Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Desperate forældre vil bestikke skoleleder: - De tilbyder mig maling og vinterdæk til bilen

Peter Würtz er gennem årene blevet tilbudt alt lige fra gratis maling til rabat på kurser, hvis han sikrede et barns forældre en plads på privatskolen Skipper Clement Skolen. Foto: TV2

Flere og flere forældre flytter deres børn til privat- og friskoler, og det er de mest ressourcestærke, der flytter. På Skipper Clement Skolen i Aalborg er der 2.500 elever på venteliste. Eksperter frygter, flugten fra folkeskolen kan gå ud over hele samfundet.

Privatskolerne er populære som aldrig før. Hver femte danske elev går på en privatskole, og det er især de stærke elever, der vælger folkeskolen fra.

Det giver stor travlhed - blandt andet på Aalborgs største privatskole Skipper Clement Skolen med 800 elever.

- Det går rigtigt godt. Vi har fyldte klasser, alenlange ventelister og forældre, der trygler og beder om at komme ind – hellere i går end i dag, fortæller skoleleder Peter Würtz.

De desperate forældre tager ofte ublu midler i brug for at sikre netop deres barn en plads.

- De vil gerne tilbyde både det ene og andet, hvis bare deres børn kan komme ind. Jeg får tilbudt maling, vinterdæk til bilen, gratis vikartimer og halv pris på pædagogiske dage. Folk er tangerende til desperate ind imellem, oplever skolelederen, der får ansøgninger fra forældre i det meste af Nordjylland.

Netop nu står 2.500 elever på venteliste for at få en plads på Skipper Clement Skolen.

De 'køber' nogle tydelige strukturer og gammeldags pædagogiske metoder, som vi til gengæld kan love dem virker

Peter Würtz, skoleleder

Folkeskoleelever bliver taberne

Selv om privatskolerne er begejstrede for tilstrømningen, skaber flugten fra folkeskolerne et problem for de tilbageværende elever. Elever, der ofte mangler ressourcer.

- Hvis vi har skoler, hvor der primært går ressourcesvage elever, er det svært at trække deres faglige niveau op, så det svarer til andre børn og unge. Og så vil vi få en situation, hvor de ikke har samme muligheder, fordi der er adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Så det er helt klart en situation, man skal være opmærksom på, siger Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

Staten har de seneste år været med til at understøtte privatskolerne med større tilskud. På få år er der tilført 800 millioner kroner til de private skoler, mens udgiften til folkeskolen i samme periode er faldet med 1,1 milliard.

I alt støtter staten de private skoler med næsten syv milliarder kroner om året.

- Man har sat tilskuddet til fri - og privatskoler har skubbet bag på udviklingen, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fortsætter:

- Andelen af skolebørn på de skoler er stigende, og det er faktisk skyllet henover hele landet. Vi kan se i tallene, at det typisk er de mest ressourcestærke, der vælger folkeskolen fra, og så trækker de sig sammen om sig selv på fri- og privatskolerne. Det betyder, at vi er ved at skabe et A- og et B-hold, siger hun.

76 procent af udgiften per privatskoleelev er betalt af den offentlige kasse – resten betaler forældrene. Det koster mellem 1.700 og 2.000 kroner at have sit barn gående på Skipper Clement Skolen. En samlet forældrebetaling på op til 24.000 kroner om året.

I sidste ende kan det her gå ud over os som samfund - især økonomisk

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef

Privatskoler har større frihed

Skoleleder Peter Würtz på Skipper Clement Skolen påpeger selv de klassiske dyder, når han skal forklare sin skoles succes.

- Det, de først og fremmest køber, er nogle tydelige strukturer, nogle lidt gammeldags pædagogiske metoder, som vi til gengæld kan love dem, virker: At der er ro i timerne, og at der er respekt, og det kan vi se, at forældrene efterspørger, siger han.

I modsætning til folkeskolen må privatskolerne selv vælge hvilke elever, de vælger at optage. Og de har også mulighed for at skille sig af med børn undervejs i et skoleforløb.

- Man bliver ikke smidt ud, fordi man ikke kan klare de faglige standarder. Man bliver smidt ud, fordi man viser en adfærd, der er destruktiv og går ud over læringsmiljøet for dem, man sidder i lokalet sammen med, forklarer Peter Würtz.

Folkeskolen derimod er underlagt stramme strukturer, eleveplaner og et bestemt antal timer. De må heller ikke vælge elever til og fra.

Danmark går glip af vækst

Siden 2018 er der kommet skærpede optagelseskrav til landets ungdomsuddannelser. Og her klarer privatskoleeleverne sig markant bedre end eleverne i folkeskolen.

Kun seks procent af eleverne i landets privatskoler klarer ikke kravene til uddannelserne. For folkeskolen gælder det næsten tre gange så mange af eleverne. Og det er et problem for os allesammen, siger Mie Dalskov Pihl:

- I sidste ende kan det her gå ud over os som samfund - især økonomisk. Hvis det betyder, at nogle børn ikke kommer med rent uddannelsesmæssigt, fordi de ikke har de lidt mere velstillede børn at spejle sig i, eller fordi skoleopgaven bliver for tung ovre i folkeskolen, så er det noget, vi allesammen taber på som samfund, fordi Danmark vil gå glip af både vækst og velstand, lyder det fra chefanalytikeren fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lærerne står i kø

Skipper Clement Skolen er ikke blot populær hos børnene og deres forældre. Også mange lærere står i kø for at blive en del af holdet.

- Vores ansøgerfelt er kæmpestort. Èn lærerstilling udløser på den anden side af 300 ansøgninger.

Dén virkelighed står i skærende kontrast til folkeskolerne. Her har mange svært ved at tiltrække uddannede lærere. Fire ud af 10 lærere har forladt folkeskolen, og mange af dem arbejder nu på privatskolerne.

- Lige nu mangler vi lærere i folkeskolen. Vi har i nogle områder i Danmark en situation, hvor rigtig mange af dem, der underviser i folkeskolen slet ikke har en læreruddannelse bag sig. Så derfor er det et problem, at mange søger andre steder hen, og problemt bliver kun større, siger Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

VIDEO: Hør hvorfor Sofie Krabsen har valgt at være lærer på Skipper Clement Skolen:

Hun havde et fast job som lærer på en folkeskole, men Sofie Krabsen valgte i stedet en vikarstilling hos privatskolen Skipper Clement Skolen i det centrale Aalborg. Foto: TV2

En af dem er Sofie Krabsen, der har sagt sit faste job op på en folkeskole for at blive ansat som vikar på Skipper Clement Skolen.

- Jeg synes, skolen har en masse kvaliteter. Der er en masse traditioner, høj faglighed, bred forældreopbakning og kortere fra tanke til handling, fordi skolen selv administerer hverdagen.

Vi har en frihedsgrad, der gør, at de langt hen ad vejen kan få liv at træffe beslutninger inden for deres fag

Peter Würtz, skoleleder

Skoleleder Peter Würtz mener da også selv, at skolen kan tilbyde lærerne en god arbejdsplads.

- Vi har en frihedsgrad, der gør, at de langt hen ad vejen kan få liv at træffe beslutninger inden for deres fag. Så har vi heller ingen tilstedeværelsespligt, så man kan gå hjem og forberede sig og have fritidsinteresser. Så der er ikke nogen tvivl om, at folkeskolereformen og den ændring, der var i arbejdstidsreglerne i 2014 var uden tvivl en stor hjælp for os privatskoler, siger han.

Mød skoleleder Peter Würtz fra Skipper Clement Skolen i andet afsnit af programmet ’Flugten til privatskolen’, der sendes på TV2 torsdag klokken 20.40.

Du kan også se snigpremieren på programmet allerede nu på TV2 Play.


Legendarisk heavy metal i Aalborg: Flere numre er aldrig blevet spillet - før fredag

Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det ikoniske heavy metal-band har fans i alle aldre, selvom storhedstiden ligger mange år tilbage.

Fredag aften gik det løs i Studenterhuset i Aalborg, hvor der blev spillet numre fra det ikoniske heavy metal band Iron Maiden.

De gamle briter havde dog ikke selv bevæget sig til det nordjyske, men det var Maiden Aalborg, som spillede numre fra albummet 'Somewhere in time' fra 1986.

Det er endda et tilbagevendende arrangement, at Maiden Aalborg har debut med et nyt album fra Iron Maiden.

- Grunden til, at vi gør det, er, at vi er meget nostalgiske over deres musik. Vi er alle sidst i 40'erne eller start 50'erne i bandet, og så passer det godt med julen, hvor man også er lidt nostalgisk, at vi kommer tilbage her med et nyt album, fortæller Mikkel Sandager, der er én af de fem bandmedlemmer hos Maiden Aalborg.

- Og så elsker vi selvfølgelig bare Iron Maiden, og vi har spillet dem i knap 25 år. Der har vi også kunnet se, at aldersspændet på publikum går fra fædre, der kommer med deres søn eller datter på seks/syv år, til folk på 80 år, der kan huske Iron Maiden - det er blandt andet min egen far. Jeg tror, det går meget i arv, når forældrene er fans af bandet, siger han videre.

Flere numre er aldrig opført

Målet for coverbandet, der tæller musikerne Mikkel- og Morten Sandager, Andreas O’Caroll, Kasper Molin, Casper Skafte og Phillip Winther, er, at de vil have et repertoire af Iron Maiden-albums, som de kan bookes ud fra.

- Vi vil gerne kunne de fleste plader - okay, måske en smule ambitiøst, men i hvert fald seks-syv stykker, hvor vi kommer med nyt scene-setup til hver af pladerne, fortæller Mikkel Sandager, der er forsanger i bandet.

Iron Maiden lavede i alt 17 studiealbummer, så der ville også være mange for bandet at lære - og en del af sangene, som der er på 'Somewhere in time', har Iron Maiden endda aldrig selv optrådt med.

- Der er ingen tvivl om, at det er den mest krævende plade, fordi de ikke har spillet mange af sangene live. Vi plejer at kunne finde livevideoer, som vi bruger som reference til en optræden, og hvordan den kan spilles live. Det gør det både mega spændende og nervepirrende, siger Mikkel Sandager.

Specielt én sang har været en stor udfordring for forsangeren.

- Det er 'Alexander the Great'. Det er en af de mest episke numre, som de endda selv først har spillet i 2023, men det er også den sværeste sang vokalmæssigt, jeg har stået overfor. Det er en tungetvister uden lige, og jeg har gået hvileløst i timevis på gulvet derhjemme og forsøgt at få ordne ind i munden, siger han med et grin.


Salget er begyndt: Simon bruger 15.000 kroner på fyrværkeri

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Afskydningsperioden bliver kortere, men det får ikke Simon Bidstrup til at holde sig tilbage.

I tiden frem mod nytår holder den kæmpe fyrværkerientusiast Simon Bidstrup fra Hirtshals øje med forskellige fyrværkerishop på nettet og ser efter, hvad der er i årets sortiment.

- Hvad er der tilbud på? Hvad ser fedt ud? Jeg sidder egentlig bare og scroller, skriver nogle ting ned på en liste, og så regner lidt ud, hvor meget vil jeg give og have, fortæller han til TV2 Nord, da vi møder ham hos Lønstrup Fyrværkeri.

15. december markerer nemlig også dagen, hvor man kan købe fyrværkeri, og derfor var Simon Bidstrup og kammerat ude for at kigge efter noget krudt.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ender jeg med at bruge 15.000 kroner, tror jeg, lyder det fra Simon Bidstrup.

- Så det er rimelig mange penge. Men igen kan andre bruge det på noget andet - hvad end de synes, der er fedt. Det siger jeg jo ikke noget til, siger han videre.

Og det er da også mere end, hvad den gennemsnitlige nordjyde bruger på fyrværkeri. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at nordjyderne regner med at bruge 270 kroner - kun overgået af vestjyderne, der vil bruge 280 kroner.

Meget mere end gennemsnittet

Hos Lønstrup Fyrværkeri bruger kunderne dog også generelt flere penge, afslører ejer, Bjørn Nielsen.

- Sidste år var snittet cirka på 1100 kroner. Men der er jo nogen, der kommer og køber for 20 kroner, og andre køber for flere tusinde kroner, siger indehaveren.

Han afslører også, at der er en tilbagevendende kunde, som plejer at bruge meget mere, end Simon Bidstrup satser på i år.

- Han plejer at komme og lægge 30.000 kroner, og det giver han lyd om på forhånd. Både hvad han ønsker, men han giver også mig frie tøjler til en del af det, da jeg ved, hvad han kan lide, fortæller Bjørn Nielsen.

Ejeren regner med, at salget af fyrværkeri vil være på nogenlunde samme niveau som sidste år - Dansk Erhverv tror i sin analyse, at salget vil stige.

- Det kan måske også stige lidt, siger Bjørn Nielsen.

Kortere periode

Stigningen kan komme på trods af, at det fra i år udelukkende er tilladt at affyre fyrværkeri 31. december og 1. januar - tidligere har det været fra 27. december.

Simon Bidstrup tror endda, at den forkortede periode kan få folk til at købe mere.

- Siden perioden er indskærpet, tror jeg helt klart, at folk kommer ud og bruger mere. Fordi de så tænker, "jeg må kun fyre af i to dage". Så køber de mere, fordi så har de mere at opleve. Det lyder dumt, men det er realiteten, siger Simon Bidstrup.

Ejeren af Lønstrup Fyrværkeri køber ikke helt den forklaring, men han tror heller ikke, at den forkortede periode får noget at sige.

Jeg tror ikke, det de forsøger at ændre ved at lave afskydningsperioden. Jeg tror ikke, det sker. Dem, der render rundt og starter før tid, kommer til at være ligeglade med reglerne. Hvor meget de strammer dem, slutter Bjørn Nielsen.


Nissefest og jubilæum: Kom med ombord på juleskibet Frida

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det velkendte juleskib Frida, der sejler både nisse- og julemænd til kajen ved Løgstør, fejrer i år 60-års jubilæum. Børn og voksne trodsede søndag regnvejret for at møde skibets besætningsmedlemmer.


Foto: Hotel Aahøj

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

- Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

Nøgne mennesker i baren

Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

- Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

- Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

Hotel Aahøj

Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.