Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborg-restauranter om Wolts løsning: - Det er dødsstødet

- Vi har ikke en tryllestav til at løse det. Sådan lyder det blandt andet fra Wolts kommunikationsmanager.

Den sidste uge har udbringsningstjenesten Wolt været i massiv modvind fra mere end 30 af de restauranter og takeawaysteder i Aalborg, de samarbejder med. Men nu boykotter de Wolt til ubestemt tid.

Konflikten skyldes den høje procentsats, op mod 33 procent, som Wolt kræver for deres service, men som spisesteder er ”ved at brække nakken over”. Det oplyser Ann-Britt Pedersen, indehaver af Casa Pazza og talsperson for byens utilfredse spisesteder. 

Det er fremlagt som et ultimatum

Kommunikationsmanager, Wolt

På mandag er der indkaldt til et hastemøde, der skal afgøre, om de og Wolt kan nå til enighed, men allerede nu har parterne løftet sløret for, hvad de hver især forventer af hinanden.

- Vi vil gerne have et udkast til en løsning, som er en lavere procentsats på 18 eller 20 procent for en periode, så vi kan hjælpe hinanden. Det er den eneste løsning, siger Ann-Britt Pedersen fra Casa Pazza.

Men at sænke procentdelen er ikke det oplagte forslag fra Wolt. Det oplyser Mikkel Tofte Jørgensen, kommunikationsmanager hos Wolt, til TV2 Nord.

- At sænke gebyret er ikke det første løsningsforslag. Vi er ligesom alle andre ramt af de galoperende prisstigninger, men vi har en række løsningforslag, der kan styrke deres omsætning. Det siger Mikkel Tofte Jørgensen velvidende, at det ikke er ønskescenariet for de oprørende spisesteder.

Så dør vi

Restauratør

- Det er fremlagt som et ultimatum, så der er ikke lagt op til andre løsninger end, at vi skal sænke gebyret.

Ikke desto mindre er han optimistisk i forhold til mandagens møde.

- Vi tror, at når restauranterne har lyttet til vores forslag, kommer der en større forståelse for, at Wolt kan være en hjælper, men ikke er den eneste redningskrans. For der er så mange udefrakomne faktorer, som vi ikke er herrer over, siger han og tilføjer:

- Det er en problemstilling, som vi ikke har en tryllestav til at løse.

Restauranter i boykot

Casa Pazza

Chickies

Bagel Caféen

Penny Lane Cafe

Caspars

Catch Sushi

Sara’ pizza

Falafel House

OnTheDot

Suzumi

Flamestone

Nunu kebab

Vestbyens pizza

Which sandwich

WeFeat

Boba Drop

Grill Bazaren

Net-Bazar

Pizza Bianka

Candylicious

Panda Sushi

HD Slagter

Bønkels

Lifli sushi

Wok This Way

Bridge Fried Chicken

Burger Beast

The Pita House (Aalborg)

Kastet Grill & Burger

Istanbul Kebab

... og flere til, der ikke har ønsket at være offentlige omkring det.

Kilde: Ann-Britt Pedersen, indehaver af Casa Pazza og talsperson for bevægelsen

Løsning eller død

Ikke desto mindre er Mikkel Tofte Jørgensen og resten af Wolt-teamet er nået frem til en række løsningsforslag.

- Vi har introduceret vores abonnementsaftale. Vi forsøger at flytte et større fokus på restauranterne, så de kan få flere ordrer og på flere tidspunkter. Vi har udvidet vores åbningstider. Det er en måde at fordele ordrerne ud over dagen, siger han og tilføjer:

- Det gør måske ikke den store forskel for en restaurant, der åbner klokken 11, men det skal ses som en helhedsindsats.

Men netop den nye abonnementsløsning, kan blive enden for flere spisesteder i Aalborg.

- Vi skal betale 3 procent ekstra ved et Wolt plus abonnement. Det er dødsstødet for restauranterne. Så dør vi, siger Ann-Britt Pedersen, der får 90 procent af sine bestillinger i Casa Pazza gennem Wolt.

Hun er derfor tydeligt berørt af situationen.

- Wolt brændte os af

Hvordan det kunne komme så vidt, er der forskellige forklaringer på.

