Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyde styrede evakueringen fra Kabul til Islamabad: - Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Jaz er Chef for Operationssektionen ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg

Skriveborde af pap, næsten ingen søvn og en strøm af flygtninge var hverdag for Jaz i Pakistan.

Mens afghanske flygtninge strømmede ind i Islamabad Lufthavn, hentet af blandt andet danske militærfly, så skulle Jaz fra Flyvestation Aalborg koncentrere sig om at holde operationen i gang.

- Jeg så jo flygtninge, og jeg så jo, hvordan de så ud, da de kom, fortæller major Jaz.

Jaz er hans pilotnavn. Forsvaret råder alle ansatte til ikke at bruge deres fulde navn. TV2 Nord mødte Jaz i en hangar på flyvestation Aalborg til et interview om hans indsats under evakueringen af cirka 1000 mennesker fra Afghanistan på flugt fra Taliban.

Det var Jaz's opgave at holde de danske Hercules-fly på vingerne og i fast pendulfart mellem Afghanistans hovedstad Kabul og Pakistans hovedstad Islamabad. Det blev gjort fra samme lufthavnsterminal, hvor flygtningene kom ind. Eneste adskillelse var nogle tynde skillevægge.

Kontoret i Islamabad Lufthavn, hvor Jaz arbejdede, spiste og sov i 9 dage. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

- Nu havde vi jo heldigvis de her skillevægge, og det tjente to formål. De kunne ikke se os, og vi kunne ikke se dem. Når jeg så nogen, så var det, hvis jeg rejste mig for at få noget at spise eller finde en flaske vand, forklarer Jaz.

- Det var noget, jeg tænkte over, og det var også noget, jeg spurgte mig selv, om jeg var følelsesmæssigt involveret i. Der kunne jeg mærke, at det var der ikke tid til at være, og det var noget, jeg måtte tænke over på bagkant af det her, hvordan jeg rent faktisk havde det i forhold til det.

Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os, da vi kom derud

Jaz

Kunne du bare lukke alt ude?

- Man kan jo ikke bare lukke helt ned. Det kan man selvfølgelig ikke. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan man selv ville have det i situationen, eller hvis det var ens egne børn, der befandt sig i sådan en skrækkelig situation. Der tror jeg også, at vi var gode til at fortælle hinanden, at vi gør noget godt. At vi rent faktisk lykkedes så godt er jo en succeshistorie i sig selv, siger Jaz til TV2 Nord.

Danske soldater holder briefing på bagsmækken af en Hercules i Islamabad Lufthavn. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Fik 12 timer til at pakke

Jaz er til daglig chef for Operationssektionen hos Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg. Han vidste godt, hvad hans næste opgave blev, da det stod klart, at Danmark ville sende to militærfly til Kabul for at få evakueret både danskere og afghanere med tilknytning til Danmark.

- Jeg får at vide mandag eftermiddag klokken cirka 17, at det kunne godt blive mig, hvis ikke jeg skulle noget. Så siger jeg, at jeg skal ikke noget, så det kan jeg godt. Det er fint, siger de så. Så skal jeg møde tirsdag morgen klokken 6.00. Så jeg har lige et halvt døgn, hvor jeg kan komme hjem, få noget at spise, få et bad og pakke en kuffert, inden jeg møder igen, fortæller Jaz og husker tilbage på mandag den 16. august.

Vi lod os bare rive med, af det arbejder der var.

Jaz

- Vi flyver herfra tirsdag morgen med Hercules’en og mellemlander i Tyrkiet, tanker brændstof, og så lander vi i Pakistan 14-15 timer senere.

I Islamabads lufthavn bliver Jaz detachment commander. Det betyder, at det er ham, der er chef for de tre danske Hercules-fly i området, deres besætninger, et føringselement, og den gruppe soldater, der stod for sikkerheden, mens flyene stod på landjorden – et såkaldt Fly Away Security Team.

