Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jonathan kalder kunderne ”terrorist” og ”missekat” – se, hvordan de reagerer

Jonathan Christensen er i praktik i Fakta for at undersøge, hvordan folk tager imod ham i serien "Pipfugl og gulerødder - Mit liv med Tourettes".

Kan man leve et nogenlunde normalt liv, hvis man konstant kommer til at sige fornærmende og upassende ting? Det undersøger Jonathan Christensen, der har Tourettes Syndrom.

Se ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” nederst i artiklen.

Forestil dig, at du konstant kommer med ufrivillige udbrud som ”jeg har en bombe” og ”du ligner en and”.

Udbrud, der får folk til at vende sig om for at kigge på dig, og som gør, at folk smider røret på, når du ringer til dem, fordi de tror, du laver telefonfis.

Sådan er tilværelsen for 20-årige Jonathan Christensen.

Jonathan prøver forskellige jobs i serien. Foto: Michael Andersen

Han har Tourettes Syndrom i svær grad, og han har ingen kontrol over sine tics. Det betyder, at han konstant kaster sit hoved til den ene side og siger ting, som han ikke har lyst til at sige.

- Det er vildt anstrengende og pinligt, siger han, mens der i hver sætning sniger sig et par ekstra ord ind som ”gulerødder” og ”luder”.

Tourettes, social angst og ordblindhed

I et år har TV2 Nord fulgt Jonathan Christensen, der har en mission. Det er blevet til serien ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes”.

Foto: Michael Andersen

Jonathan kæmper med en række udfordringer. Udover Tourettes Syndrom har han social angst og er stærkt ordblind – og så blev han mobbet i skolen.

En kombination, der nok vil få de fleste til at svede alene ved tanken om at stille sig op på en scene eller sætte sig bag kassen i Fakta.

Og lige præcis derfor gør Jonathan netop dé ting. Hans mission er at vise, at selvom man har udfordringer eller diagnoser, så kan man mere, end man tror.

- Mange med Tourettes gemmer sig, fordi de er flove. Jeg forsøger at vende det til noget positivt, selvom det er svært, når min hjerne fucker med mig, siger han.

Praktik i Fakta

I ”Pipfugl og Gulerødder – Mit liv med Tourettes” er Jonathan blandt andet i praktik som kassemedarbejder i Fakta. For at få kundernes ægte reaktion, bliver det hele filmet med skjult kamera.

Se klippet fra Fakta her:

- Der var ikke nogen, der blev sure på mig, men nogle af dem blev overraskede. Det forstår jeg virkelig godt, konstaterer Jonathan Christensen bagefter.

Han er glad for kundernes reaktion på ham.

- Min mission lykkedes. Jeg har ikke skræmt en eneste kunde væk, og nogen har ovenikøbet fået sig et godt grin, siger han.

Angst var en trigger

Jonathan Christensen begyndte at få tics, da han gik i tredje klasse. Han blinkede ukontrolleret og havde ryk i nakken. Sådan var det i mange år.

Jonathan sammen med sine trillingesøskende på deres 20 års fødselsdag. Foto: Michael Andersen

Så kom coronanedlukningen i marts 2020, og her eskalerede det. Jonathan begyndte at få vokale tics og sige ufrivillige ord og sætninger. Hans læge har sagt, at det formentlig skyldes angst, som Jonathan oplevede under nedlukningen.

Angsten vækkede den Tourettes, der ”sov” i hans krop.

TOURETTES SYNDROM

  • Folk med Tourettes Syndrom har ufrivillige, motoriske bevægelser og ufrivillige lyde

  • Ved Tourettes Syndrom har man forskellige tics gennem flere år

  • For at få stillet diagnosen Tourettes Syndrom skal man have flere motoriske tics, have mindst et vokalt tic, have haft tics i mindst et år og have fået tics, inden man fylder 18 år

  • Man kan godt have tics uden at have Tourettes Syndrom

  • Drenge har Tourettes syndrom fire til fem gange oftere end piger

  • Mange mennesker med Tourettes Syndrom har andre udfordringer så som ADHD, OCD, søvnvanskeligheder eller lignende, som kan være mere belastende end ticsene.

Kilde: Herlev Hospital og sundhed.dk

Jonathans tics påvirker ham både fysisk og psykisk. Selvom han får medicin, der virker beroligende på kroppen, kaster han hele tiden hovedet til den ene side, og det medfører konstante smerter.

