Kommunalt ansatte stiger på el-cykler til gavn for miljøet

500 medarbejdere fra to forvaltninger på Stigsborg Brygge får mulighed for at lease en el-cykel gennem Aalborg Kommune.

Når medarbejderne på de to forvaltninger på Stigsborg Brygge By og Land og Klima og Miljø møder på arbejde, bliver de i foyeren mødt af en udstilling med en række smarte el-cykler.

For som en del af en ny kampagne kan medarbejderne lease en el-cykel gennem arbejdet og derved transportere sig bæredygtigt - og få frisk luft og motion samtidig.

El-cyklerne er udstillet, så medarbejderne kan se, hvilke modeller der er at vælge imellem.
El-cyklerne er udstillet, så medarbejderne kan se, hvilke modeller der er at vælge imellem.
Foto: Mick Knive Anderson

Projektleder Kia Hansen fra By og Land i Aalborg Kommune fortæller, at der allerede er mange, der har kigget interesseret på cyklerne.

- Vi vil rigtig gerne have, at man i stedet for bil nummer to får muligheden for at bruge en el-cykel, siger Kia Hansen.

Hun håber, at rigtig mange medarbejdere vil tage et bæredygtigt valg som at bruge el-cyklen til transport.

- Selvom du har taget bilen på arbejde, kan du godt tage en cykel til et møde i løbet af dagen. Det handler om, at alle kan gøre en forskel - uanset hvor langt man har på arbejde, siger Kia Hansen.

Over 40 medarbejdere har allerede vist interesse for el-cyklerne.
Over 40 medarbejdere har allerede vist interesse for el-cyklerne.
Foto: Mick Knive Anderson

Stor interesse

Hun forklarer, at medarbejderne ved at lease en cykel for 250 kroner om måneden kan finde ud af, om el-cyklen er det rette valg.

Medarbejderne får serviceaftale og forsikring over lønnen - det vil sige, arbejdsgiveren betaler, og de så bliver beskattet pr. måned. 

Den nye kampagne er et forsøg, som skal teste, hvor mange medarbejdere, der kunne tænke sig at gøre brug af muligheden – og interessen er stor.

- Der er simpelthen så mange af vores kolleger, der har været her for at kigge på cyklerne, og vi har allerede fået over 40 henvendelser fra kolleger, som rigtig gerne vil lease en el-cykel, siger Kia Hansen.

Flere SMaRT'e muligheder

  • Kampagnen "God energi på arbejde" er en del af det internationale projekt SMaRT (Sustainable Mobility Rural and Urban Transport). Formålet er at gøre transporten fra A til B mere bæredygtig i forhold til klima, sundhed og økonomi.
  • Ud over at lease en el-cykel gennem arbejdet kan medarbejderne på Stigsborg Brygge få egne cykler serviceret gratis af en cykelsmed, som kommer på arbejdspladsen én gang om måneden. 
  • Det er også muligt at koordinere samkørsel via den gratis app "Nabogo" og få adgang til parkeringspladser, som netop er reserveret til samkørsel.
  • Projektet løber frem til september 2022.

Et grønt signal

Rådmand for By og Land i Aalborg Kommune Jan Nymark Thaysen (V) mener, det er vigtigt, at kommunen sender et grønt signal.

- Vi plæderer løbende for, at den grønne omstilling er rigtig vigtig, Derfor skal vi også som kommune gå forrest og vise vejen. Og der er cykelprojektet et af de gode spor, vi forfølger, siger Jan Nymark Thaysen.

- Det er et skridt i den rigtige retning, siger rådmand for By og Land i Aalborg Kommune Jan Nymark Thaysen (V) om muligheden for at lease en el-cykel.
- Det er et skridt i den rigtige retning, siger rådmand for By og Land i Aalborg Kommune Jan Nymark Thaysen (V) om muligheden for at lease en el-cykel.
Foto: Mick Knive Anderson

Han fortæller, at kommunen vil kigge nærmere på, hvordan man økonomisk kan understøtte den grønne omstilling, og han mener også, at projektet med cyklerne kan være med til at gøre en forskel.