- Vi vidste jo i princippet ikke, hvad der mødte os, da vi kom derud. Der tror jeg, vi er gode til som soldater at sige: "Sådan er vilkårene" og så få det bedste ud af det. Det synes jeg også, vi gjorde, siger Jaz til TV2 Nord.

Danske soldater hjælper flygtninge ombord i lufthavnen i Kabul. Flyveturen til Islamabad tog cirka 50 minutter. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Hæve/sænkeborde af pap

Tiden var knap, for alle på danskerlisten skulle ud af Afghanistan, inden de sidste amerikanerne forlod Afghanistan og Kabul. Det var USA, der stod for sikkerheden omkring lufthavnen i Kabul. 

Deadline var tirsdag den 31. oktober, hvor de sidste amerikanske tropper skulle flyve ud af Afghanistan. Fra onsdag den 18. august satte Danmark turbo på evakueringsarbejdet med to Hercules-fly, tre besætninger og så altså Jaz i Islamabads lufthavn til at styre det hele.

- Jeg tror, vi tog en dag ad gangen. Det gjorde jeg i hvert fald selv.

Jeg tror, det er noget af det farligste, vi har lavet med danske militærflyvemaskiner. I hvert fald med en transportmaskine.

Jaz

Jaz arbejdede sammen med sine kolleger på nogle få kvadratmeter i terminalen i Islamabad lufthavn. Området var småt og her skulle de spise, sove og arbejde, indtil missionen var fuldført.

- Man kunne vel mest af alt betragte vores kontor som ret interimistisk. Det var nogle skillevægge, som vi havde sat op, så vi kunne sidde og arbejde uforstyrret, som det nu kunne lade sig gøre. Så havde vi nogle papkasser, som vi stillede vores bærbare computere på. Det var vores hjemmelavede hæve/sænke borde. Så kunne man skære papkassen til i forhold til, hvor høj den skulle være, griner Jaz, inden han tilføjer:

- Nej det var ikke nemt. Det var overhovedet ikke nemt.

En normal arbejdsdag for Jaz i Islamabad startede typisk efter et par timers søvn. Arbejdsopgaverne med planlægning af flyvninger til Kabul væltede ind fra morgenstunden, så ofte blev morgenmaden sprunget over.

- Vi lod os bare rive med, af det arbejder der var, forklarer Jaz.

Trætheden var drænende

Ved middagstid startede flyvningerne med de to Hercules-fly mellem Islamabad og Kabul. Når det sidste fly var landet omkring midnat, så begyndte rapportskrivninger og forberedelse til næste dag, inden Jaz kom i seng ved tre-firetiden om natten. Få timer senere startede det hele igen.

- Vi snakkede om det undervejs. Vi snakkede om, at det her er noget, vi ikke rigtig har prøvet før. Det med at skulle være mentalt på. Det er klart, at som soldater har vi prøvet at være trætte, prøvet at undvære mad, og prøvet at undvære søvn, siger Jaz og fortsætter:

- I en proces hvor man skal træffe nogle gode beslutninger løbende, så var vi bevidste om, at så er det ikke sikkert, vi træffer ene gode beslutninger, fordi vi var påvirkede af situationen, som vi stod i. Vi talte om det og affandt os med det.

Afghanske flygtninge bliver fulgt ud af et dansk Hercules fly i lufthavnen i Islamabad. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Normalt planlægger forsvaret deres operationer lang tid i forvejen. Militæret vil gerne være på forkant og i god tid, så soldaterne hele tiden er klar til det uventede. Sådan var det ikke i Islamabad. Her blev der asfalteret, mens de kørte, som soldaterne selv har sagt.

- Jeg tror, det har meget at gøre med, hvem man arbejder sammen med. Vi var en meget velfungerende gruppe, der var afsted. Det tjener jo alle til ære, at det fungerede så godt. Vi var gode til at rose hinanden. Vi var gode til at holde humøret højt på hinanden, og nogle gange sagde vi også til hinanden, nu skal du lægge dig i et par timer, eller nu skal du tage noget at spise.

