Aalborg Tårnet serverer: Fransk hotdog med glasskår
Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord
En anmeldelse om et glasskår i en hotdog i Aalborg Tårnet fik Fødevarestyrelsen til at rykke ud. Stedet fik en indskærpelse og en smiley, der smiler en smule svagere.
Fødevarestyrelsen rykkede ud til en ordinær kontrol af Aalborg Tårnet, da en forbruger havde henvendt sig. Klagen gik på, at vedkomne havde fået serveret en fransk hotdog med glasskår. Det fremgår af en kontrolrapport.
Ved kontrollen kunne Fødevarestyrelsen konstatere, at der var nogle få glassplinter mellem kopper og tallerkner på en hylde i nærheden af pølsestegeren. Virksomheden havde selv skrevet i deres kalender, at der var blevet fundet en glassplint i en hotdog, men episoden var ikke blevet meldt ind til Fødevarestyrelsen.
Snavs i køkkenet
14 dage før episoden med hotdoggen fandt sted, var et glas splintret i køkkenet. Ifølge virksomheden selv, var glassplinterne fjernet, pølsestegeren var rengjort, og pølser på stegeren var kasseret. En ansat har oplyst til styrelsen, at man på dagen for klagen havde købt andre pølser end sædvanligvis, fordi de normale var udsolgt.
Aalborg Tårnet har fået en indskærpelse på baggrund af Fødevarestyrelsens kontrol, også fordi der blev var ansamlinger af fedt og støv på et bord samt fedtet omkring frituren og ansamlinger af sort fedt og stæv i kanter og hjørner. Indskærpelsen medfører to gebyrbelagte kontroller.