Efterlysning: Politiet efterlyser formodet gerningsmand i sag om knivstikkeri

Kontakt politiet på 114, hvis du kender til Abdulkadir Mahdi Hussain eller ved, hvor han befinder sig. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse. Foto: Nordjyllands Politi

I forbindelse med et knivstikkeri i Aalborg 1. januar 2020 efterlyser politiet nu en formodet gerningsmand.

Den efterlyste person er:

  • Abdulkadir Mahdi Hussain
  • Mand
  • Nationalitet: Somalia
  • 26 år
  • 180 cm høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Taler dansk
  • Kort, sort hår og brun hud

Kilde: Nordjyllands Politi. 

Få timer efter nytår, onsdag den 1. januar 2020 cirka klokken 04:50, fandt et knivstikkeri sted på Boulevarden i Aalborg i krydset ved Danmarksgade. To personer indlod sig i slagsmål på gaden, hvorefter den ene trak en kniv og stak modparten. De to personer kendte hinanden på forhånd. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Vi har bedt den formodede gerningsmand til knivstikkeriet om at henvende sig til os. Det opfordrer vi ham fortsat til, og samtidig beder vi nu offentligheden om information, der kan føre til, at vi kan anholde pågældende, forklarer politikommissær Martin Rolighed, Nordjyllands Politi.

Politiet opfordrer borgere, der genkender Abdulkadir Mahdi Hussain eller ved, hvor han befinder sig, til at ringe til Nordjyllands Politi på tlf. 114. Man skal ikke selv rette kontakt til efterlyste.

Læs også 31-årig mand stukket ned med kniv

Forsiden lige nu