Det er facit, efter at repræsentanter for modstanderne tirsdag i Bruxelles forelagde deres klage for udvalget.

En klage, hvor et af de centrale kritikpunkter er, at den danske regering har undladt at give hele Egholm status som særligt beskyttet såkaldt Natura 2000-område.

Advokat Louise Faber, der er formand for borgerbevægelsen mod Egholm-forbindelsen, fremlagde i de tildelte fem minutter kritikernes klage, som udover af Margrete Auken (SF) blev bakket op af en spansk socialdemokrat, en kristendemokrat fra Tyskland og en liberal parlamentariker fra Estland.

Og hvad kan det så i praksis føre til?

Det er især kommissionen, som har mulighed for at gøre noget. 

“Et vist råderum”

Kommissionens repræsentant nævnte, at kommissionen i 2019 kritiserede Danmark, fordi EU-direktivets krav til miljøkonsekvens-analyser ikke i første omgang var udmøntet korrekt i dansk lovgivning.

Danmark har siden ændret loven, og kommissionen er, fremgik det, “ved at se på, om den nye lov lever op til kravene”.

Når det gælder habitat-direktivet, er der ifølge kommissionen ikke noget at komme efter i den måde, Danmark har omsat det til lovgivning på.

Kommisionens repræsentant pointerede også, at medlemslandene har “et vist råderum” på dette felt. Han noterede også, at de arter, der findes på Egholms østlige del (hvor motorvejen efter planen skal gå), også findes andre steder.

Kommissionen vil nu gennemgå det fremsendte materiale og komme med et skriftligt svar. Men han lod umiddelbart forstå, at nogle af de indvendinger, som modstanderne har bragt frem, snarere hører hjemme ved danske domstole end i EU.

Udvalget holder sagen åben 

Logikken i det er formentlig, at hvis Danmark ikke implementerer EU-regler rigtigt, kan EU reagere. Men hvis loven lever op til EU’s krav, og nogen derefter mener, at den danske stat handler i strid med dansk lovgivning, så er det et spørgsmål for de danske domstole. 

Repræsentanten for kommissionen sagde det venligt og imødekommende. Men kendere af EU-retorikken vurderer, at når man siger, at spørgsmålet nok hører hjemme i det danske retssystem, så er det med stor sandsynlighed det, kommissionen vil konkludere i et kommende skriftligt svar.

Tilbage står så, at parlamentets borgerklageudvalg - hvor en række medlemmer varmt bakkede klagen fra motorvejs-modstanderne op - vedtog, at man her holder sagen åben. Det betyder i praksis, at man får den på dagsordenen igen, når kommissionen har udtalt sig.

Til den tid vil det imidlertid være et nyt parlament (der er valg 9. juni) og formentlig et nyt borgerklage-udvalg. Et af de mest markante medlemmer i tirsdagens behandling, Margrete Auken, vil under alle omstændigheder ikke sidde i det nye udvalg, for hun genopstiller ikke ved parlamentsvalget.

Udvalget kunne have afvist klagen. Det gjorde udvalget ikke - tværtimod. Og udvalget vedtog bl.a. også at rette henvendelse til den danske regering for at udtrykke sin bekymring. Så der blev lyttet til modstandernes indvendinger, og en tredje Limfjordsforbindelse er dermed under alle omstændigheder nu sat på EU’s dagsorden - med den opmærksomhed i den danske politiske debat, som noget sådant udløser.

Om det fører til mere end ord fra EU’s side, er det derimod for tidligt at vurdere.