Butiksejere bør tilpasse sig trend: - Tiden for gule skilte og tilbud er slut
Lige nu er der godt 30 tomme butikslokaler i Aalborg centrum. Det er næsten dobbelt så mange som sidste år.
For at stoppe den kedelige udvikling mener lektor Anders Bjerring, at detailhandlen skal øge sit fokus på oplevelsesøkonomien.
- Nu er det, forbrugeren efterspørger, oplevelser. Vores butikker skal gøre sig lækre, vi skal have lyst til at komme ind at besøge butikkerne og få en god oplevelse, siger Anders Bjerring, der har forsket i vigtigheden af detailhandlens fokus på oplevelsesøkonomien.