Inden jul brød en alvorlig brand ud i MENY-butikken i Aabybro, hvor store dele af omsætningen gik tabt.

Branden ramte hårdt, og siden da har butikken været nødsaget til at holde lukket, mens usikkerheden har været stor for både ejere og medarbejdere.

Det er stadig uklart, hvor omfattende skaderne reelt er. I øjeblikket er man i gang med at tømme hele butikken for alt inventar, før det endelige omfang kan vurderes.

En proces der til en start kommer til at tage tre uger.

– Det er først, når vi har fået tømt det hele, at vi kan se, hvor store skaderne egentlig er, fortæller Casper Lindhøj Nielsen, der er købmand og fortsætter:

– Det er sgu lidt deprimerende for at være helt ærlig, lyder det ærgerligt.

Hvornår butikken eventuelt kan genåbne, er endnu uvist. Købmanden har fået melding om, at først når oprydningen er afsluttet, kan næste skridt planlægges.

– Derefter kan vi kigge ind i nye delmål for butikken, lyder det.

Selvom vi snart kan se frem til temperaturer over frysepunktet, er det farlige vejr ikke forbi endnu.

Der er nemlig risiko for isslag i store dele af landet i dag mandag og natten til tirsdag.

Isslag opstår når underafkølet nedbør som slud eller regn rammer den iskolde jord og med det samme bliver til is. Det opstår hurtigt og medfører meget glatte veje.

Derfor skal alle trafikanter, både gående, på cykel og i biler være ekstra opmærksomme.

Det betyder også, at Vejdirektoratets vintertjeneste har ekstra travlt lige nu, siger Dan Knudsen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratets driftscentral.

- Vi har lige 12-13 timer, hvor vi er maks udfordret på alt. Men vi gør alt, hvad vi kan med alt, hvad vi har. Så kan vi ikke gøre meget mere.

Den travleste tid på året

Han forklarer, at det vejr, vi har lige nu, er det suverænt farligste.

- Den helt store forskel på isslag, i forhold til alt muligt andet vejr, er, at nedbøren kommer ned og fryser med det samme, når den rammer de afkølede veje. Så det er ubetinget den farligste vejrsituation, vi som vintertjeneste kan have.

Nogle steder i Nordjylland har Vejdirektoratets vintertjeneste næsten arbejdet i døgndrift de seneste 10 dage.

- Lige nu har vi 250 saltspredere ude at køre og 300 plove oveni. Vi får saltet alt, hvad vi kan, så når det underafkølede vand rammer, vil saltet have en effekt på isen nedenunder. Men det vil tage noget tid, før det vil have en effekt, og det betyder også, at der kommer til at være glat, siger afdelingslederen.

Ifølge prognoserne vil isslaget starte i Sønderjylland og på vestkysten i dag omkring  middagstid og bevæge sig op igennem Jylland og over Fyn. Det ser ud til at blive værst i eftermiddags- og aftentimerne.

I aften rammer isslaget også Sjælland, hvor det vil fortsætte til i morgen tidlig, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Det var især de indsattes reaktion, der gjorde indtryk på hende. Allerede dagen efter dødsfaldet 9. januar protesterede indsatte i Kragskovhede Fængsel, og der er siden planlagt endnu en demonstration senere på ugen.

– Det har jeg ikke lige oplevet før, siger folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) om protesterne.

– Når indsatte reagerer så hurtigt og samlet, så fortæller det mig, at der er noget, der har ramt dem, siger hun.

Vil have klarhed over forløbet

På den baggrund har Karina Lorentzen Dehnhardt rettet henvendelse til justitsministeren og bedt om en redegørelse for forløbet, der førte til den indsattes død i Kragskovhede Fængsel.

De nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet er endnu ikke offentligt kendt. Kriminalforsorgen har ikke oplyst, hvordan eller hvorfor den indsatte døde, men har oplyst, at dødsfaldet bliver undersøgt af de relevante myndigheder efter gældende procedure.

Indsatte, som TV2 Nord har været i kontakt med, fortæller samtidig, at den afdøde i dagene op til sin død tydeligt gav udtryk for, at han havde smerter.

