Mens man på gadeniveau har arbejdet med at lægge ny belægning på Algade ved Budolfi Kirke i Aalborg, har arkæologer kigget anlægsarbejderne over skulderen. Tidligere er der dukket adskillige flere hundrede år gamle skeletter og spor af begravelser frem af mulden. Og for nyligt gav kiggeriet pote. 

For pludselig dukkede der en ikke mindre end to meter lang gravsten frem af gruset, og man har nu fundet frem til, hvem den var rejst til ære for. 

Helt nøjagtigt måler den fundne gravsten 2,15 x 1,40 meter, og den er lavet af enten kalksten eller sandsten, som formentlig er importeret fra udlandet. Stenen har oprindeligt ligget i kirkegulvet inde i Budolfi Kirke, men er senere lagt udenfor, formentlig i forbindelse med en renovering af kirkegulvet i 1899.

Der er derfor ikke fundet jordiske rester af stenens ejermand, oplyser Nordjyllands Historiske Museum.

Gravstenen bærer præg af at have ligget i kirkegulvet i mange år, og flere steder er teksten slidt helt væk af kirkegængernes fødder. Men man kan stadig læse, at den oprindelig blev lagt over en Peder Pedersen, og at han døde den 8. november 1672.

Med navn og dødsdato har museets medarbejdere fundet ham i andre skriftlige kilder. I Budolfi Kirkes kirkebog kan man for eksempel se, at han ved sin død boede i Maren Turis Gade, og i begravelsesprotokollen står, at gravstedet og stenen blev købt af hans enke den 11. november 1672.

Kongelig toldinspektør

Men gravstenen afslører også noget andet meget interessant.

Der står nemlig at læse, at Peder Pedersen var ”lige May: Told insp.” – han var altså toldinspektør i Aalborg. Fra andre skriftlige kilder ved man, at en Peder Pedersen blev udnævnt til toldinspektør i januar 1661. Han har dermed været den første generation af embedsmænd under enevælden, som blev indført af Frederik 3. i 1660.

Og der er tale om en embedsmand, som har passet sit arbejde godt, forklarer historiker Jakob Ørnbjerg.

- Vi kan nemlig se, at han har ført forskellige retssager mod folk, som har foretaget ulovlig handel ved Limfjorden uden at betale den told, som kongen har haft krav på, siger Jakob Ørnbjerg.

Selvom der altså ikke er tale om en hr. Hvem-som-helst, og at en gravsten af den her størrelse og placering viser, at han har tilhørt det bedre borgerskab i samfundet, så har han dog ifølge Jakob Ørnbjerg ikke været særlig velstående.

- For vi kan se i skiftet efter ham, at forskellige kreditorer har gjort udlæg i arven. Så han har haft gæld rundt omkring, som arvingerne har været nødt til at betale ud.

Stenen afslører sjov detalje

Læser man videre i teksten på gravstenen, så nævnes Peder Pedersens hustru Johanne Sørensdatter Weibye også.

Johanne dør først i 1706, og det afslører en sjov detalje. Her kan man nemlig se, at teksten på gravstenen har været præfabrikeret. Man har skrevet hele teksten allerede ved Peder Pedersens død i 1672, og har så gjort plads til, at man senere kunne tilføje Johannes dødsdag og år. I dette tilfælde har man på forhånd hugget ”16   ”, fordi man regnede med, at hun ville dø i 1600-tallet, men har så sidenhen måtte rette 6-tallet til et 7-tal, da hun altså først døde i 1706.

Selvom hustruens navn og dødsdato også står på stenen, så kan man dog ikke være helt sikker på, at hun også har været begravet i kirken ved Peder Pedersens side. Men ved nemlig fra skriftlige kilder, at hun senere giftede sig igen med en Gert Kellermand, som også boede i Maren Turis Gade.

Den tonstunge gravsten var desværre slået i flere stykker, men den er nu pillet op af jorden og sendt til konservering. Senere afgøres det, om den skal udstilles på Aalborg Historiske Museum.