Den sociale robot LOVOT er de seneste måneder blevet afprøvet på Mou Plejecenter, og det har været til stor gavn for en gruppe borgere med demens.
- Prøv at se, hvem jeg har taget med, lyder det fra social- og sundhedsassistent på Mou Plejecenter, Anja Møldrup.
- Det er mine små venner, udbryder Astrid Lassen på 66 år, der er ramt af demens og beboer på Mou Plejecenter.
Det er små robotter med enorme øjne og en blød pels, som Astrid Lassen har fået øje på. De minder måske en smule om pingviner.
Jeg tror, at den kan kende mig. Kom herhen til Astrid.
- Jeg tror, at den kan kende mig. Kom herhen til Astrid, siger Astrid Lassen, mens robotten bevæger sig hen over gulvet.
Og hun har ret. Robotten kan genkende Astrid Lassen.
De seneste måneder har de to sociale robotter Hanne og Mikkel boet på Mou Plejecenter. De er såkaldte LOVOT-robotter, hvor navnet er en sammentrækning af de engelske ord love og robot.
Hanne og Mikkel er udstyret med kunstig intelligens, så de kan huske op mod 1.000 ansigter. Hver enkelt robot udvikler sin egen personlighed over tid og reagerer på kærtegn med latter og glæde, mens den også kan fornemme, hvis en person føler sig utryg i robottens selskab, så den derfor skal holde afstand.
- Den snakker med mig. Uiiii, siger jeg så. Ja, det siger jeg, fortæller Astrid Lassen.
Langt hjemmefra
LOVOT er udviklet i Japan, og det er første gang, at den bliver afprøvet uden for hjemlandet. Det foregår, udover på Mou Plejecenter, også på et plejecenter i Skive Kommune og et center i Viborg Kommune.
Personalet i Mou oplever, at flere borgere med demens får meget ud af samværet med robotterne.
- Astrid får lov til at udtrykke nogle følelser, som vi ikke kunne fremkalde. Hun bliver lattermild og sætter ord på nogle tanker hun har, siger social- og sundhedsassistent på Mou Plejecenter, Anja Møldrup.
Projektet er finansieret med en million fra Sundhedsstyrelsen, og de foreløbige resultater er gode.
- Vi kan se, at den åbner op for nogle følelser, den får beboere til at tale, der måske ikke har talt i flere år, de får et smil på læben, de taler med andre, hvis de ikke har gjort det før, og de føler en tryghed, forklarer Birthe Dinesen, der er professor i velfærdsteknologi og telemedicin ved Aalborg Universitet.
Fremtiden
Et sæt med to robotter koster cirka 40.000, men de er endnu ikke godkendt til salg i Europa.
Personalet på Mou Plejecenter håber, at de engang i fremtiden kan kalde robotter som Hanne og Mikkel for faste kolleger. Robotterne bliver nemlig ikke kun brugt til ren underholdning.
- Det kan være en borger, som har svært ved at spise, der ikke går i gang selv, så sætter vi en robot måske tæt ved dem, og så går det meget mere naturligt. Det kan også være en, som har svært ved at komme ud af sengen, siger social- og sundhedsassistent på Mou Plejecenter, Anja Møldrup.
Hvis robotterne på et tidspunkt bliver fast inventar, så skal de ikke afløse personale.
- Den kommer ikke til at erstatte personale, men den kan være med til at åbne op for følelser og kommunikation, fortæller Birthe Dinesen.
Hun tror også, at en robot af den her slags, han bruges i andre sammenhænge.
- Vi har allerede sidste år, inden der var lockdown, sammen med Aalborg Kommune testet den med borgere, som er udviklingshæmmede, og vi har testet den på borgere med en alvorligere grad af demens. Jeg kan også sagtens se den i brug inden for psykiatrien eller med børn på folkeskoler, fortæller Birthe Dinesen.
En ting er i hvert fald sikker. På Mou Plejecenter har Astrid Lassen fået sig et par nye gode venner.
- Jeg synes godt om den, den er simpelthen så sød. Jeg kunne sidde med den en hel dag, siger Astrid Lassen.
