Aalborg-virksomhed har en plan A til de unge
Aalborg-virksomhed har en plan A til de unge
Aalborg-virksomheden CompanYoung har åbnet en ny YouTube-kanal for at fange de unge, der er i tvivl om skole- eller uddannelsesvalg.
Aalborg-virksomheden CompanYoung har åbnet en ny YouTube-kanal, der hedder Plan A, for at fange de unge, der er i tvivl om skole- eller uddannelsesvalg.
Virksomheden har lavet undersøgelser, der viser, at en tredjedel af de unge bruger YouTube, når de skal vælge uddannelse. Derfor bliver de præsentationsvideoer, som blandt andet efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, beder dem om at lave, nu sendt på kanalen. De har også allieret sig med kendte YouTube-stjerner.
- Vi har kun kradset i overfladen af, hvad der er muligt, så potentialet er kæmpestort både som forretningside og få kommunikeret på rette vis til rigtigt mange unge mennesker, siger Kevin Rebsdorf, ceo og founder, Compan Young, Aalborg.
Konceptet opstod i kølvandet på en analyse, virksomheden udgav for nylig, hvor den undersøgte unges valg af efterskole og ungdomsuddannelse, med mere end 18.000 unge respondenter. Den viste at unge foretrækker at finde informationer om uddannelse og skole på YouTube, der nu fungerer som de unges foretrukne søgemedie.
Målet med kanalen er, at inspirere unge og hjælpe dem i deres valg af skole og uddannelse. Kanalen har på kort tid fået mere end 1.500 følgere og seneste video mere en 50.000 visninger blot den første uge.