Efter dom i drabssag: Så sjældent uddeles der livstidsdomme i Danmark

Tidligere onsdag var TV2 Nord nok en gang på plads i Retten i Aalborg, hvor der blev afsagt dom mod den 53-årige mand, der for øjnene af parrets to fælles børn, dræbte sin ekskone og børnenes mor i Skelagergården i 2021.

Omstændighederne fik specialanklager Mette Bendix fra Nordjyllands Politi til at kalde det "en af de sager med allerflest grove, skærpende omstændigheder."

Pistoldrabet, som blev optaget på video af forfærdede naboer, mens parrets ældste forsøgte at komme imellem, bør udløse livstid, mener Mette Bendix.

Normalvis straffes manddrab med 12 år, men der er flere forhold ved denne sag, der bør betyde, at straffen skal forhøjes, forklarer hun.

Det bakkes op af eksperten Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

- Det er meget vigtigt at forstå, at det ikke er sikkert, man får 12 år for at begå drab. Man kan sagtens få livstid eller 16 år. Der kan være nogle elementer, som trækker op – de særligt skærpende – og nogle, som kan være formildende, siger hun.

Bestemmelsen 'manddrab' kan give alt mellem fem år og livstid, og "der er selvfølgelig kæmpe forskel på livstid og så fem år," siger Birgit Feldtmann.

Skærpende omstændigheder

Udover drabet på den 41-årige ekskone, kom det også frem i retten, at han 34 gange havde brudt sit tilhold.

Havde den 53-årige ikke slået hende ihjel, skulle han have været for Retten i Herning bare 11 dage senere netop på grund af de brudte tilhold.

Det kan ifølge juraprofessoren skærpe straffen.

- Det vil selvfølgelig påvirke den samlede strafudmåling, at han har stalket hende eller udøvet psykisk vold. Så er vi jo væk fra det typiske udgangspunkt på de 12 år, siger Birgit Feldtmann.

Hun nævner her en sag for nogle år siden, hvor en ældre kvinde, der havde plejet sin ældre mulithandicappede datter, ikke kunne mere.

SE OVERSIGTEN FRA DANMARKS STATISTIK OVER UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE: 

Det mildnede straffen, modsat denne, siger Birgit Feldtmann, hvor det "klart vil være en skærpende omstændighed, at det sker foran børnene."

- Det er slemt nok, når far slår mor ihjel. Man behøver ikke være børnepsykolog for at regne ud, at det er særlig voldsomt, understreger AAU-professoren.

I straffeloven er der helt konkrete ting, der øger straffen. For eksempel det at bruge skydevåben på et offentligt sted. Der kan straffen forhøjes med indtil det halve.

Sammenligner med 'ubådssag'

Sidste år sad der små fyrre personer fængslet i Danmark på livstid.

Blandt dem er nogle af de mest mediedækkede forbrydelser i danmarkshistorien.

I 2001 fik Peter Lundin livsvarigt fængsel, mens mange husker de tragiske omstændigheder i drabet på journalisten Kim Wall, der gav Peter Madsen en livsvarig fængselsdom.

Og "bare" fordi der ikke dræbes flere personer, slipper man ikke nødvendigvis med 12 år.

- Det med, at det er én person, man har dræbt, udelukker ikke, at det bliver fængsel på livstid, siger Birgit Feldtmann og nævner 'ubådsdrabet.'

Hvad med relationen mellem offeret og morderen? Skærper et nært forhold?

- Tidligere har det været omvendt. Nogle gange kaldte man det ’ægtefælderabat’ i pressen, forklarer Birgit Feldtmann.

- Udgangspunktet var, at nær-drab sænkede straffen, men det havde vi for en del år siden et opgør med. Hvorfor er det mindre alvorligt at dræbe sin kone end sin nabo? Man får ikke i dag mindre i straf – i udgangspunkt – ved at dræbe sine nære.

I næste uge afgøres strafudmålingen af den 53-årige.