Dizzy Mizz Lizzy spiller på Nibe Festival
Foto: Pressefoto
Dizzy Mizz Lizzy spiller på Nibe Festival 2016.
Rock-drengene bag mega-hits som 'Silverflame' og 'Waterline' er tilføjet Nibe-programmet sammen med Stine Bramsen og flere andre.
Det er en stolt festivalleder, som i dag kan præsentere et nyt topnavn til Nibe Festival 2016.
- Med udsolgt af onsdagsbilletter og med partout-billetter, der sælger som varmt brød, er det en ære at smide yderligere fem navne på plakaten til det, der tegner til at blive en fuldstændig uforglemmelig Nibe Festival, siger en glad Peter Møller Madsen.
Af de allerede offentliggjorte navne kan nævnes Volbeat, Magtens Korridorer, Suspekt, Christopher og Krebsfalch. I dag blev listen så udvidet med Dizzy Mizz Lizzy, Stine Bramsen, Phlake og Gilli.
- Det er 20 år siden, Dizzy Mizz Lizzy udgav deres sidste plade, og sidst de gæstede festivalen, var det en lektion i rockens historie, og numre som ”Silverflame” og ”Waterline” blæste skovens træer omkuld, jubler Peter Møller Madsen.
Version 2016 af Nibe Festival nærmer sig med hastige skridt, og der er i skrivende stund 162 dage til, at portene åbnes til festivalpladsen.
Fakta om Nibe Festival
- Nibe Festival er blandt Danmarks 5 største musikfestivaler.
- Nibe Festival 2016 er den 32. festival
- Nibe Festival afvikles i Skalskoven
- Nibe Festival har over 4000 medhjælpere.
- Tæt på 100 koncerter præsenteres på fem scener i løbet af de fire festivaldage og nætter.
- Nibe Festivals overskud doneres hvert år til kulturlivet i Aalborg Kommune.
- Årets rekordomsætning i 2011 rundede 23.000.000 kr.
- Ca. 27.000 betalende gæster besøgte Den Lille Fede i løbet af de fire festivaldage.
- Nibe Festivals Camp invaderes hvert år af ca. 6.500 overnattende gæster.
- Nibe Festival er fire dage med musik, miljø og mennesker.
- Der er udleveret ca. 280 kilometer toiletpapir.
- Festivalgæsterne har drukket i alt 3.000 flasker spiritus samt 22.000 RTD.
- Der bliver drukket 1300 ltr. Appelsinjuice.
- Der er forbrugt ca. 10 tons is til drinks.
- Gæsterne har benyttet 80.000 ølglas og 33.000 drinksglas.
- Der opsættes over 11 km hegn.