står han ved siden af Nanny Faye, der var forstander på Hjørring Pigeskole, der senere blev til Hjørring Private Realskole.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvorfor står der pludseligt syv kvinder i aluminium ved et busstoppested. Det undrer folk sig over, når de kommer forbi Nørregade i Hjørring.

Det kan være virkeligt kedeligt at vente på en bus, men i Hjørring kan ventetiden nu fordrives med et museumsbesøg.

- Så bliver det mere interessant at vente på bussen, for man undrer sig nok lidt over, hvad det er for nogle kvinder, der pludseligt står her, siger Jens-Christian Hansen, der formidlingschef hos Vendsyssel Historiske Museum.

Hjørring Kommune vil gerne give bustoppestederne noget lokalhistorisk identitet. Derfor har de bedt Vendsyssel Historiske Museum om at lave en udstilling ved bustoppestedet i Nørregade.

Museet har en udstilling med markante kvinder, og derfor var det nærliggende at trække den fortælling ud på gaden. De syv kvindelige aluminiumsfigurer er alle udstyret med QR-koder. Dem kan man scanne med sin telefon og på den måde læse mere om de historiske kvinder og få stillet sin nysgerrighed.

- Nu bringer vi det udenfor museets rammer. Kvinderne kommer ud i byrummet. Mange af dem har sat et aftryk på historien, men navnene er måske ved at være lidt glemt, siger Jens-Christian Hansen.

Fiskerkonen fik hjælp af Dronningen

En af kvinderne ved bustoppestedet er fiskerkonen Magrehte Gaadsbo, der blev født i 1828. Hun mistede både sin mand og en søn på havet.

I 1878 forliste to sejljoller ud for Lilleheden. Selvom strandfogeden straks red til Nørre Tornby, hvor han alarmerede redningsbåden, nåede redningsfolkene ikke frem i tide. Der var seks fiskere i jollerne, og de fem af dem druknede – heriblandt Thomas Pedersen Gaardbo, Margrethe Gaardbo mand. Først to år og ni måneder efter drev hans lig i land ved Uggerby.

Fiskerkonen Margrethe Gaardbo skrev til Dronning Louise og bad om hjælp. Foto: Vendsyssel Historiske Museum

De lokale fiskere havde i årevis forgæves forsøgt at få myndighederne til at oprette en redningsstation I Hirsthals. Margrethe samlede underskrifter ind blandt fiskerkonerne. Hun skrev et brev direkte til Dronning Louise, hvor hun forklarede den frygt konerne levede i, fordi de ingen redningsbåd havde. Der gjorde indtryk, og så fik Hirtshals sin redningsbåd. Den dag i dag er redningsbåden i Hirtshals opkaldt efter Magrehte Gaardbo.

- Det har reddet liv, og det gør det forsat, siger Jens-Christian Hansen

Mindesten for mænd - og en kvinde

I Hjørring er der kommet fokus på kvindernes indflydelse på lokalhistorien. I Sct. Knuds Kilde i Hjørring står der en række mindesten sat for historiske personerne. Alle sammen mænd. Men på kvindernes internationale kampdag 8. marts fik fotograf Kirstine Lund (1952-1948) som den første kvinde en sten i parken.

- Det er fantastisk, at man langt om længe også kan få en markering af, at der også er kvinder, der kan sætte gang i noget, sagde Karin Møller Larsen, der er formand for Soroptimist International Hjørring ved den lejlighed. Soroptimisterne er et internationalt netværk af erhvervskvinder, der har taget initiativet til at få en mindesten for en kvinde.

De syv kvinder er:

Christiane og Ane Elisabeth Rasmussen

Kirstine Lund

Margrethe Gaardbo

Nanny Faye

Skov-Kirsten

Signe Hansen.

Christiane og Ane Elisabeth Rasmussen

Kirstine Lund

Margrethe Gaardbo

Nanny Faye

Skov-Kirsten

Signe Hansen.

Ved samme anledning sagde kulturminister Jakob- Engel Schmidt (M), at han er parat til at afsætte op til 50 millioner kroner til at finansiere statuer af berømte danske kvinder. En undersøgelse, som Jyllands-Posten har lavet, viste at kun 31 uf af 321 statuer i de danske kommuner er af kvinder.

- Går man igennem København, er der jo flere statuer af fabeldyr og heste, end der er kvinder, sagde kulturministeren til DR.

Senere på året vil Vendsyssel Historiske Museum lave en byvandring med fokus på lokale historiske kvinder.

- De er meget meget spændende, også fordi man stadig kan se de aftryk, de har efterladt sig i byrummet, siger formidlingschefen.


Molslinjen har budt ind på Læsøfærgen: Det skal der ske nu

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Skulle man ende med at vælge løsningen med Molslinjen, så tænker borgmesteren ikke, at det er urealistisk, at Molslinjen vil kunne komme i drift i 2027.

'Kom bar du, kom bar du, kom bar du.'

Ja, de fleste danskere synger nok den velkendte linje inde i hovedet, når de læser den.

Normalt er det på færgeovergangene mellem Jylland og Sjælland, de fleste hører sangen, men nu kan det altså måske blive en realitet på overgangen fra Frederikshavn til Læsø.

Ny færge eller ej?

Diskussionerne om en ny færge til Læsø har stået på i årevis, og i juni 2023 var man i Færgeudvalget enige om specifikationerne til en ny færge. En investering på omkring 300 millioner kroner og den største investering nogensinde på Læsø.

