Mand lå foran havareret bil

Forbipasserende opdagede natten til lørdag, at en ung mand lå foran en bil, der var rullet rundt på taget lidt uden for Gandrup.

Det viste sig, at der var tale om en 22-årig mand, der formentlig har ført bilen, der af endnu ukendte årsager er havareret ved Omfartsvejen ved Gandrup. 

Politiet tilkaldte en ambulance til stedet, da der var mistanke om, at den unge mand var påvirket. 

Ifølge vagtchefen hos Nordjyllands Politi er der taget blodprøver af manden, idet man har en formodning om, at han ikke alene var påvirket af alkohol. Der ventes først om fjorten dage at komme svar på prøverne. Han er sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.


Seneste nyt

fra Nordjylland