Ishockey: Piraterne tog tre gode point med hjem

Det blev en vigtig og målrig sejr til Aalborg Pirates på hjemmebane hos Herlev Eagles.

Aalborg Pirates hev torsdag aften en vigtig sejr hjem på udebane. I Herlev mødte de bundholdet Herlev Eagles.

Kun 55 sekunder inde i kampen scorer Aalborg Pirates deres første mål. Og knap tre minutter senere har Aalborg igen sendt pucken i målet.

Anden periode var dog målfattig, og 2-0 føringen tages med til 3. periode, hvor Herlev Eagles endelig kommer med i kampen. To minutter inde i tredje periode scorer hjemmeholdet deres første mål, og et minut efter udligner de.

Men så kommer Aalborg Pirates igen, og sætter fuld fart på scoringerne. I kampens sidste 14 minutter scorer piraterne fra Aalborg fire mål, og dermed sikrer de sig en overlegen sejr.

Aalborg Pirates kan derfor gå fra denne runde i Metalligaen med tre vigtige point og fastholde deres ottende plads med 47 point. De otte bedste hold i ligaen går videre til slutspillet. 


Seneste nyt

fra Nordjylland