Aalborg Tech College sender to elever til WorldSkills
VM i Skills for lærlinge løber af stablen i oktober, og Aalborg Tech College hele to lærlinge med i kampen om at blive verdensmester.
Tidligere på året kunne murerlærling Frederik Nielsen smide armene i vejret, da han vandt DM i Skills. I denne uge går turen til Abu Dhabi, hvor verdensmesterskaberne i Skills bliver afholdt fra 15. til 20. oktober.
Udover Frederik Nielsen deltager også Jesper Sonne Nørgaard i WorldSkills. De stiller op i henholdsvis murer og tømrerdiscipliner, og de er begge tilknyttet Aalborg Tech College.
- Det er dejligt at se, at vi i Nordjylland har rigtig gode erhvervsskoler, som kan uddanne vores faglærte på et niveau, så de kan konkurrere på verdensplan. Det skal vi være stolte af, siger Ole Bæk Pedersen, der er formand for Dansk Byggeri Nordjylland, i en pressemeddelelse. Han fortsætter:
- Det er glædeligt og tankevækkende, at to ud af femten på det danske Skillslandshold kommer fra Tech College Aalborg. Noget tyder på, at skolen har fat i den lange ende, siger Ole Bæk Pedersen.
Hos Dansk Byggeri mener man, at erhvervsskolerne kan være med til at give bygge- og anlægsbrancen et godt ry.
- Det er vigtigt, at vi har gode erhvervsskoler, som kan være forbillede for andre erhvervsskoler. Når unge mennesker som Frederik og Jesper er så dygtige som lærlinge, kan de måske via deres eksempel give flere lyst til at blive håndværkere, siger Ole Bæk Pedersen