Ærgerlig træner: - Vi bliver for uskarpe, og det bliver forkrampet

Kampen burde være vundet, for vi har niveauet til det, mener træneren.

Træner for Aalborg Håndbold Stefan Madsen havde håbet på en sejr, da hans hold mødte GOG ved finalen i Danmarksmesterskaberne søndag aften.

Derfor var det også en særdeles skuffet cheftræner, TV2 Nord mødte efter slutfløjtet. 

- Jeg synes, der er en del ting (vi ikke gør rigtigt, red.). Specielt i starten af anden halvleg får vi det lidt svært. For egentlig får vi et godt tryk på det, vi foretog os i starten af første halvleg, men vi kunne ikke helt følge det op, siger han.

quote Normalt lukker vi de her kampe, så det gør selvfølgelig ondt.

Stefan Madsen, cheftræner, Aalborg Håndbold

Stefan Madsen mener selv, at kampen burde være vundet for aalborgenserne, for evnerne er der. Bare ikke i dag.

- Vi blev for uskarpe, og det blev for forkrampet. Og vores syv mod seks var ikke det våben, som det var tidligere. Normalt lukker vi de kampe her, så det gør selvfølgelig ondt, siger han.

Aalborg Håndbold tabte 26-27 til GOG.

VIDEO: Nikolaj Læsø var også skuffet over nederlaget:


Seneste nyt

fra Nordjylland