Men måske skal kommunen slet ikke selv købe den nye færge alligevel. Den beslutning blev nemlig sat på pause i januar 2024, da der opstod en mulighed for, at en anden aktør kunne stå for færgedriften til og fra Læsø.

Siden blev der lavet et europæisk udbud i tæt samarbejde med Transportministeriet, og nu er fristen for at afgive bud overskredet.

Og der er altså kommet et bud, som er fra Molslinjen.

- Vi holdt møde med dem torsdag, hvor vi drøftede, hvad deres bud indeholder, og gennemgik det, så vi og de kunne få nogle uddybninger, forklarer borgmester på Læsø Tobias Birch Johansen (V).

- Derudover ville vi også have en fornemmelse af, om selskabet kun havde kommercielle interesser, og kun tænkte på at tjene penge. Det var dog slet ikke det, vi blev mødt af. Vi blev præsenteret for en serviceplan, der tænkte på både gæsterne og borgerne, tilføjer han.

Det skal der ske nu

Borgmesteren forklarer, at begge parter nu skal kigge tingene igennem og eventuelt holde flere møder. Efterfølgende skal færgeudvalget præsentere det hele for kommunalbestyrelsen, som skal kigge buddet igennem.

- Jeg håber virkelig og satser på, at alt er klar til en gang i februar, så vi kan præsentere det for kommunalbestyrelsen der. Så har vi nemlig februar og marts til at gå det igennem og sørge for, at det er 100 procent transparent, forklarer borgmesteren.

Borgmesteren er overbevist om, at det burde gå relativt hurtigt at få det på kommunalbestyrelsens møde.

- Derefter skal der tages en beslutning om, vi vil gøre det eller ej. Der er deadline i april, og derefter er det en lang proces, lyder det.

Skulle man ende med at vælge løsningen med Molslinjen, så tænker borgmesteren ikke, at det er urealistisk, at Molslinjen vil kunne komme i drift i 2027.

- Der kan ske mange ting, og man ved aldrig hvad der sker, men det er tidsplanen indtil videre, konstaterer borgmesteren.


Vil trække en særlig form for turisme til området

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Erhvervsturisme kan være med til at gør lavsæsonen mere profitabel.

Himmerland resort, Bramslev Bakker og Verdenskortet er blot nogle af Himmerlands mange turistattraktioner, som har godt fat i turisterne.

Men attraktionerne ønsker nu at få udbredt kendskabet til deres måske knap så synlige faciliteter for erhvervslivet.

Destination Himmerland har derfor samlet flere turistvirksomheder for at opstarte et forum, som skal udvikle og sætte fokus på brandingen af erhvervsturisme i området, så de mange mødefaciliteter og konferenceoplevelser, mange af turismevirksomhederne har, kan stå stærkere på markedet.

En af virksomhederne er Verdenskortet i Klejtrup. De mener, at mange af faciliteterne i Himmerland, såsom naturen, kommer til at spille en større rolle i fremtiden, når virksomheder skal holde møder og konferencer ude af huset.

- Vi håber selvfølgelig, at man får øjnene op for, at møder behøver ikke at foregå i et lokal med fire hvide vægge og et par vinduer, lyder det fra Britta Vestfal Pedersen, der er vicedirektør for Verdenskortet.

Mange oplevelser i Himmerland  

Ifølge destinationsdirektør ved Destination Himmerland Johanne Bugge, er erhvervsturisme en vigtig del af de erhvervsdrivendes økonomi, da møder og konferencer ikke er så sæsonbetonet.

- Erhvervsturisme er et vigtigt forretningsområde for mange af vores erhvervspartnere, og især i vores lavsæson, hvor man kan få en god indtægt på møder og konferencer, og de kommer oftes der, hvor der ikke er private turister, så det er en god måde at få omtjening på, at arbejde med erhvervsturisme, forklarer hun og uddyber:

- Det kan vi kan se på markedet er, at erhvervsturister efterspørger oplevelser, når de skal have deres medarbejdere og leder på møder eller konferencer. Og det har vi nogle rigtig gode bud på i Himmerland.


Har du også set det? Julepynt er stadig oppe i Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aalborg Centrum hænger der stadig julepynt - og det er på trods af, at kalenderen i dag skriver den 23. januar. Normalt er det væk fra midten af januar.

Men der er en god grund til det, forsikrer citychef Jes Asmussen.

- Vi håber, at det er væk om en uge til 14 dage. Problemet er, at vi er blevet gjort bekendt med, at man ikke må køre lidt i de gader, der kører busser. Og så er det svært for os at tage vores granguirlander ned, siger han til TV2 Nord.

Og inden man overhovedet behøver at spørge om mere, skynder han sig at sige:

- Og grunden til, at vi endnu ikke har fjernet det julepynt, vi ikke behøver lift til, er simpelthen at det er for dyrt at tage pynten ned ad flere omgange, så vi gør det hele på én gang, forklarer han.

Cityforeningen afventer nu myndighedernes råd. Men alt tyder på, at julepynten tages ned af en underleverandør i nattetimerne, så det ikke forstyrrer bustrafikken.

- Da vi i år fik en henvendelse om, at man ikke må bruge en lift, når der kører busser i gaden, anede vi det ikke. Det har vi aldrig hørt om før, og derfor har vi gjort det i årevis, siger Jes Asmussen.