LIGE NU:

Danske kvinder vinder EM-bronze i holdkap

Den nordjyske svømmer Mie Ø. Nielsen, og sine tre kollegaer, svømmede sig til bronzemedaljer på førstedagen af EM 2018 i damernes 4x100 meter fri holdkap.

De danske svømmere viste allerede i indledende afsnit af EM i svømning 2018, at de i den grad har tænkt sig at levere stærk svømning i Glasgows Tollcross International Swimming Center i disse dage.
Og skulle nogen være i tvivl, blev der i den grad sat tyk streg herunder i aftenens finaleafsnit.

Her blev højdepunktet, set med danske øjne, damernes finale i 4x100 meter fri holdkap, hvor det blev til en tredjeplads og dermed bronzemedaljer til Danmark.

Bronzemedaljerne blev svømmet hjem af aalborgenseren Mie Ø. Nilsen, som havde en tid på 54,42, Pernille Blume, som havde en tid på 52,83, Signe Bro, som svømmede 4x100 meter fri holdkap på 54,59 og Julie Kepp Jensen med en tid på 55,19.

Samlet gav det den flotte danske rekordtid 3.37,03. Med netop den tid forbedres rekorden fra OL i 2012 med 42/100 sekunder.

Guldmedaljerne gik til Frankrig i tiden 3.34,65, mens sølvmedaljerne blev svømmet hjem af Holland i 3.34,77.

Lørdag fortsætter konkurrencerne i Tollcross International Swimming Centre i Glasgow med indledende afsnit klokken 10.30 (dansk tid).

tuk2

play Krom og gejl: Trehjulet knallert-kærlighed

40_percent

play Jammerbugt FC sejrer mod Middelfart: God chance for oprykning til 1. division

PH 070521 Tvang i psykiatrien Still

play Marina var psykiatrisk patient: - Tvang reddede mit liv

Teststeder

play Kolossale køer ved teststeder: Nu reagerer regionen

tuk2

play Krom og gejl: Trehjulet knallert-kærlighed

40_percent

play Jammerbugt FC sejrer mod Middelfart: God chance for oprykning til 1. division

Til forsiden

Til forsiden