– Der er tale om et dødsfald i statens varetægt, og vi ved stadig ikke, hvad der er sket, eller hvorfor. Det mener jeg, der skal være fuld klarhed over, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

I henvendelsen beder hun blandt andet ministeren redegøre for, hvilke kontakter der har været til sundhedspersonale op til dødsfaldet, og hvad disse har resulteret i. Derudover beder hun ministeren forholde sig til, om den indsatte selv eller andre indsatte har bedt om hjælp forud for dødsfaldet, og hvordan der i givet fald er blevet reageret på sådanne henvendelser.

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt sker henvendelsen blandt andet på baggrund af TV2 Nords dækning af sagen, hvor indsatte har givet udtryk for bekymring for forholdene i fængslet.

Har længe været optaget af lægehjælp i fængsler

Dødsfaldet i Kragskovhede rammer ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt ind i et område, hun i årevis har været optaget af: Adgangen til lægehjælp i danske fængsler - eller mangel på samme.

– Jeg forstår ikke, at Kriminalforsorgen skal være en lægefaglig ø i vores ellers veletablerede system, siger hun.

Hun undrer sig over, at sundhedsbetjeningen i fængslerne er organiseret anderledes end i resten af samfundet.

– Det er spøjst, at vi har et system, der tager sig af borgerne uden for murene, mens der indenfor murene er et andet system, siger hun.

Bekymret for personalemangel

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt er det problematisk, at det i dag er medarbejdere i Kriminalforsorgen, der i første omgang skal vurdere, om en indsat har behov for at blive tilset af en læge.

– Det, jeg anfægter mest, er, at der er nogen, der skal vurdere, hvad det er, man har brug for, siger hun.

Hun frygter, at sundhedsfaglige vurderinger kan blive påvirket af presset i fængslerne.

– Jeg kan være bekymret for, at det kan karambolere med, hvor presset personalet er. Fængslerne har jo i årevis døjet med personalemangel.

Især i akutte situationer ser hun en risiko.

– Hvis en indsat skal tilses akut af en læge, kræver det jo, at nogen fra Kriminalforsorgen skal ledsage den indsatte ud af fængslet. Og er man så mindre tilbøjelig til at give tilladelse, hvis man ved, at der er pres på bemandingen? spørger hun.

– Man vil jo ikke lige undvære nogen, der skal tage med en indsat til lægen, siger politikeren, der vil have regionerne til at overtage ansvaret og sende læger på ugentligt kontrolbesøg.

Henvendelser fra pårørende

SF'eren fortæller, at hendes bekymring også bygger på henvendelser, hun løbende får.

– Jeg får jævnligt henvendelser fra pårørende til indsatte, som oplever, at de ikke rigtig kan trænge igennem, når det gælder lægehjælp. Det er egentlig det, der har gjort mig opmærksom på problematikken, siger hun.

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt bør beslutningen om lægehjælp adskilles fra Kriminalforsorgens øvrige ansvar.

Det aktuelle dødsfald er ikke det første i Kragskovhede Fængsel. Der har tidligere været dødsfald blandt indsatte i fængslet.

Justitsministeren har endnu ikke svaret på henvendelsen.

Råhvide, skrøbelige skaller ligger på rad og række langs strandkanten ved Bisnap Strand i Hals.

For det er ikke kun de hårde ovalformede muslingeskaller, som titter frem i sandets overflade lige nu.

Skallerne er nærmest kugleformede, har tynde pigge og er hule indeni, og så stammer de fra såkaldte sømus.

Naturvejleder i Aalborg Kommune, Mikkel Rødvig, forklarer, hvorfor man ser skaller fra sømus på stranden lige nu.

- Det er på grund af det hårde vintervejr, at skallerne kommer til syne nu, siger han.

På flere andre strande er der også masser af de spøjst-udseende skaller at se, viser et kig i flere Facebook-grupper:

Selvom sømusen lever nedgravet, skyller den ofte op på den jyske vestkyst. Til gengæld er den et sjældent syn ved kysterne langs Limfjorden og Kattegat, selvom den også findes i vandet der.

I den sydøstlige Nordsø findes Almindelig Sømus i antal af 25-30 individer pr. m2.

Vinterhalvåret er sæson for strandfund

Sømus lever i det bløde bundlag i sandet i havet indtil de dør. Det bløde væv går i forrådnelse, så det kun er skallen, der er tilbage.

- Storm og hårdt vejr rusker så op i bundlaget, og derfor bliver skallerne løftet op i vandmasserne og skyller op på stranden, forklarer Mikkel Rødvig.

Derfor kan man finde flere ting fra havet langs kysten i vinterhalvåret end om sommeren, hvor vejret typisk er mildere.