Genbrugs-trends: Sygehus syr dyner om til jakker til personale
TV2 Nords Mogens Jørgensen på besøg hos Region Nordjylland. Corona-krisen har fået regionens sygehuse op i gear i forhold til at genbruge, for det har ikke været så nemt som tidligere at få varer leveret - alt imens hobede kasserne af blandt andet kasserede dyner sig op; og i dag er gamle dyner så syet om til varme jakker til blandt andet testpersonale.
Corona-krisen har fået regionens sygehuse op i gear i forhold til at genbruge, for det har ikke været så nemt som tidligere at få varer leveret - alt imens hobede kasserne af blandt andet kasserede dyner sig op; og i dag er gamle dyner så syet om til varme jakker til blandt andet testpersonale.
Lige nu går 350 af Region Nordjyllands ansatte rundt i gamle dyner. Dyner, der naturligvis er vasket og rengjort - og så syet om til jakker.
- Ideen kom på grund af corona, for da vinteren begyndte at komme, så begyndte testpersonalet at fryse i de telte, de stod i. Så tænkte vi, at hvad skal vi finde på af løsninger, og så kom ideen med at tage nogle af de kasserede dyner og sy dem om, fortæller Morten Kristein Andersen, chefkonsulent, Aalborg Universitetshospital.
Samtidig stod sygehuset i en situation som det meste af verden, nemlig den at hele verden har oplevet hele logistikken er gået i stå på grund af corona, og det betød, at man ikke bare kunne få nyt leveret som vanligt.
Og også derfor var der grobund for at tænke kreativt.
- Jakkerne er blevet utroligt populære, og så tror jeg, man godt kan lide det med, at de er lavet af genbrugsmateriale, siger Morten Kristein Andersen, chefkonsulent, Aalborg Universitetshospital.
Ideen blev ført ud i praksis ved hjælp af De Forenede Dampvaskerier - DFD upcy, der i runde tal et tons kasserede tekstiler ind fra kunder om dagen, og de forvandles til mange forskellige nye produkter. I stedet for at blive sendt til afbrænding bliver de kasserede tekstiler nu over en bred kam til bæredygtige alternativer og kan dermed igen kan indgå i en vaske- og lejeløsning med kunderne.
Og Aalborg Universitetshospital er også klar på at tage flere skridt i genbrugs-tegnet.
- Vi har noget i tankerne omkring det plastik, vi i dag har på over sengene, når de er rene. Vi vil se om, det kan lade sig gøre - og om det kan svare sig - at skifte plastikken ud med genbrugsmaterialer, siger Morten Kristein Andersen.