Sov under flyvemaskinen

Mens Jaz og kolleger sov på det midlertidige kontor i lufthavnsterminalen, så sov de soldater, som passede på de danske Hercules’er på asfalten under flyvemaskinerne. Til at starte med sov de direkte på asfalten, men senere fik soldaterne trods alt en feltseng. De eneste, som så en rigtig seng og et bad, var piloterne. De kom på hotel i nærheden for at sikre, at de var udhvilede og klar til flyve ind og ud af Kabul.

- For mig handler det jo om, at der er nogle mennesker, som vi faktisk sender ind et sted, hvor det er rigtig farligt at være. Jeg tror, det er noget af det farligste, vi har lavet med danske militærflyvemaskiner. I hvert fald med en transportmaskine. Det var et farligt miljø, og det faktum at vi tog beslutningen, at nu skulle vi flyve derind, det var da noget, som jeg tænkte rigtig meget over. Jeg kender jo alle de mennesker, der fløj ind, og var opmærksom på, at det var en farlig opgave, så det betød meget for mig, forklare Jaz til TV2 Nord.

Flygtninge på vej ud af flyveren i lufthavnen i Islamabad. Foto: Rune Dyrholm, Forsvaret

Danmark nåede at evakuere cirka 1000 mennesker ud af Kabul og til Islamabad. Herfra blev de fløjet videre til Danmark med civile fly chartret af Udenrigsministeriet. Indsatsen sluttede, da Jaz og hans folk igen landede i Danmark fredag den 27. august. Fire dage inden amerikanernes deadline.

- Jeg tænker, det er en succeshistorie. Ikke mindst for forsvaret, at man har været i stand til at løse opgaven så godt under de betingelser, fortæller Jaz og fortsætter:

- Nu kommer en proces, hvor vi evaluerer vores egen indsats, og hvor vi kommer til at behandle ting, vi har lært undervejs. Hvordan kan vi få det indarbejdet i en plan, som gør, at vi måske en anden gang, hvor det måske skal gå lige så stærkt, måske kan hive et koncept op ad en skuffe og så sige, nu rykker vi ud.

Har du fået sovet ud?

- Jeg arbejder på det.

Er du klar til at gøre det igen?

Ja det er jeg.

Se hele interviewet med Jaz herunder:

TV2 har i dag premiere på dokumentaren Vejen ud af Afghanistan - du kan se den på TV 2 Play her.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.


Frivillige står for julehjælpen: - Det er en ære

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Projekt Kirke i Nordjylland har i år haft rekord-mange ansøgere, og de uddeler i omegnen af 1600 julehjælpsposer.

Julen handler for mange nordjyder om den brune sovs, de sprøde flæskesvær og brune kartofler.

Men for mange andre er det slet ikke en mulighed. For fjerde år i træk stiger antallet af julehjælpsansøgninger til støtteorganisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Projekt Kirke.

- Vi kan se en helt tydelig stigning. Vi kan se det på, hvor tidligt folk ansøger og det klare antal af folk, der søger. Der er flere, vi må afvise, lyder det fra Projekt Kirkes lokale koordinator i Hjørring, Vibeke Frandsen Lundorf.

David Lundager har taget sine to børn med til at hjælpe med julehjælpen.

En af de frivillige på stedet, David Lundager, sætter en ære i at møde op og hjælpe med at afvikle Projekt Kirkes dag for julehjælp.

- Det betyder meget for mig at få lov at være en del af det her. Man får lov at se alle de mange mennesker, som det her har så stor en betydning for. Det er en ære, siger David Lundager.

Se det hele indslaget om julehjælpen her:

En kurv med alt godt til julebordet- og juletræet.

I Projekt Kirkes julepose er der alt godt til juleaften, så familierne ikke skal stå med tomme tallerkener, og så er der også gaver til børnene.

- Det er mennesker, som kan have svært ved at få en jul til at køre rundt, som vi andre kan være vant til det. De får virkelig gavn af det her, siger Carsten Jensen, præst i Projekt Kirke i Hjørring.

