Foto: Iben Yvonne Hedemann

Måtte opgive jagten: Kreaturer løb fra politiet

En flok kreaturer var onsdag eftermiddag på eventyr ved Vodskov.

Verdenen i indhegningen var onsdag eftermiddag blevet for lille for en større flok kreaturer. De valgte derfor at tage på eventyr. 

Det foregik faretruende tæt på Vandstedvej i Vodskov. Derfor rykkede en politipatrulje ud og forsøgte at genne kreaturerne tilbage i indhegningen. 

Men det gik ikke så let. 

De mange dyr valgte i stedet at flygte ud over kornmarkerne. Her måtte patruljen så opgive deres jagt. De valgte i stedet at kontakte ejeren og fortælle, hvor de eftersøgte kreaturer sidst var set. Herefter blev indfangningen overladt til ejeren af kreaturerne. 

Læs også Fisketrappe har været attraktion i 40 år: Nu vil kommunen fjerne den