- Hvis de pårørende har lagt blomster lørdag og kommer herop søndag, og det så ligner et hærværk, er det trist.

Ask Mikkelsen kæmper en kamp i sit job som kirkegårdsleder i Hvorup Sogn. Han har ansvaret for Centralkirkegården i Nørresundby, hvor arbejdet blandt andet består i at passe og pleje blomster og planter. 

Men der er kommet uheldige forhindringer på vejen mod den mission. 

En gruppe af råvildt hærger kirkegården, hvor de æder kirkegårdsgæsternes blomster, som ligger på gravpladser og er til minde for de afdøde. 

- De pårørende har nogle andre ting at spekulere på, end at deres blomster bliver spist, siger Ask Mikkelsen. 

En boomerang

Ifølge Ask Mikkelsen er råvildtet begyndt at trænge ind på kirkegården i løbet af de seneste fire-fem år. 

- Jeg har et indtryk af, at jeg ikke er den eneste, siger han.

Han uddyber, at han har kollegaer fra andre steder i landet, der også døjer med ubudne gæster på kirkegårdene. 

- Min fornemmelse er, at de fleste har et-to dyr, som kommer ind, men her svinger det. I dag har vi ét dyr, men der er op til fem-seks stykker, som kommer her, siger Ask Mikkelsen. 

Når Ask Mikkelsen har fri, bruger han en del af fritiden på at jage, hvorfor han ejer tre jagthunde. Og det kommer ham til gode på jobbet. 

Normalt er det ikke tilladt at have hunde med på kirkegårde, men hos Hvorup Sogn er man blevet enige om, at Ask Mikkelsens hunde kunne være en undtagelse. 

- De er trænet til at drive med hjortevildt. Det tager 12-15 minutter at løbe råvildtet trætte og få dem flyttet. Så bliver de så stressede, at de vælger at forlade stedet på et tidspunkt.

Men kun for en kort stund. For der går ikke længe, før blomstergnaskerne er tilbage igen som en boomerang. 

- Råvildt er territoriale, og hvis de først har fået smag for at være her, så er de svære at få væk, siger Ask Mikkelsen. 

Blomster på menukortet 

Ask Mikkelsen har forsøgt flere ting gennem årene for at skræmme dyrene endegyldigt væk. Blandt andet er der blevet ansøgt om at få en tilladelse til at regulere råvildtet - men den forespørgsel er blevet afslået af Naturstyrelsen.

- Vi har forsøgt at få en reguleringstilladelse, men vi er ikke kommet igennem, og det undrer os, fordi man andre steder regulerer råger og måger, hvis tilstedeværelsen er i strid med brugerne, siger kirkegårdslederen. 

Også en alternativ jagtform er der blevet søgt om. Men også den med en afvisning til følge. 

- Buejægere ville være et fint alternativ, hvis man kunne få den dispensation. Det ville være en stille og lydløs indgriben, og vi har mange gode buejægere. 

- Men vi kan ikke få lov til at skyde dem lovligt.  

Før man kan få en reguleringstilladelse kræver det, at man har forsøgt at løse problemet på anden vis. Og her er elektrisk hegn blevet nævnt af nogle. 

- Elektrisk hegn er ikke en løsning. Der færdes børn og mennesker her, så det kan ikke gå, siger Ask Mikkelsen. 

Lige nu er der et hegn rundt om kirkegården på omkring 170 centimeter. Men den højde kan dyrene hoppe over, og ellers kommer de ind ad åbne låger. 

- Nu prøver vi med afværgemidler. En hjorteolie eller spray som har afskrækkende virkning, så de holder sig væk. Det lugter forfærdeligt, så det er ikke en varig løsning.

- Det kan også være, vi skal anbefale brugerne, at de finder blomsterarter, som ikke er øverst på dyrenes menukort, siger Ask Mikkelsen.