Butikker lukket inde af gravearbejde: Mister størstedelen af omsætningen
Det omfattende grave- og byggearbejde ved Budolfi Kirke i Aalborg går ud over de forretningsdrivende i området.
Holte Vinlager har mistet 80 procent af sin omsætning den seneste uge på grund af det omfattende arbejde på Budolfi Plads. Forretningerne vil nu have forvaltningen ind i sagen.
Det omfattende grave- og byggearbejde ved Budolfi Kirke i Aalborg går ud over de forretningsdrivende i området.
Problemet er blot blevet større, efter Budolfi Plads i Aalborg siden 1. februar har været lukket af i begge ender - og nu har indehaverne fået nok.
Store omsætningstab og for ringe kommunikation får nu de forretningsdrivende stå sammen mod kommunen.
Hvis der forsvinder så meget af omsætningen, som der er gjort, siden de lukkede af i begge ender, så er vi her nok ikke til september. Det er vi nok nødt til at erkende.
Niels Christian Wulff, indehaver, Hole Vinlager
- Jeg har faktisk en kunde, der ringede til mig og spurgte: "Har I stadig åbent, det ser ud som om, vi ikke kan komme ind til jer", siger Niels Christian Wulff, der er indehaver af Hole Vinlager i Aalborg.
De handelsdrivende på Budolfi Plads i Aalborgs tålmodighed er ved at løbe ud. I halvandet år har deres forretninger lidt under det omfattende byggeri, og senest er begge indkørsler til deres butikker blevet spærret.
- Man føler sig lidt kørt over. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med mine 6.000 flasker shampoo og balsam, der kommer på mandag, men ind skal de jo, siger Lise Toftild, der er butiksindehaver.
Selvom afspærringen fra Vingårdsgade kun har stået på en uge, mærker butikkerne allerede konsekvensen.
- Hvis der forsvinder så meget af omsætningen, som der er gjort, siden de lukkede af i begge ender, så er vi her nok ikke til september. Det er vi nok nødt til at erkende, siger Niels Christian Wulff.
Holte Vinlager har mistet den seneste uge haft 80 procent mindre omsætning end en almindelig uge.
Utilfredsheden har nu nået Venstres byrådsmedlem Anne Honore Østergaard, der nu vil gå til forvaltningen med forretningernes kritik.
- Aalborg Kommune kan simpelthen ikke være det her bekendt. Det er dårlig kommunikation, og det er manglende forståelse - for dem, der bor her, og for dem, der driver forretning her, siger Anne Honoré Østergaard.
Ifølge projektleder ved Aalborg Kommune Niels Bresemann vil der i løbet af næste uge ske forbedringer og tilpasninger, så det igen bliver muligt at få varer kørt til og fra Budolfi Plads.