Borgmesters underskrift var ikke forpligtende: Aftalen, der ikke var en aftale

Retten i Aalborg mener, at Henrik Calum som jurist burde have vidst, at en borgmester og en rådmand ikke alene kunne forpligte kommunen til at garantere, at en kommunal grund forblev ubebygget - og frifinder blandt andet derfor kommunen i en usædvanlig sag.

Uformelle møder med ejendomsudviklere - hvor Aalborgs politiske førstemand prøvede at få ting til at ske - var på ingen måde et særsyn i Henning G. Jensens 16 år som socialdemokratisk borgmester. Snarere var den tætte dialog med investorer et af omdrejningspunkterne i hans virke. Resultatet kan man se i form af adskillige nybyggerier i Aalborg-området.

Det hørte til sjældenhederne, at aftaler blev skrevet ned, og at der efterfølgende opstod strid om, hvad der var aftalt. På begge disse felter adskiller Calum-sagen sig fra det vante.

For da Henning G. Jensen (S) 27. juni 2005 sammen med teknik-rådmand Henrik Thomsen (SF) holdt møde med Henrik Calum, forhenværende advokat og stifter af ejendomsudviklingsselskabet Calum, udformede Calum et håndskrevet dokument, med overskriften "Aftale", som de to politikere underskrev.

Papiret handlede om et kommunalt ejet areal på nordsiden af Limfjorden, vest for kommunens by- og landskabsforvaltning. Bag dette areal lå et stykke jord, ejet af Nørresundby Tømmerhandel med en delvist sammenstyrtet bygning, knuste ruder og tæt bevoksning. Dette areal var Henrik Calum i dialog med ejeren om at købe - ifølge Calum på opfordring fra Henning G. Jensen, der gerne så det tidligere industriområde omdannet og forskønnet.

Artiklen fortsætter under videoen...

I dag blev der sat punktum i en omdiskuteret sag, der trækker tråde helt tilbage til 2005. Her underskrev den daværende borgmester Henning G. Jensen og den tidligere rådmand Henrik Thomsen et håndskrevet dokument. Det dokument skulle sikre, at Calums lejligheder ned til Stigsborg Brygge i Nørresundby ikke ville miste fjordudsigt. Nu slår retten fast, at dokumentet er ugyldigt.

Man forlangte 10 millioner kroner, hvilket da var hele Calum-firmaets formue - og efter Calums vurdering var det alt for dyrt.

Ikke desto mindre valgte Calum at købe med henblik på boligbyggeri. Henrik Calum gjorde det, har han forklaret i retten, udelukkende, fordi han på mødet i 2005 mente at have fået løfte om, at arealet mellem hans nybyggeri og fjorden forblev ubebygget, så boligerne var garanteret fjordudsigt. Der var, fremgik det i retten, tale om en slags noget-for-noget, som angiveligt var velkendt dengang i Aalborg Kommune: Calum hjalp kommunen i gang med det store Stigsborg-projekt mod garanti for fjordudsigt.

Politikere gav ikke præcis forklaringer på underskrifter

Skønt jurist kendte Henrik Calum dengang ikke nærmere til offentlig ret og "havde aldrig overvejet, at en rådmand og en borgmester ikke kunne forpligte kommunen," fremgik det af hans forklaring i retten.

Den håndskrevne aftale mellem Henning G. Jensen og Calum
Den håndskrevne aftale mellem Henning G. Jensen og Calum

Men det burde en jurist vide, hedder det i de tre dommeres 82 sider lange afgørelse. Ganske vist står der "aftale" på papiret, ganske vist fremstår løftet om ikke at bebygge grunden som ubetinget, og ganske vist er dokumentet underskrevet. Men afgørende for retten er, at emnet ikke forud for mødet var drøftet med kommunen, som så vigtige spørgsmål normalt ville være - plus altså at Henrik Calum burde vide, at borgmesteren og rådmanden ikke kunne skrive under på den slags uden at inddrage byrådet.

Hvorfor skrev de to politikere så alligevel under og uden at forbeholde sig byrådets godkendelse? I retten har de ikke kunnet give nogen præcis forklaring på det. Henrik Thomsen sagde, at der var tale om "et godt og afslappet møde" (men på direkte spørgsmål fra dommerne kom det frem, at der alene blev serveret frisk frugt!)

Ifølge Henning G. Jensens forklaring i retten skrev han under, fordi han er en flink mand...

Det synes Henrik Calum åbenbart også. Uagtet striden er Henning G. Jensen efter sit farvel til borgmesterposten indtrådt i bestyrelsen for Calums firma. Ejeren forklarede selv i retten, at han ser Henning G. Jensen som lidt af en erstatning for sin afdøde far, den kendte advokat Børge Nielsen.

Nu kan Henning G. Jensen og Henrik Thomsen sove lidt roligere om natten. Henrik Calum havde, hvis kommunen tabte sagen, varslet et erstatningskrav på 50 millioner kroner. Så meget mister hans boliger angiveligt i værdi, hvis fjordudsigten forsvinder. Aalborg Kommunes nuværende ledelse havde gjort klart, at endte sagen sådan, ville erstatningskravet blive sendt videre til de to forhenværende politikere.

Men sådan gik det altså ikke.

Artiklen fortsætter under videoen...

Aalborg Kommunes borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) kommenterer her afgørelsen.

Hvis afgørelsen står ved magt - Calum har mulighed for at anke den - kan Aalborg Kommune og det selskab, Stigsborg P/S, som kommunen sammen med andre parter har stiftet, lade grunden bebygge. Arealet er på grund af sin placering ud til Limfjorden attraktivt.

Aalborgs nuværende borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, holder forgængerens ageren ud i strakt arm og bedyrer, at "sådan gør vi ikke mere i Aalborg". Signalet er tydeligvis, at med ham som borgmester er en aftale en aftale. Henning G. Jensen kan stort set med sandheden i behold hævde, at sådan var det også, da han sad i borgmesterstolen.

På nær altså i dette tilfælde, hvor der helt undtagelsesvist blev skrevet noget ned.

Analyse af Søren Wormslev.

Seneste nyt

fra Nordjylland