- Det gør mega ondt i nakken, men det må jeg lære at leve med. Så må jeg tage nogle Panodiler, siger han.

Lige nu prøver jeg at bevise, at alting er muligt

Jonathan Christensen

Social angst fylder også en del for Jonathan, der har oplevet at få angstanfald i større forsamlinger. Det får ham dog ikke til at trække sig tilbage.

- Nogle gange får jeg angst for mennesker. Men jeg vil hellere være sammen med en hel masse mennesker og have det hyggeligt, end at være alene, siger han.

Succes som komiker

I serien følger vi også Jonathans drøm om at blive succesfuld stand up-komiker. En karriere, der hurtigt har taget fart - for på scenen formår han at bruge sin Tourettes til noget positivt.

- Jeg øver mig i at lave en joke, når der kommer et tic. Publikum kan åbenbart godt lide det, siger han.

Indtil videre går det godt, og gennem de seneste måneder er han blevet booket til så mange jobs, at han har kunnet leve af det.

Jonathan om drømmen om at blive stand up-komiker.

Den næste store drøm er at komme med til DM i Stand up. En konkurrence, hvor talrige succesfulde komikere har deltaget gennem årene.

- Hvis jeg når med til DM, så vil jeg have nået det største, siger Jonathan Christensen.

Jonathan arbejder i Elgiganten ved siden af jobbet som komiker. Foto: Michael Andersen

At tage en uddannelse har endnu ikke været muligt for ham. 

Han blev smidt ud af gymnasiet, fordi han forstyrrede undervisningen for meget, og da han forsøgte for anden gang på en særligt tilrettelagt HF-uddannelse, fik han stress.

Bliver genkendt

Tilstedeværelsen på stand up-scenen, på TikTok – hvor han har knap 72.000 følgere - og som medvirkende i programmet "Stand up med Tourettes" på TV2 Nord i 2022 har gjort, at han ofte bliver genkendt.

Tit spørger folk, om de må tage et billede med ham. Noget, der i øvrigt kan være lidt svært, fordi hans nakke hele tiden rykker til den ene side og gør motivet sløret.

- Jeg synes, at det er vildt, at folk genkender mig og endda gerne vil have et billede af mig. Jeg er så taknemmelig for opbakningen, siger Jonathan.

Han bliver især stolt, når folk roser hans stand up.

- Det bliver jeg utroligt glad for. Alt den søde feedback fra folk får mig til at tænke, at alt er muligt, hvis man vil arbejde for det, siger han.

Et helt særligt dilemma

Med tiden håber Jonathan, at han kan træne sin Tourettes væk. Træningen går dog ikke så godt for tiden, og det gør ondt på ham, når han skal forsøge at holde tics inde.

TICS

  • 15-25 % af alle børn har forbigående tics

  • 0,5-1 % af alle børn har kroniske tics

  • Tics er pludselige, hurtige og ufrivillige lyde eller bevægelser som øjenblinken, næserynken, snøften eller hosten

  • En mindre del af børn med kroniske tics har Tourettes syndrom

Kilde: sundhed.dk

At være fri for Tourettes indeholder desuden et helt særligt dilemma for Jonathan. For selvom hans tics er opslidende, pinlige og ubehagelige, er de også medvirkende til, at han har opnået succes.

- Den dag, jeg måske kommer til at styre det, er der nok mange, der ikke gider se på, hvad jeg laver, for så er jeg måske ikke interessant mere, siger Jonathan Christensen.

Jonathan Christensen har fået til opgave at være vært ved et stand up-show. Foto: Michael Andersen

Som seere af ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” vil opdage, har Jonathan dog meget på hjerte, og han har ingen intentioner om at stoppe, selvom hans tics skulle forsvinde.

- Hvis det sker, så vil jeg begynde forfra og bevise, at jeg godt kan være komiker eller foredragsholder, uden at der er en eller anden åndssvag diagnose, der skal stå i vejen for mig. Lige nu prøver jeg at bevise, at alting er muligt, siger han.

Se, om Jonathans mission lykkedes, i ”Pipfugl og gulerødder – Mit liv med Tourettes” lige her:

AFSNIT 1

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E1)

AFSNIT 2

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E2)

AFSNIT 3

Pipfugl og Gulerødder - Mit liv med Tourettes (S1:E3)

Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.