Allround-manden foran kamp nummer 300 for AaB

Han er muligvis den spiller hos AaB-mandskabet, som har spillet flest forskellig pladser på holdet. Nu står han over for sin kamp nummer 300.

Patrick Kristensen kan søndag spille sin kamp nummer 300 for AaB, når holdet gæster Brøndby Stadion.

Om Patrick Kristensen så starter på banen, på en af de mange pladser han kan spille, ved kun cheftræner Lars Søndergaard. Han ser frem til en udfordrende kamp på udebane.

- Det er altid en svær, men attraktiv udebane i Brøndby. Der er altid en rigtig god kulisse og vi møder et hold der er i medgang, så det bliver bestemt en udfordring for os, siger Lars Søndergaard til aabsport.dk.

I Superligaen har AaB de seneste kampe blot hentet et point.

- Det vi kan gøre er at kigge på vores indsatser de seneste opgør, og det har været fint. Vi har skabt de chancer vi skulle, så vi har fuld tro på, at de ting vi gør, er de rigtige, ligesom der er en god stemning i truppen, cheftræneren.

Til kampen mod Brøndby må AaB fortsat undvære Edison Flores, Thomas Enevoldsen og Sebastian Grønning.


Seneste nyt

fra Nordjylland