- Det er et skridt i den rigtige retning, for vi skal gerne have de positive historier ud. Og jeg er sikker på, at der er rigtig mange af vores medarbejdere, når de først har prøvet en moderne el-cykel, vil de få øjnene op for, hvilke muligheder den indebærer, siger Jan Nymark Thaysen.

Gode erfaringer med el-cykler

Tidligere har borgere i Vodskov og Frejlev haft mulighed for at låne en el-cykel i en måned. Projektet var et samarbejde mellem Aalborg Kommune og samrådene i de to byer.

- Formålet var at lokke flere borgere ud af bilen og over til en mere miljøvenlig transportform. Og mange endte med selv at købe en el-cykel. Nu er det medarbejdernes tur, og de glæder sig, siger Kia Hansen.

Ud over 500 medarbejdere på Stigsborg Brygge er 100 administrative medarbejdere hos Port of Aalborg også med i projektet.

Hør mere om projektet i videoen her:


Forsiden lige nu

FotoJet (1)

Redningsbåd sendt på pension uden afløser: Frygter det kan koste liv

Nikolaj Møller Pedersen

play Kommunen vil halvere medarbejderstaben på Nikolajs værested: - Det vil kræve flere indlæggelser

20191216-214518-4-5760x3840ma
Seneste nyt

Katjing! Nordjyde vinder største førstepræmiepulje i Lotto længe

Ambulance falck
Seneste nyt

19-årig kastet ud af bil

FotoJet (1)

Redningsbåd sendt på pension uden afløser: Frygter det kan koste liv

Nikolaj Møller Pedersen

play Kommunen vil halvere medarbejderstaben på Nikolajs værested: - Det vil kræve flere indlæggelser

20191216-214518-4-5760x3840ma
Seneste nyt

Katjing! Nordjyde vinder største førstepræmiepulje i Lotto længe

Ambulance falck
Seneste nyt

19-årig kastet ud af bil

PH 230923 Hells Angels klubhus lukket Still2

play Politiet om lukning af Hells Angels rockerklubhus: - Udgør alvorlig trussel

ENG10_7892.MXF.00_24_44_04.Still001

play Lykke på jomfrutur med Plusbus: - Min popo kan ikke være her

230923 AFM v1 Skildpadder.mxf Still

play Efter otte års avlsforsøg: Udrydningstruet art født i zoo

brand i Pandrup

play Evakuering ved eksplosionsfare: 14 timer senere er stort set alt væk

20230923-135250-L-5755x3704ma

Mette Frederiksen giver opsang til baglandet: - Pas nu på

plusbus 1

play Lørdag sker det: Fra Letbane-rod til PlusBus drama

220923 Video Med Soldater Veteraner På Aalborg Portland Park På A Still

play AaB og 8000 tilskuere hyldede soldaterveteraner: - Det er en stor del af vores liv

20230914-104835-L-7740x5521ma

ANALYSE: I år nøjes kritikerne næppe med at lufte utilfredsheden i baren

381232303_859037122008429_7163580404600736925_n

Ramy har fået nok: PlusBussen stjæler pladsen for taxaerne

220923 Kaosfabrikken

play Nyt kulturmekka i Løkken er klar med historisk udstilling

030923 Plusbus - første testdag srne 10620
Seneste nyt

Aalborg indvier treleddet bus

Politi blå blink 112
Seneste nyt

Færdselsuheld på hovedvej

Kopi af Jatak-tilbud topbillede

gallery Naboer bønfalder entreprenør: "Fæld ikke træer ud til trafikeret vej!"

Spar Årestrupvej 2

"Ja tak" -tilbud blev afgørende for købmand - "smart, men risikabel salgsmetode", siger ekspert

Til forsiden

Til forsiden