Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

K med nyt udspil - kan sende bandemedlemmer på gaden

I forbindelse med skudepisoden på Circle K 11. august blev en 21-årig mand anholdt - her afspærrede politiet dele af Aalborg midtby.

Det Konservative Folkeparti præsenterer nyt udspil for at dæmme op for bandekonflikt.

GT og A12.

Det er de to bander, der igennem et længere stykke tid har været i konflikt med hinanden, og som Nordjyllands Politi mener står bag en række voldelige sammenstød - heriblandt flere hvor der er afgivet skud. Senest 11. august, hvor en 19-årig blev skudt i benet på en Circle K-tank.

1. juli blev en ny bandepakke virkelighed, men det er ikke længere nok, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Partiet har nemlig præsenteret et udspil med ni forskellige initiativer. Heri vil de blandt andet gøre det muligt at smide bandemedlemmer og deres familier ud af deres almene bolig. Foruden skal videoovervågning kunne gemmes længere, og greb som omvendt fodlænke og opholdsforbud skal kunne tages i brug. Desuden skal der også være hårdere straffe for de lejemord, som bander i København har bestilt. Noget der endnu ikke er set i Nordjylland.

Alligevel er der udfordringer i Aalborg, som bandeudspillet skal være med til at løse. Det fortæller det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K).

- At man kan dømmes til at blive smidt ud af ens bolig, kan sammenlignes med at køre vanvidskørsel. Vi skal kunne inddrage de remedier, de har brugt for at begå deres uhyrligheder. Som det er i dag, er det boligselskabet, der skal tage teten og få bandemedlemmer ud af deres bolig, og det er ikke hensigtsmæssigt, siger Per Larsen og fortsætter:

- Samtidig hænger det sammen med opholdsforbud og omvendt fodlænke, hvor politiet kan have god grund til at vide, hvor en given kriminel er. Den mulighed har man i Norge, og det er med til at sprede de kriminelle, siger han.

Hele udspillet

Se de ni forslag i bandepakken

  1. Højere straf for lejemord: En selvstændig lejemordsparagraf skal sikre, at banderelaterede lejemord altid straffes med minimum 16 års fængsel til både udøver og bestiller.

  2. Bandemedlemmer og deres familier skal konsekvent smides ud af deres almene bolig: Myndighederne skal automatisk tage stilling til om dømte bandemedlemmer og deres familier skal udvises fra deres almene bolig. I dag skal de enkelte boligselskaber vælge at begære sagen, hvilket betyder, at det ikke altid sker.

  3. Flere bandemedlemmer skal udvises: Regeringen skal undersøge mulighederne for at udvise flere kriminelle udlændinge, og længden af ophold i Danmark skal ikke længere være en formildende omstændighed, når der tages stilling til udvisning.

  4. Flere bandemedlemmer skal idømmes opholdsforbud: Politiet skal kunne lave midlertidige opholdsforbud i zoner, der er belastet af kriminalitet, for personer, der tidligere er dømt efter bandeparagraffen

  5. Dømte bandemedlemmer skal bære omvendte fodlænker: I dag kan bandemedlemmer i tillæg til en fængselsstraf blive idømt et opholdsforbud i større område - eksempelvis en hel kommune. For at styrke håndhævelsen af opholdsforbuddet foreslås det, at tidligere bandemedlemmer skal bære ”omvendt fodlænke”, så man kan sikre, at de overholder opholdsforbuddet. Omvendt fodlænke anvendes bl.a. i Norge til at sikre at tilhold overholdes.

  6. Narko-biler skal beslaglægges: Vi vil give politiet tilladelse til at beslaglægge køretøjer (biler, scootere, løbehjul m.m.), som banderne transporterer narkotika i.

  7. Fængselsdømte bandemedlemmer og voldsdømte skal fratages deres offentlige ydelser: I dag er der en treårig karantæne, som betyder, at dømte for bandekriminalitet højest vil kunne modtage en ydelse, der svarer til integrationsydelsen i tre år. Det foreslås at udvide perioden til 5 år, og at voldsdømte, som har fået ubetinget fængsel, skal omfattes.

  8. Nordisk bandeudvalg: Det foreslås derfor at nedsætte et udvalg med repræsentanter fra retshåndhævende myndigheder på tværs af de nordiske lande, som skal have til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan myndighedernes mulighed for at efterforske og retsforfølge bandekriminalitet kan styrkes på tværs af Norden.

  9. Videoovervågning skal gemmes længere: Der skal indføres en minimumsperiode på 14 dage for opbevaring af billed- og lydoptagelse foretaget af myndigheder og offentlige virksomheder i kriminalitetsforebyggende øjemed. Det gælder fx kameraoptagelser fra S-toge, metrostationer og offentlige bygninger. Herudover skal alle, som foretager tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende formål kunne opbevare optagelser i 60 dage fremfor 30 dage – det gælder fx i Almennyttige Boligforeninger.

Kilde: Konservative og TV2 Kosmopol

I Aalborg er det specifikt Grønlands Torv, som har været genstand for megen opmærksomhed. Her holder GT-gruppen til, og det har skabt utryghed blandt borgerne, der bor og færdes i området.

I begyndelsen af september rykkede Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand for Job og Velfærd, sit kontor til Grønlands Torv i flere dage for at genbesøge den indsats, Aalborg Kommune har på området.

For det konservative medlem giver det god mening, at man kan fjerne bandemedlemmer fra Grønlands Torv.

- Hvis man kan sprede dem, har det en effekt i det område, hvor det foregår. Det er ikke de lovlydige borgere, som skal flytte for at føle sig trygge, siger Per Larsen.

Samles banderne så ikke bare et andet sted, hvis man fjerner dem fra et område?

- Jo, den risiko er der. Men de har favoritsteder, og det handler også om et marked om salg af stoffer. Der er en grund til, at de forsøger at eliminere hinanden og have områder af byerne.

Her er de opgør i Aalborg, de to bander mistænkes for at stå bag:

  • 27. januar 2023: To mænd stukket i ballen på Tove Ditlevsens Vej

  • 2. marts 2023: 24-årig stukket i brystet i gågaden Algade

  • 25. august 2023: Mand beskudt med maskinpistol ved Hovedbiblioteket under Aalborg Regatta

  • 10. januar 2024: 21-årig overfaldet på Beatesmindevej i Gug

  • 21. januar 2024: 34-årig stukket med kniv i Aalborg Vestby

  • 9. februar 2024: To skud affyret i Lyøgade

  • 3. august 2024: 38-årig stukket i brystet på Vangen i Nørresundby

  • 8. august 2024: Bander kører ind i hinanden på Skalborg Bakke

  • 11. august 2024: 19-årig skudt i benet ved Circle K på Hadsundvej

Netop det snakkede Carsten Norton, krimiekspert hos TV2, også om, da han fortalte, hvad bandekonflikten i Aalborg kunne handle om.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.