Surf og SUP Danmark arbejder på en certificeringsordning til instruktører indenfor sportsaktiviteter på vandet.
Der hersker forståelse i branchen for følelserne hos Skipper Clement skole, der er blevet tildelt en stor bøde for at have været ansvarlig for et paddle-board-arrangement, hvor 21 elever kom i havsnød og skulle reddes.
- Jeg er dybt forundret over, at vi får ansvaret for den hændelse, sagde skoleleder Peter Würtz efter dagens dom ved Retten i Aalborg.
Han mener, at ansvaret burde ligge hos den SUP-board instruktør, skolen havde booket til arrangementet, der foregik 15. juni 2021. Instruktøren havde ikke de fornødne kvalifikationer, og det viste sig at være problematisk, viste det sig, da vejret brat slog om, og flere elever kom i havsnød.
Hos Surf og SUP Danmark, et specialforbund i Danmark for sportsaktiviteterne surfing, stand up paddle (SUP), prone paddleboard og rafting, kan sekretariatschef, Michael Lindberg, sagtens sætte sig ind i skolelederens forundring.
- Jeg kan godt forstå, det kan være rystende. Hvis du hyrer nogle til noget går man ud fra, at de har styr på det, siger han og fortsætter:
- Men grunden til det store fokus på sikkerhed er jo også, at der er forskel på at opsøge en aktivitet, hvor man skal ud på vandet i forhold til, når eleverne eksempelvis skal ud og køre i bus.
- Skolen skal også selv tjekke efter, hvem de booker.
Sådan kom eleverne i havsnød
Episoden fandt sted 15. juni 2021, da en 8. klasse fra skolen var på lejrskole i Dokkedal. I forbindelse med lejrskolen var der arrangeret en dag, hvor eleverne skulle til Øster Hurup for at hygge sig med lære at sejle på paddle-boards.
Vejret var godt og vinden rolig, da 21 elever og lærere stod til søs for at lære at padle på de populære boards, som har vundet stærkt frem de senere år.
Hyggen vendte med ét til uhygge, da vejret brat slog om, og vinden friskede op med det resultat, at elever og lærere mistede kontrollen over deres paddle-boards og blev ført til havs. Det lykkedes at få samlet en del af eleverne, som fik kæmpet sig ind til land, mens andre drev rundt på må og få uden evne til at selv at padle i land.
Derfor blev der slået storalarm, og der blev sendt både helikopter, redningsbåde og flere ambulancer til stedet.
Det sidste blev der heldigvis ikke brug for, for efter en vellykket redningsaktion blev alle bjærget i land, og ingen kom fysisk til skade.
Tidligere ulykker spiller ind
Michael Lindberg nævner også Præstø-ulykken fra 2011, hvor to lærere og 13 elever fra Lundby Efterskole sejlede ud i en dragebåd og kæntrede. En af lærerne druknede, og flere elever endte i koma og fik skader i hjernen.
Efterfølgende blev efterskolen og skolens leder dømt for at være skyldige i ulykken.
- På den baggrund er der masser af regler for, hvordan skoler skal agere i forhold til elevers sikkerhed. Det der er spørgsmålet er jo, om det påhviler den person, de har booket, eller om skolen burde have været mere opmærksomme på vejrforhold og så videre, siger Michael Lindberg og fortsætter:
- Præstø-ulykken bliver hurtigt et skræmmeeksempel, der kan gøre, at skolerne nødig vil lave aktiviteter på vand. Det vil vi nødig have.
Derfor arbejder hans forbund sammen med Søfartsstyrelsen om en form for certificeringsordning, hvor udbydere af sportsaktiviteter på vandet kan få en mærkning fra forbundet på, at de har uddannede instruktører.
Der hersker nemlig ikke noget lovkrav om, at instruktørerne skal være uddannede.
- Vi kunne godt tænke os, at det blev mere gennemsigtigt for skolerne at vide, hvem der har styr på sikkerheden, siger Michael Lindberg.
Det håber han vil skabe mere tryghed omkring at booke elev-ture på vandet.
- Men vi vil aldrig kunne gardere os imod, at den enkelte instruktør træffer en hovedløs beslutning, slutter han.