Mand omkommet efter brand

Tirsdag omkom en mand, da der opstod brand i hans lejlighed i Nørresundby.

Tirsdag morgen klokken 08.11 rykkede Nordjyllands Beredskab ud til en brand i en etageejendom i Nørresundby.

Beredskabet måtte tiltvinge sig adgang til lejligheden på første sal, hvor branden opstod. Her fandt de en midaldrende mand, som var livløs.

Manden blev kørt på hospitalet og forsøgt genoplivet, men uden held. Omkring klokken 09.15 oplyste Nordjyllands Politi, at genoplivningen var indstillet, og manden nu er død. 

Nordjyllands Politi arbejder lige nu på at underrette de pårørende. 

Meldingen om branden kom, da beboerne i lejlighederne på Strubjerg kunne lugte røg fra mandens lejlighed.

Branden er formentlig opstået i køkkenet, oplyser Søren Korsgaard, Indstatsleder ved Nordjyllands Beredskab i Aalborg.  

 


Seneste nyt

fra Nordjylland