LIGE NU:

Morten var med første tog ud til lufthavnen: - Det er stort

Søndag åbnede den nye jernbanelinje mellem Aalborg Station og Aalborg Lufthavn, og det har været en særlig dag både for tog-entusiasten Morten og for borgmester i Aalborg Thomas Kastrup Larsen.

Søndag morgen startede lidt tidligere for Morten end for de fleste andre danskere.

- Jeg har været ude med det første tog i morges. Jeg sov i en shelter bagved og ville med det første tog klokken 5.06 fra Lindholm, der førte op til lufthavnen. Det var en oplevelse. Det var åbningstoget, siger Morten Vesterager, der kommer fra Esbjerg og har taget turen til Nordjylland – bare for at prøve den nye strækning.

Den nye jernbanelinje skal fragte rejsende fra Aarhus og Aalborg ud til Aalborg Lufthavn. Og selvom strækningen kun er tre kilometer lang, er glæden til at tage at føle på for Morten.

- Den er stor. Den fylder meget. Det er altid rart, når de åbner nye strækninger. Nogle er fascinerede af flyvemaskiner, eller hurtige biler. Jeg er fascineret af tog, siger Morten Vesterager.

Også en særlig dag for Aalborgs borgmester

Det er ikke kun Morten og en lang række andre togfans, der har set frem til åbningsdagen. Også for borgmester i Aalborg Thomas Kastrup Larsen er det en dag, der har været længe undervejs.

Han mener, det er en gevinst stor gevinst for Nordjylland og vil skabe flere flyruter, da flere nemmere kan komme ud til lufthavnen.

- Der betyder en jernbane rigtig meget, og jeg tror, det kommer til at understøtte Aalborg Lufthavns udvikling, når vi kommer på den anden side af corona. Det er i mine øjne en succes, når man kan se, det har givet passagervækst, og vi kan se, vi har fået flere flyruter til Aalborg på baggrund af, at det er nemt at komme hertil, siger Thomas Kastrup Larsen.

Selvom Morten Vesterager allerede har kørt flere gange frem og tilbage mellem stationen og lufthavnen, er han slet ikke færdig med at køre i tog for i dag.

- Så skal jeg hjem til Esbjerg sammen med min familie, og der tager vi lige et smut forbi Vejle-Herning, hvor Arriva starter i dag. Så skal vi også ud at opleve det, siger Morten Vesterager.

Transportministeren indviede lørdag den nye jernbane virtuelt

Officiel indvielse aflyst

Den nye strækning skulle oprindeligt have været åbnet lørdag med besøg af transportministeren, der skulle have klippet snoren på den nye station ved Aalborg Lufthavn.

På grund af corona-restriktioner blev den indvielse aflyst, og transportminister Benny Engelbrecht afholdt i stedet en virtuel indvielse med hjælp fra lokale børn.

070321 Unge under corona

play Mette-Marie tager sine elever med på gåtur: - Jeg blev ikke lærer for at være sammen gennem en skærm

20210203-172144-L_29Mb

play Politiker lægger pres på minister: - Døve skal have adgang til tolkede videoer

Aalborg sygehus universitetshospital

Efter uro blandt plejepersonale: Aalborg Universitetshospital trækker brev tilbage

070321 sommehussalget bommer stadig

play Sommerhussalg boomer stadig under corona

070321 Unge under corona

play Mette-Marie tager sine elever med på gåtur: - Jeg blev ikke lærer for at være sammen gennem en skærm

20210203-172144-L_29Mb

play Politiker lægger pres på minister: - Døve skal have adgang til tolkede videoer

Til forsiden

Til forsiden