Det gode eksempel

For David Lundager handler det ikke bare om, at han gerne vil hjælpe. Til uddelingen har han nemlig taget sine børn med, så de også lærer af det.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at starte med mine egne børn, så de lærer, at det med at kunne hjælpe andre, der måske ikke har samme ressourcer og muligheder, det er rigtig vigtigt, lyder det fra faren til Levi og Mathi.


Aalborg Håndbold forlænger lang stime i jævnbyrdig topkamp

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold ligger nu på førstepladsen i herrernes håndboldliga.

Der var topkamp på menuen lørdag eftermiddag, da Aalborg Håndbold tog imod Fredericia på hjemmebane i herrernes håndboldliga.

Aalborg Håndbold gik ind til kampen som favoritter. Både på grund af deres sejrsstime på ni sejre i streg, og ydermere fordi gæsterne fra Fredericia ikke havde vundet i Aalborg i dette årtusinde.

Der var altså lagt op til en aalborgensisk sejr, og til sidst var det også sådan, at det endte. I en tæt og jævnbyrdig affære trak Aalborg Håndbold sig sejrrigt ud af opgøret og vandt med 32-30. Dermed har klubben nu vundet ti kampe i streg.

VIDEO: Stemningen var i top efter kampen hos spillere og fans.

Foto: Mogens Jørgensen

Afgørelse i de sidste minutter

Fredericia HK kom ellers bedst fra start og kom foran 3-1. Derfra fulgtes de to hold ad, inden Aalborg Håndbold kunne gå til pause med en føring på 14-13.

I anden halvlegs begyndelse var det Aalborg Håndbold, som kæmpede for at lave et hul, der var større end smalle et- og tomålsføringer, men Fredericia bevarede hele tiden kontakten. Midtvejs i anden halvleg mistede Aalborg Håndbold momentum i kampen, og med tre scoringer i streg gik Fredericia fra 21-21 til 23-21.

VIDEO: Simon Hald bifalder stemningen fra lægterne.

Foto: Mogens Jørgensen

I en tæt slutfase havde Aalborg Håndbold det største overskud, og med fire scoringer i de sidste minutter endte opgøret 32-30.

Med sejren ligger Aalborg Håndbold på en delt førsteplads med 27 point for 16 kampe. Næste opgave for aalborgenserne er på onsdag, når Skjern Håndbold kommer på besøg i pokalturneringen.

Læs sportsjournalist Mogens Jørgensens lyn-analyse herunder:

Mogens Jørgensen

Man forstår godt, hvorfor der hver gang kommer over 5000 tilskurere til håndbold i Sparekassen Danmark Arena, når Aalborg Håndbold spiller hjemmekamp.

De får squ noget for pengene. Ja undskyld udtrykket, men hold da op for en håndbold-oplevelse man altid får - i dag 62 mål. Nogle af dem er mere sjove og spektakulære. Især når assistenttræner Henrik Mølgaard scorer fra egen banehalvdel, så løfter taget sig i begejstring fra publikum.

I dag scorede både Møllgaard og Thomas Arnoldsen fra egen banehalvdel, da Aalborg efter en spændende og dramatisk afslutning vandt 32-30 over Fredericia og hægtede dem af i topstriden i håndboldligaen.

Simon Hald bragte Aalborg foran 31-30 med et minut igen til kæmpe jubelbrøl fra de 5200, der for længst havde rejst sig i begejstring over den vandvittig afslutning. Fabian Nordsten hev et par afgørende redninger ud af ærmet, og Fredericia voldte Aalborg store problemer hele kampen igennem - især med deres 7-mod-6-spil.

Men nu er det ti kampe og ti sejre under den nye træner Simon Dahl og assistenttræner Møllgaard. Klø bare på, for vi sidder ude på spidsen af stolen hver gang og får håndbold i topklasse og stemning, man ikke oplever ret mange andre steder end i Sparekassen Danmark Arena. Aalborg håndbold har Danmarks bedste publikum. På gensyn allerede onsdag.