- Vi har haft en løbende kontakt med de involverede spisesteder, men vi er ikke blevet bekendt med deres ultimatum, før det blev fremstillet i medierne tidligere på ugen, siger Mikkel Tofte Jørgensen, kommunikationsmanager i Wolt, og tilføjer:

- Siden da har vi været i kontakt med talspersonen. Vi har forsøgt at reagere rimelig hurtigt ved at melde ud torsdag formiddag med en invitation til mandagens møde.

Spørger man Ann-Britt Pedersen, er realiteterne dog en anden.

- Vi har snakket med en salgsmanager i Wolt i starten af ugen og blev enige om at holde et møde torsdag. Der sad vi 17 restauranter og ventede, da Wolt pludselig aflyste det uden begrundelse, siger hun.

Det skete efter, flere af restauratørerne måtte finde afløsere til at få deres vagter besat i de forskellige butikker.

Sværget at tie

Selvom meget står på spil, er forventningerne til mødet dog ikke så store.

- De ser vel mulighed for at samle os på mandag og vise et eller andet slideshow. Stop jer selv.

- Vi har åbenlyst sagt, at vi er ved at knække nakken, og hvis de ikke hjælper, så lukker vi ned, siger Ann-Britt Pedersen og fortsætter:

- Men de siger, der ikke er noget at gøre. Vi skal forestille at være samarbejdspartner, men jeg kan ikke betale mine regninger og ansatte. For en periode kunne de sænke procenterne, så det kunne lade sig gøre, siger Ann-Britt Pedersen, der lige nu betaler 27 procent i gebyr. 

En procentdel hun for nylig forhandlede sig frem til, fra før at have været 28 procent, mod at hæve samtlige af sine priser med 4 kroner.

Stop jer selv

Restauratør

Men alle byens spisesteder betaler ikke det samme i gebyr, da det svinger fra 22 til 33 procent. En viden, som Ann-Britt Pedersen og byens andre spisesteder ellers ikke skulle komme i besiddelse af.

- Vi har fået at vide, at vi ikke må sige, hvilken procentsats vi har til andre, men det har vi alligevel fundet ud af ved at snakke sammen.

Og det er særlig uretfærdigt, mener Ann-Britt Pedersen, der er overbevist om, at det er store navne som McDonald’s, Penny Lane og Lagkagehuset, der har en aftale om en lavere procentsats.

- Jeg har også mange kunder, og jeg synes, vi skal behandles ens, lyder det i protest.

Spisestederne starter deres eget

Det er dermed ikke en god forretning at samarbejde med Wolt, mener Ann-Britt, der, som før nævnt, er indehaver af Casa Pazza. Hele 90 procent af deres bestillinger kommer fra Wolt, og uden dem er der derfor kun 10 procent tilbage. En fremtid hun ikke tør gisne om, da realiteternne allerede er så alvorlige som, de kan blive:

- Jeg kan ikke betale løn til mig selv eller mine ansatte den her måned.

Hun har dermed været nødt til at undvære de 13.000 kroner, hun har fået udbetalt hver måned siden de åbnede butikken.

Men ifølge Mikkel Tofte Jørgensen bliver Wolt ikke deres redningsmand.

- Det er ikke meningen, at man skal lægge hele sin forretning i Wolt. Wolt skal være en ekstra indtjening, mens du alligevel har kogepladerne tændt og laver mad til nogle andre.

Ann-Britt fra Casa Pazza og restauratørerne fra de øvrige spisesteder i Reberbansgade har derfor også en nødplan, såfremt mandagens møde bliver en skuffende affære. For i så fald er samtlige spisesteder i Reberbansgade klar til at afslutte samarbejdet.

- Vi vil hjælpe hinanden med at udvikle en fælles portal med alle restauranter i Reberbansgade. Vi er blevet kontaktet af flere, som kan tilbyde en anden løsning end Wolt, og ellers så snakker vi også om at starte vores eget leveringsservice, siger Ann-Britt Pedersen, der er klar over, at deres kunder ikke kan undvære levering. Det er de blevet for dovne til, udtaler hun.

Det er planen på trods af de dårlige erfaringer, man før har haft med et lignende koncept, hvor man selv stod for leverancen.

- Da vi brugte vores egne chauffører og levering, var det et logistisk mareridt.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen