For tre år siden døde hans kone: Her har han fundet et nyt fællesskab
Da Rye Thomsens kone døde for tre år siden, fandt han vej til Smedekroen i Aalborg. I dag er stedet blevet hans andet hjem.
Der er godt fyldt op på Smedekroen i de tidlige eftermiddagstimer. Ved et bord sidder en gruppe mænd og rafler. Ved et andet sidder en mand og læser avisen, mens han sipper til sin mørke øl. Om få timer vælter de unge studerende ind, men for nu har de fleste gæster rundet pensionsalderen.
- Tre mere Diana, siger Torben Hansen fra sin plads forenden af baren.
- Ja tak, svarer hun og finder med et snuptag tre flasker frem, som hun åbner og stiller foran Torben, Rye Thomsen og den sidste del af deres lille trekløver.
Rye og Torben har kendt hinanden i mange år, men den sidste af de tre musketerer har de lært at kende på værtshuset.
- Ah, du har også været dommer for mig en gang, siger Rye til den tredje.
- Rye, det skal vi ikke snakke mere om, svarer han, mens han lægger en hånd på Ryes skulder. De skåler alle tre, og Diana skåler med bag baren.
Hvor er de brune værtshuse i 2024
Ved at besøge tre brune værtshuse i Aalborg undersøger vi, om de sociale åndehuller stadig har en berettigelse i 2024 og hvilke bekymringer for fremtidem, der præger stederne.
Snakken går løst mellem de tre, som løbende kommer med små stikpiller til hinanden.
- Herinde sker der altid noget. Så kommer der nogen og dummer sig, og så er der noget at snakke om, siger Torben.
- Ja, det er tit mig, svarer Rye.
- Det var godt, du sagde det selv, lyder det hurtigt fra den sidste del af entourage.
Rye tænder op i piben, og de bestiller tre nye øl.
Her er alle er lige
Diana finder flaskerne frem. Hver gang en gæst nærmer sig baren, hilser hun på dem ved deres fornavn, og inden de har lagt en bestilling, er hun så småt i gang med at gøre klar til, hvad hun ved, de skal have.
- Fik du de nye sko?, spørger hun, mens hun tapper en øl fra fad.
Diana er gift med ejeren af kroen, og har tidligere haft sit eget værtshus. Gennem tiden har hun skævet til de brune værtshuse med bekymring, men når hun kigger på fremtiden nu, er det med håb.
- Vi har i mange år snakket om, hvad der ville ske, når stamgæsterne forsvandt. Og i en periode kom der ikke så mange nye til. Men det gør der nu, så jeg tror, de brune værtshuse vil blive ved med at eksistere. De betyder meget for mange, siger hun.
Og det er ikke kun dem, der kommer fra stedet åbner. Det er også dem, der arbejder og svinger vejen forbi, inden de skal ud at spise, eller når de har været i biografen, og de helt unge, som kommer ind og hører fortællinger fra det ældre publikums levede liv.
- Her kan man komme uden at blive dømt. Det er lige meget om man er ung, gammel, direktør eller værtshusdame. Alle er lige, og alle vil det sociale med hinanden, siger Diana, inden hun åbner tre nye til trekløveret.
Så dårlig har han aldrig været
Rye begyndte at komme på Smedekroen for tre år siden. Der flyttede han efter 28 år i Fjordbyen ind til byen, hvor han flere gange om ugen tager turen på sin elscooter fra sit hjem og til værtshuset.
- Min kone døde, og så var det nærliggende at flytte, siger han.
Torben er kommet der i mange år. Siden dengang smedenes fagforening lå lige i nærheden.
- Jeg skal være rigtig dårlig, hvis ikke jeg kommer her hver dag, siger han.
- Så dårlig har du da aldrig været, byder kammeraten ind.
- Nej, det er rigtigt. Men det kan jo komme, svarer Torben.
Han har tidligere haft en del fritidsinteresser, men lungekapaciteten er ikke, hvad den har været. Men at sidde på sin stol, nyde en øl og sludre med kammeraterne, kan han stadig.
Torben rejser sig. Han siger ikke farvel til de andre, men 'vi ses', og måske samles de allerede igen dagen efter til lidt grin og ballade.