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

Brand hos ungdomspartier muligvis påsat: - Det er rigtig ærgerligt

Foto: Per Frank Paulsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyllands Politi skal lave nærmere undersøgelser for at finde ud af brandårsagen - heriblandt om den har været påsat.

Det var en ubehagelig overraskelse, som Liberal Alliances Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg stødte på lørdag morgen.

I løbet af natten har der været en mindre brand på Skudehavnsvej i Aalborg i den bygning, hvor de to ungdomspartier hører til.

- Jeg og min kæreste har været dernede i dag for at kigge på det. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, siger Lærke Hermansen, der er lokalformand for Liberal Alliances Ungdom i Aalborg.

Muligvis påsat

Branden forårsagede kun udvendige skader, men Nordjyllands Politi fortalte tidligere lørdag, at der skal laves nærmere undersøgelser om brandårsagen, fordi man ikke kan udelukke, at det er en påsat brand.

- Vi er selvfølgelig berørte over det, at der er brand i vores lokaler. Vi ved jo ikke, hvad det kommer af, men hvis det er påsat, så tror vi ikke, at det er politisk. Hvis det var politisk, tror vi, at det ville være værre, siger Alex Brokholm, der er lokalformand for Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg.

Lærke Hermansen tror heller ikke, at branden er blevet påsat på grund af politiske overbevisninger.

- Jeg kan godt forstå, man kan få den tanke, men der kan være mange andre grunde til, at branden opstår. Det er bare en rigtig ærgerlig situation.

- Men det er op til politiet at finde ud af, og det er svært at gisne om nu, siger Lærke Hermansen.

Det er Aalborg Kommune, der ejer bygningen, mens de to ungdomspartier lejer sig ind og bruger det som klublokaler. Sidste år var der også en brand i lokalerne, uden man fik en opklaring af, hvad der havde antændt det.

- I 2023 var det jo langt værre end nu, men vi kan kun vente på, hvad efterforskningen viser, siger Alex Brokholm.


Le har fire kæpheste: - Hver af dem har sin egen personlighed

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Le med sine fire kæpheste

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Le har været med til at arrangere sit eget stævne med hjælp fra både mor og farfar.

For de fleste ligner det bare et kosteskaft med en bamse på toppen. For 11-årige Le Sand Haven er det, det tætteste hun kommer på hendes egen pony og hendes mors hest.

- Det her er Coco. Hun er lidt lettere end de andre, forklarer den unge rytter, da TV2 Nords udsendte møder hende ved et ridestævne for kæpheste i Serritslev.

Og det er ikke bare Coco, som er speciel.

- Beauty er den letteste af mine heste, så det er hende jeg springer højt med. Og så er der Ringo og Maximus. De er begge to lidt tunge i det, forklarer hun.

VIDEO: Herunder kan du se hele indslaget:

Farfar hjalp til

Ridestævnet i Serritslev er Les egen idé. Da hun for alvor var begyndt at træne med sine kæpheste, tog hun fat i sin farfar Martin Haven, der er pensioneret tømrer. Ambitionen var at lave en hel springbane, så hun kunne holde et stævne.

- Vi kiggede lidt rundt og fandt ud af, at prisen på et spring til kæpheste var fra 600 kroner og op, så jeg måtte i værkstedet og se, hvad jeg havde på lager, forklarer den stolte farfar, som straks gik i gang med at løse opgaven.

Le Sand Haven, der til dagligt rider almindelige heste og ponyer, kom med instruktioner til tømreren om, hvordan hun ønskede springene og i takt med, at de blev færdige, har hun selv malet både stolper og bomme til hele ridebanen.

- Det er rigtig god træning for ryttere, for mange af øvelserne på en kæphest og en rigtig hest er de same, og så er det en fremragende måde at få motion på, lyder det fra Les mor Jane Sand Haven.

I dag blev ridebanen så stillet op i Vendelbohallen i Serritslev og ridestævnet var en realitet. 65 starter blev afviklet i løbet af dagen med ridepiger fra hele regionen og deres medbragte kæpheste.

Jane Sand Haven (tv.), Le og farfar Martin foran ridebanen Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord