Handelsskole vil miste millioner: - Det giver ingen mening
Foto: Bruno Stagsted
Aalborg Handelsskole ligger i henholdsvis Saxogade og Turøgade.
Der skal endnu mere Robin Hood ind i gymnasiernes økonomi, når der omfordeles penge fra store til små skoler. Det skaber panderynker hos Aalborg Handelsskole.
- Det eneste sted, vi kan kigge hen og finde besparelser, er ï undervisningen.
Sådan siger direktør på Aalborg Handelsskole, Rikke Christoffersen, om udsigten til, at regeringen vil indføre en såkaldt knæk-takst for store gymnasiale uddannelser, og på den måde omfordele et trecifret millionbeløb fra store til små uddannelsesinstitutioner.
Hvis taksten indføres, som det står i regeringens finanslovsudspil, vil det betyde, at Aalborg Handelsskole står til at miste 6,6 millioner kroner i tilskud om året.
- Jeg har ikke effektiviseringsgevinster svarende til 6,6 millioner kroner, så det er de facto en besparelse. Vi har sparet mange gange de seneste år - senest med omprioriteringsbidraget, og vi har kigget ALT igennem, siger direktøren.
Regeringens knæk-takst for store gymnasiale uddannelser
Store gymnasiale institutioner har stordriftsfordele og er generelt økonomisk bæredygtige, og der kan tilvejebringes et provenu til omfordeling inden for taxametermodellen ved indførsel af en knæk-takst. Konkret indføres med Finansloven 25' et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700 årselever og en reduktion på 10 pct., så institutionerne modtager et lavere tilskud for elever over dette niveau.
Hvis taksten indføres, vil Aalborg Handelsskole nemlig få fuld undervisningstakst for de første 700 elever, mens de vil få ti procent mindre i tilskud for de resterende 1077 elever.
Knap så meget stordrift
Et af argumenterne for at indføre knæk-taksten er, at skolen på grund af sin størrelse har stordriftsfordele. Og det har Aalborg Handelsskole også, men der er et stort men:
- Vi anerkender, at vi på de enkelte adresser har stordriftsfordele; det er nemmere at være 28 i klassen, men vi har ikke stordriftsfordele, når skolerne ligger i hver sin ende af byen, siger Rikke Christoffersen.
For selvom Aalborg Handelsskoles to handelsgymnasier deler samme institutionsnummer, ligger de på forskellige adresser.
- Det giver ingen mening at tale om stordriftsfordele i den skala, regeringen foreslår, når vores afdelinger ligger i hver sin ende af byen. Vi kan eksempelvis ikke bare slå hold sammen, lave fælles valghold eller lignende for det vil kræve, at eleverne fysisk skal flyttes mellem afdelingerne, forklarer direktør for Aalborg Handelsskole, Rikke Christoffersen, og fortsætter:
- Vores gymnasier har unikke behov og faciliteter, og det er svært at dele ressourcer såsom materialer, storrumslokaler og lærerforberedelsesrum, når vores HHX-afdelinger ligger på forskellige adresser. Vi er også stadig afhængige af administrationer, servicepersonale, rengøring m.m. på hver adresse, påpeger Rikke Christoffersen.
Mere retfærdig fordeling
På Aalborg Handelsskole ser de gerne i stedet, at elevtallet opgøres per afdeling i stedet for samlet på institutionsniveau. Det vil sikre en mere retfærdig fordeling af de økonomiske midler mellem store og små afdelinger, mener direktøren.
Hvis en sådan model blev indført, er det i stedet 2,3 millioner og ikke 6,6 millioner, som skolen må afgive i tilskud.
Undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) har dog overfor Altinget forklaret, at man er nødt til at regne eksempelvis Aalborg Handelsskole som en enhed, fordi det ikke er teknisk muligt at opgøre elevtallet på afdelingsniveau.
Men det giver Rikke Christoffersen ikke meget for.
- Vi ved præcist, hvor mange elever, der går på hver afdeling, fordi det skal vi indberette.
Men kan I ikke bare dele Aalborg Handelsskole i to, så I ikke længere deler institutionsnummer, og dermed bliver ramt af den her knæk-takst?
- Det ved jeg ikke. Vi ved ikke, om ministeriet overhovedet siger ja til, at vi deler os op i to. Men det virker heller ikke som en god måde at bruge ressourcerne på, lyder det fra Rikke Christoffersen.