Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lone og Freddys hus skal væltes for at gøre plads til motorvej - men de ved ikke hvornår

Lone og Freddy Larsens hus skal rives ned, hvis der skal anlægges en tredje Limfjordsforbindelse. De ved bare ikke, hvornår de skal flytte, og hvad de får for deres hjem gennem 19 år.

Der stod ikke noget om en kommende motorvej i salgsopstillingen, da Lone og Freddy Larsen for 19 år siden købte hus i landlige omgivelser ved Hvorupgård mellem Nørresundby og Vestbjerg. 

Men parret blev hurtigt klar over, at deres hus ligger i den linje, hvor den tredje Limfjordsforbindelse kan komme til at gå.

- Tre dage efter, at vi havde købt huset, kom vores nabo med en buket blomster og ønskede os tillykke med handlen, og det næste, hun sagde, var, at hun troede aldrig, hun fik naboer her, fordi der skulle gå en motorvej, siger Freddy Larsen.

Ægteparret ved, at deres hus på et tidspunkt skal rives ned for at gøre plads til motorvejen.

De ved bare ikke hvornår.

- Det eneste, vi ved, er, at de starter i 2025 (med at anlægge den tredje Limfjordsforbindelse, red.), men hvornår vi skal flytte, ved vi ikke, siger Lone Larsen.

Nabo bliver snart købt ud

Onsdag fremsatte regeringen den anlægslov, som - hvis den bliver vedtaget - betyder, at en ny motorvej kommer til at gå hen over Lone og Freddy Larsens grund, før den bliver koblet sammen med E39.

Selvom vejplanerne nu er mere konkrete, er ægteparrets situation stadig lige så uvis, som den har været i de 19 år, de har boet på ejendommen.

- Vi kan jo ikke sælge huset. Der er jo ikke nogen, der vil købe det, og Vejdirektoratet er ikke klar til at overtage det. Det fik vi et tilbud om for 10 år siden, og hvis man sagde nej til det, så skulle der nogle specielle grunde til for, at man kunne blive købt ud på et senere tidspunkt, siger Freddy Larsen.

På naboejendommen bor en ældre kvinde, og hun får 13. marts besøg af en såkaldt ekspropriationskommission, som skal vurdere ejendommen. Hun kan blive eksproprieret, selvom anlægsloven endnu ikke er vedtaget.

Samme mulighed har Lone og Freddy Larsen ikke. Der er nemlig ifølge Vejdirektoratet en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan blive eksproprieret før tid:

  • Ejendommen skal være usælgelig

  • Ejendommen skal være berørt af det projekterede på en sådan måde, at der er risiko for at ejendommen alligevel vil blive eksproprieret på et senere tidspunkt

  • Der skal være en begrundelse for, at erhvervelsen ikke kan vente til de almindelige ekspropriationer sker. Det kan for eksempel være alder, sygdom, arbejde, skilsmisse, familieforøgelse, m.m. 

Ved ikke, hvad de får for huset

- Jeg trives jo rigtig godt med det job, jeg har, og synes ikke, at jeg har lyst til at flytte til København eller Sønderjylland. Og at blive skilt. Kunne du tænke dig det, fru Larsen?, spørger Freddy Larsen sin hustru.

- Ikke umiddelbart. Det er jeg blevet for gammel til, svarer Lone Larsen.

Ægteparret er begyndt at overveje, hvor de skal flytte hen, når deres hjem skal jævnes med jorden, men fordi de ikke ved, hvornår de kan blive eksproprieret, må de indtil videre vente med at føre flytteplanerne ud i livet.

- Man finder jo ikke bare et hus magen til dette, og søger jeg efter det, så kan jeg jo ikke købe det, fordi jeg ikke ved, hvornår jeg skal flytte herfra, siger Lone Larsen.

Folketinget førstebehandler lovforslaget om en tredje Limfjordsforbindelse 19. marts.

Vejdirektoratet vurderer, at der vil være behov for at totalekspropriere omkring 30 ejendomme i forbindelse med anlæggelse af en tredje Limfjordsforbindelse.


Niels Lynggaard Sørensen og Ole Poulsen har selv hver deres tejner, som de lægger ud tre dage før, de skal hentes ind. Foto: Laura Winther Møller / TV2 Nord

Fiskere kalder det dyrplageri: - Fjorden er tæppebombet med bøjer

Fra søndag er det igen tilladt at lande hummere, men der har ligget adskillige fælder i fjorden i august.

Nu kan du igen få friskfangede hummere på dit middagsbord. For fra søndag må man igen lande hummere.

Men da fritidsfiskerne Ole Poulsen og Niels Lynggaard Sørensen sejlede ud på Limfjorden torsdag stak den ene bøje efter den anden allerede op fra den næsten flade fjord for at markere, at der var tejner til at fange hummere nogle meter under.

- Det er jo næsten en hel jungle af bøjer. De steder, hvor der er stenrev i fjorden, er der tæppebombet med bøjer, siger Ole Poulsen.

I juli og august er hummerne fredede, men gennem hele august har man kunnet finde hummertejner i fjorden.

Se her, hvordan hummertejnerne virker:

- Jeg har set, at man satte dem 12. august, og de må først ilandbringes første september. Det er 19 dage. Og så kan der jo ske det, at den første september blæser det i 5-6 dage, så man ikke kan komme ud. Det er i min optik dyrplageri, at de skal sidde der så lang tid, siger Ole Poulsen.

Og det er faktisk ikke ulovligt at sætte tejnerne ud og dermed fange hummerne, så længe man ikke henter hummerne ind.

- Det er helt grotesk. De får jo ingen mad, og de begynder at spise hinanden, siger Ole Poulsen.

Se indslaget her:

Der er opbakning at hente hos socialdemokratiets fiskeriordfører, Bjarne Laustsen. Han synes heller ikke, at reglerne giver meget mening.

- Det er fuldstændig tudetosset. Det er det, for det er jo ganske uhensigtsmæssigt, at man begynder at sætte tejnerne ud, før man kan begynde at lande hummerne. Og derfor er det jo et spørgsmål om dyrevelfærd. Vi kan jo ikke have hummerne til at sidde dernede i dagevis eller ugevis, før de kan landes, siger Bjarne Laustsen.

Handler om at få de gode pladser

De to fritidsfiskere har selv en tommelfingerregel om maksimalt at lade tejnerne ligge i tre dage.

- Grådighed kender jo ingen grænse. Jeg tænker, at folk burde opføre sig ordentligt, men de er jo bange for, at de ikke får en ordentlig plads, siger Niels Lynggaard Sørensen, der foruden fritidsfisker også er biolog.

Ifølge de to er der på andre områder regler, der beskytter dyrene bedre. De nævner for eksempel ål, som ikke var fredet, men det var ikke tilladt at bruge redskaberne, som man fangede ålene med.

- Vi arbejder på at få lavet reglen sådan, at du først må sætte tejner ud første september.

Og der er håb forude for en lovændring.

- Vi er på vej med en ny hummerbekendtgørelse, hvor der bliver sammenhæng imellem, når fredningsperioden ophører. Så kan man begynde at sætte tejnerne ud der - og ikke før, siger Bjarne Laustsen.

I følge fiskeriordføreren er bekendtgørelsen allerede sat i søen, og når politikerne har godkendt den, kan den sendes til høring. Det forventes at ske indenfor den næste uges tid.

Målet er, at bekendtgørelsen skal være trådt i kraft til hummersæsonen næste år.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.