Eftersøgning afblæst: Tom jolle satte redningsaktion i gang på Limfjorden

Nordjyllands Beredskab rykkede mandag aften ud på Limfjorden, da en tom jolle drev i land i Nørresundby.

En tom jolle satte mandag aften en større redningsaktion i gang på Limfjorden. Klokken 20.53 løb meldingen ind, og derfor var beredskabet nødt til at rykke ud. 

- En tom jolle er drevet i land ved Nørresundby, og så skal vi ud og tjekke. Men der er ikke noget, der indikerer, at der skulle have været nogen i den, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen. 

Der blev både sendt ambulance, lægebil, indsatsleder og sendt både på vandet.

Kort tid efter blev eftersøgningen dog afblæst, da der ikke var noget, der tydede på, at der skulle have været nogen ombord i jollen. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland